Kampen om eleven

Kampen om folkeskolen er igen kommet i fokus i løbet af det sidste år, hvor folkeskolereformen og uenigheden om lærernes arbejdstidsregler har fyldt meget i mediebilledet og den offentlige debat. Men faktisk har folkeskolen været en kampplads de sidste 150 år.

Det fortæller adjunkt Claus Drejer, som netop har udgivet bogen "Kampen om eleven", hvor han har undersøgt skolen ud fra et magtperspektiv.

Barnet blev vigtigt for staten

- Det starter helt tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor man diskuterede det gode barneliv. Der skulle barnet ikke arbejde på fabrikker, det skulle i skole. Der kom også love for at forbedre børns vilkår, og forbryderiske handlinger mod dem blev forbudt. Barnet var blevet vigtigt for staten, forklarer Claus Drejer, der er ansat på Institut for Miljø og Erhvervsøkonomi.

Samtidig kom dannelsen af barnet for alvor ind i billedet. Man ville skabe eleven, og de forskellige vidensformer tog kampen op.

- I 1920’erne begynder man at tale om omsorg for barnet efter rædslerne under første verdenskrig. I 1960’erne begynder udgifterne til uddannelse at blive en større del af BPN samtidig med, at de studerende gør oprør og stiller krav om medbestemmelse. I 1990’erne individualiseres eleverne så, og deres uddannelsesniveau bliver et konkurrenceparameter nationalstaterne imellem, siger Claus Drejer.

Altid under forandring

Den danske folkeskole er karakteriseret ved, at den med jævne mellemrum har undergået forandring og reformer. Og det er denne foranderlighed, Claus Drejer lægger til grund for sin analyse i ”Kampen om eleven”.

- Jeg bruger fortiden som et reservoir for at stille spørgsmål til nutiden. Jeg går tilbage til 1822 og ser på, hvordan man siden da har kæmpet om at skabe eleverne. Og intet i den måde man skaber eleverne på er endegyldig, man er stødt på nogle problemer igennem årene med at forme eleven, som man har forsøgt at løse på bedste vis, siger SDU-forskeren.

Den nye bog bygger på Claus Drejers ph.d.-afhandling fra Roskilde Universitet i november 2012.