Forskellen mellem sunde og usunde stiger
Den sociale ulighed i sundhed er steget de seneste 30 år. Og for første gang er der nu dansk forskningsmæssig belæg for at sige, at borgere i socialt udsatte boligområder har en markant mere usund adfærd.
Maria Holst Algren har for nylig forsvaret sin ph.d.-afhandling om sundhedsadfærd i 12 forskellige socialt udsatte boligområder - fordelt i hele landet.
Hendes forskning, som er banebrydende i dansk kontekst, dokumenterer nemlig for første gang, at borgere i udsatte boligområder er mere tilbøjelige til at have usund sundhedsadfærd i form af usund kost, tobaksrygning og fysisk inaktivitet sammenlignet med den generelle befolkning.
I undersøgelsen er der taget højde for forskelle i sociodemografiske og socioøkonomiske karakteristika som for eksempel etnicitet, uddannelseslængde og erhvervsmæssig stilling.
Hendes forskning, som er banebrydende i dansk kontekst, dokumenterer nemlig for første gang, at borgere i udsatte boligområder er mere tilbøjelige til at have usund sundhedsadfærd i form af usund kost, tobaksrygning og fysisk inaktivitet sammenlignet med den generelle befolkning.
I undersøgelsen er der taget højde for forskelle i sociodemografiske og socioøkonomiske karakteristika som for eksempel etnicitet, uddannelseslængde og erhvervsmæssig stilling.
Ret til et sundt og langt liv
I de udsatte boligområder var det især mænd, lavt uddannede, arbejdsløse, førtidspensionister og borgere der bor alene, der var mere tilbøjelige til at have usund adfærd.
─ Den sociale ulighed i sundhed er steget markant. Og det er et problem. I 1970’erne røg for eksempel alle samfundslag, mens der i dag er flest rygere blandt dem med ingen eller lav uddannelse - med det resultat, at de har en langt højere dødelighed sammenlignet med den øvrige befolkning.
-Derudover viser en tidligere undersøgelse, at borgere i Hasseris i gennemsnit lever 13 år længere sammenlignet med borgerne i det mere udsatte boligområde i Aalborg Øst. Det er et problem, som skal adresseres – vi har alle ret til at leve et sundt og langt liv, lyder det fra Maria Holst Algren.
Ikke et bevidst valg
Hun tror ikke, at der ligger et bevidst valg bag en usund livsstil.
Men da hendes forskning også viser, at beboerne i udsatte boligområder oplever en langt højere grad af stress og ensomhed sammenlignet med den generelle befolkning, er hun tilbøjelig til at forklare den relativt dårligere sundhed med blandt andet disse forhold.
”Der skal mere til end fokus på sundhed for at ændre adfærden
Dette understøttes endvidere af, at hun finder, at stress, social isolation og ensomhed er forbundet med usund adfærd blandt beboerne i udsatte boligområder.
Sværere at have overskud
─ Det er sværere at have overskuddet til at foretage sunde valg, når man føler sig udfordret. Så ud over at der er brug for sundhedsfremmende interventioner i form af reduktion af rygning, mere frugt og grønt og mere fysisk aktivitet i udsatte boligområder, er der også brug for at arbejde med borgernes følelse af stress, social isolation og ensomhed.-Det handler om at skabe rammer, hvor vi fremmer fællesskaber og muligheden for fysisk bevægelse, samtidig med at vi hjælper dem til at håndtere stress, så løsningen ikke bliver en smøg eller dårlige kalorier, men andre redskaber som mindfulness, yoga eller sociale aktiviteter, siger Maria Holst Algren.
En kommunal opgave
Arbejdet med at fremme sundheden i de socialt udsatte boligområder bør være en kommunal opgave, da ansvaret for sundhedsfaglige initiativer, blandt andet i form af forebyggelse, i forvejen ligger her, mener Maria Holst Algren.Hun fremhæver, at det at hjælpe til en sundere livsstil ikke kun handler om ensidigt fokus på sundhedsmål, men også om de sociale aspekter.
─ Forskning viser, at det at bo i et socialt boligområde i sig selv er stressende. Desuden er det almenmenneskeligt, at man lever efter de normer, som er gældende i det miljø, hvor man bor. Derfor skal der mere til end fokus på sundhed for at ændre adfærden med rygning, fysisk inaktivitet og usund kost.
Mulighed for fællesskaber
Maria Holst Algren foreslår blandt andet, at forebyggelse af ensomhed kan imødegås ved, at der skabes muligheder for sociale fællesskaber i for eksempel borgerhuse.Her kan borgerne mødes og få hjælp til rygestop og deltage i sociale arrangementer i form af fælles madlavning.
─ Det handler om at få integreret nogle gode værdier og normer for en sund adfærd, men det skal kobles med et socialt aspekt, så borgerne kan bakke hinanden op.
Trygge omgivelser
I forhold til fysisk aktivitet skal man først og fremmest have kigget på, hvilke muligheder der er for bevægelse og udendørs aktiviteter. Er omgivelserne trygge, så borgerne har lyst til at bevæge sig ud?─ Graffiti, mørke stier og manglende belysning er ikke fremmende for lysten til at komme ud. Det handler rigtig meget om, at man skal gøre det lettere for borgerne at træffe de sunde valg, fortæller Maria Holst Algren.
Om forskningsprojektet:
- Ph.d.-afhandlingen er baseret på data fra ”Nærmiljø-sundhedsprofilundersøgelsen”, som 5.113 personer fra udsatte boligområder har deltaget i.
- Svarprocenten på 63 procent er, ifølge Maria Holst Algren, høj i forhold til, at mange af beboerne i de socialt udsatte boligområder er lavtuddannede, og de deltager sjældent i sundhedsprofilundersøgelser.
- Materialet sammenlignes med den generelle befolkning ud fra data i ”Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010”, hvor 15.165 borgere deltog.
