Skip to main content
Medier og politik

Politik i bløde sofaer

Danske nyhedsmedier fremmer politisk deltagelse, også hos dem, der helst undgår politik. De mobiliseres gennem nyhedsformater, som taler til deres følelser.

Af Bente Dalgaard, , 04-04-2018

Mandag den 5. februar fremlagde Socialdemokratiet sit omdiskuterede udspil til et nyt asylsystem. Partiets leder Mette Frederiksen var breaking news på webaviserne, og hun tonede frem i den ene nyhedsudsendelse efter den anden. 

Hun var også i Aftenshowet, for Mette Frederiksen har som mange andre politikere for længst fundet ud af, at mediebilledet har forandret sig. Det er nødvendigt at stille op i andre end de traditionelle nyhedsformater, hvis man vil have folk til at engagere sig.  

Der er kommet flere tv- og radiokanaler, flere webaviser og flere gratisaviser. Mennesker, der ikke kan lide politik, har rige muligheder for at foretage et fravalg og i stedet lade sig underholde af film, sport eller realityprogrammer. 

Konkurrencen er skærpet

– Konkurrencen om medieforbrugerne er skærpet, og medierne forsøger i stigende grad at fastholde folk med lav interesse for politik ved at tilbyde blødere nyhedsformater, som blander underholdning og politik, siger adjunkt Kim Andersen fra Center for Journalistik på SDU.

Programmer som DR’s Aftenshowet og TV2’s Go’aften Danmark er typiske eksempler på nyhedsformater, hvor politik indgår i mere afslappede rammer.

Men også på andre nyhedsflader ses en blødere stil i den politiske dækning – ikke mindst cases med almindelige mennesker er med til at skabe en større følelsesmæssig reaktion hos medieforbrugeren.  

Deltagelse ses som et sundhedstegn

Kim Andersen har i flere år forsket i, hvornår og hvordan nyhedsmedier får folk til at deltage i politik. Og han forsvarede i februar en ph.d.-afhandling, hvor han har undersøgt, hvad det forandrede nyhedsbillede betyder for folks politiske engagement.
 

Politisk deltagelse

I afhandlingen forstås politisk deltagelse som aktiviteter, der direkte eller indirekte er rettet mod at påvirke det politiske system. Det vil blandt andet sige

  • demonstrationer
  • underskiftsindsamlinger
  • kontakt til medier, f.eks. med læserbreve
  • kontakt til politikere

– Det betragtes generelt som et sundhedstegn for demokratiet, at så mange som muligt deltager i politiske aktiviteter, og vi ved, at nyhedsmedierne traditionelt er gode til at mobilisere folk ved at give dem viden, som kan få dem op af sofaen, siger Kim Andersen. 

De meget politisk interesserede følger med i nyhederne og motiveres til politiske aktiviteter, som måske omtales i medierne. Denne omtale kan være med til at fastholde eller styrke deres politiske interesse og deltagelse.

Hægtes nogle grupper helt af?

– Der er derfor en bekymring for, at folk med lav politisk interesse bliver hægtet helt af, når de fravælger de nyhedsmedier, som beskæftiger sig med politik, siger Kim Andersen.

Hvis man kigger på de underliggende mekanismer for, hvordan de ikke-politisk interesserede og de politisk interesserede påvirkes gennem medierne, kan man se en forskel.                           

Kim Andersen, Adjunkt

Hans forskning viser dog, at den blødere nyhedsrapportering, som blandt andet ses i talkshows, indirekte er med til at mobilisere de ikke-politisk interesserede. 
 
Når et politisk indslag vækker deres interesse, opsøger de yderligere information, for eksempel  – f.eks. ved at følge en partilederdebat eller læse en baggrundsartikel i et dagblad – og dermed er de inde på samme spor som de meget politisk interesserede. 
 

Demokratisk dilemma

– Hvis man kigger på de underliggende mekanismer for, hvordan de ikke-politisk interesserede og de politisk interesserede påvirkes gennem medierne, kan man se en forskel. 
 
-De politisk interesserede reagerer i højere grad på viden og har altså en kognitiv tilgang, mens de ikke-politisk interesserede i højere grad motiveres gennem følelsesmæssige reaktioner, siger Kim Andersen. 
 
Og denne mobilisering kan præsentere et demokratisk dilemma, mener han.
 

Rationel eller følelsesstyret 

Demokrati er baseret på rationelle argumenter, men der vil være deltagere, som handler politisk på et andet grundlag, nemlig følelser. 
 
– Hvis man gerne ser, at en så bred repræsentation af befolkningen som muligt deltager i politik, er man altså nødt til at acceptere, at ikke alle, der deltager, har en deltaljeret viden om de politiske spørgsmål, der er på spil. 
 
-Særligt folk med en lav interesse i politik vil i stedet engageres gennem en følelsesmæssig reaktion, siger Kim Andersen.
 

Metoder

  • Afhandlingen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, en indholdsanalyse af de danske nyhedsmedier samt to eksperimenter – bl.a. ét, der undersøgte mediebrugeres emotionelle reaktion på en politisk nyhed, der både blev bragt med en case, altså en personhistorie, og uden en case.  
  • I spørgeskemaundersøgelsen blev deltagerne kontaktet seks gange i løbet af et år. Et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år – i alt 10.000 – blev udvalgt. Cirka 2000 deltog alle seks gange. 

Læs mere

Mød forskeren

Kim Andersen er uddannet cand.scient.pol. på SDU og er netop blevet ansat som adjunkt på Center for Journalistik, som hører under Institut for Statskundskab. Hans ph.d.-afhandling ”The New Media as a Mobilizing Agent” er del af et større forskningsprojekt på SDU om kommunikation og samfundsengagement.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 04.04.2018