Kina ser HCA som visdommens forfatter
Ny bog af danske og kinesiske forskere beskriver kinesernes kærlighedsfulde forhold til H. C. Andersen samt Andersens enorme betydning i Kina. Projektet har kastet nye vinkler af sig, som forskerne vil undersøge.
H. C. Andersen er en af de forfattere i verden, der forskes mest i. Hans eventyr er universelle og giver mening for mennesker kloden rundt.
Specielt i Kina giver hans eventyr mening på et højere plan, og kineserne betragter ham ikke som en eventyrdigter, der kun er for børn, som vi måske gør herhjemme, men som en forfatter for hele mennesket og med stor visdom.
Det er konklusionen i bogen "Hans Christian Andersen in China", som netop er udkommet på Syddansk Universitetsforlag. Her beskriver kinesiske forskere for første gang, hvordan kineserne læser eventyrerne.
- Og det gør de ud fra et yin-yang-perspektiv. At opnå balance og harmoni på det indre plan er ifølge gammel kinesisk tænkning meningen med selve livet. Og eventyrene har dette element af ubalance og disharmoni, der føres frem til harmonier, som tiltaler kineserne, siger leder af H. C. Andersen Centret, professor Johs. Nørregaard Frandsen.
Bolværk mod magt
Men en ting er, hvordan kineserne læser H. C. Andersen. En anden ting er, hvordan forfatteren i det hele taget blev introduceret i Kina. Og det er ny viden i den danske og internationale forskning om Andersen.
I 1914 blev det første eventyr af H.C. Andersen oversat til kinesisk. Det var eventyret "Kejserens nye Klæder", som ret hurtigt fik bevågenhed blandt de intellektuelle kinesere, som i kølvandet på en årrække med krige (hvor Kina blev tvunget til af afstå områder i Shandong-provinsen til Japan) var vrede over udenlandsk herredømme og begyndte at kæmpe for at nationalisere Kina.
Og her var "Kejserens nye Klæder" populær læsning på grund af det revolutionære tema, hvor magten afmonteres og bliver til grin. Samtidig betragtede kineserne Andersen som en forfatter, der fokuserede på individet.
Løbende blev flere af Andersens eventyr oversat, og da Mao Zedong kom til magten i 1949 besluttede han som noget af det første, alle skoler i Kina skulle undervise i eventyr af H. C. Andersen.
Fred og visdom
- Kineserne elsker og kender H. C. Andersen. De ser ham som en social forfatter, hvor kærligheden er en gennemtrængende kraft i eventyrene, og de har tilmed givet ham kaldenavnet An-Tu-Sheng (AnTuSjang), som dels kan betyde "Den der kommer med fred og visdom", dels kan betyde "den der kommer af fattige kår".
Johs. Nørregaard Frandsen har også bidraget til bogen med et kapitel om de mange referencer, der er til Kina i H. C. Andersens værker. H.C. Andersen drømte for eksempel som barn om Kina, og han skrev ’kinesiske eventyr’ som ”Nattergalen”
- Hvor havde han denne viden om Kina fra? Det vil vi begynde at undersøge, siger centerlederen, der fortæller, at hver kineser nok kender mindst omkring 25 eventyr af H. C. Andersen på grund af undervisningen i hans eventyr i skolen.