Chokket
I de første timer eller døgn efter hændelsen, vil du befinde dig i en choktilstand.
Det hele føles uvirkeligt - som en film i slowmotion eller et mareridt man bare ønsker at vågne op fra. Mange beskriver det som at være i en glasklokke. Andre får det vi kalder en ud-af-kroppen-oplevelse.
Chokket får adrenalinen til at pumpe i kroppen. Det bevirker, at man kan tænke og handle hurtigt og instinktivt. Mange føler, at de kører på autopilot. Kroppen reagerer desuden med kraftig og hurtig hjertebanken, svimmelhed og kvalmefornemmelse.
Når man er kommet ud af den farlige situation og føler sig i sikkerhed, kommer der hos de fleste en stærk følelsesmæssig og fysisk reaktion, en afreagering, hvor man f.eks. ryster over hele kroppen og græder. Disse reaktioner kan være skræmmende, men de er normale og synes at være kroppens måde at komme af med den ophobede spænding på.
Efterreaktioner
Når chokket har lagt sig, kommer efterreaktionerne. De varer typisk nogle uger, og de fleste vil opleve, at de langsomt får det bedre inden for den første måned efter hændelsen.
Tanker
Hovedet er fyldt med påtrængende spørgsmål og tanker, der kredser om, hvad der skete og hvad der kunne være sket. Mange spørger sig selv om det på en eller anden måde var deres skyld, eller om de burde have gjort noget anderledes. Det er normalt, at sådanne tanker og spørgsmål dukker op mange gange om dagen; det kan derfor være svært at huske, koncentrere sig og samle tankerne om andet end hændelsen. Nogle gør alt muligt for at undgå at tænke på det, der er sket, fordi det gør for ondt.
Erkendelse
Samtidig er det en tid, hvor du erkender det, der er sket. Det var ikke bare end ond drøm. I starten kan du svinge mellem stadig at føle, at du er med i en film til pludselig at indse, at det virkelig er sket. Det kan udløse svære og intense følelser. Du bliver ind i mellem overvældet af fortvivlelse og hjælpeløshed. I denne periode er du derfor meget sårbar, og du kan pludselig blive vred eller irritabel på andre uden synlig grund.Sanseindtryk
Det er almindeligt, at nogle bestemte lyde, lugte, fornemmelser eller billeder fra hændelsen bliver ved med at dukke op. Ofte er det bestemte scener fra hændelsen, der genopleves meget intenst og i en bestemt rækkefølge. Noget står knivskarpt og genopleves meget livagtigt, imens der er andre ting, du slet ikke kan huske fra hændelsen. Disse sanseindtryk dukker op mod din vilje. Det er meget ubehageligt, fordi du kan føle, at du har mistet kontrollen over din egen hjerne. Det er derfor ikke ualmindeligt at tro, at du er ved at blive skør – men faktisk er det en meget almindelig reaktion hos mennesker, der har haft en traumatisk oplevelse. Nogle plages desuden af mareridt.
Kroppen
Kroppen reagerer også på det, der er sket. Du kan få pludselig hjertebanken, føle en uforklarlig uro i kroppen og have svært ved at sove. Nogle føler sig ulideligt trætte. Smerter og muskelspændinger opstår - du kan f.eks. få ondt i maven eller føle kvalme. Det er naturligt, fordi kroppen har været udsat for en voldsom stressbelastning. Kroppen er stadig på vagt i denne periode, og du vil opleve, at du meget let forskrækkes.Omgivelserne
Nogle mister lysten til at være sammen med andre mennesker eller bliver ligeglade med det, der tidligere betød meget for dem. Man kan føle sig ensom, forladt og fjern i forhold til omgivelserne, særligt hvis de har svært ved at forstå, at man reagerer som man gør. Andre har brug for at nære venner og familie tager over, fordi det er svært at overskue daglige gøremål.Undgåelse
Alt der minder om begivenheden kan vække smertefulde følelser og angstanfald. Derfor beskytter mange sig ved at undgå ting, der minder om hændelsen – stedet, hvor det skete eller personer, som var til stede. Det, man undgår, afhænger af begivenheden. Har du været involveret i en trafikulykke, undgår du måske at køre bus eller bil.Såret heler
Det bliver langsomt bedre. De påtrængende tanker og sanseindtryk bliver færre og mareridtene aftager, især hvis du har talt meget om det der er sket. Efter noget tid vil mange føle, at hændelsen er blevet en historie, der er kommet lidt på afstand. Du kan stadig opleve at blive mindet om hændelsen og blive ked af det, men følelserne er ikke længere så overvældende. Det er ikke sikkert, at du føler dig helt som før, fordi oplevelsen ofte medfører tanker om, hvad meningen med livet er – nogle bliver mere alvorlige og føler, at andre mennesker virker overfladiske, imens andre oplever, at de er blevet bedre til at nyde de vigtige ting i livet.
Når såret ikke vil hele
Efterreaktionerne kan være meget smertefulde og langvarige for nogle. De har svært ved at finde tilbage til livet og overskue daglige gøremål. Nogle oplevelser kan også gøre, at man mister den basale tillid til andre mennesker. Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis du ikke oplever bedring inden for en måned, eller hvis du er stærkt plaget af efterreaktionerne. Du kan få hjælp ved at henvende dig til din læge, som kan henvise dig til en krisepsykolog. Her kan du gå direkte til siden med råd og vejledning.
Nedenfor kan du læse om de symptomer, du skal være særligt opmærksom på.
Akut Stressforstyrelse
Acute Stress Disorder (ASD) betegner de akutte belastningsreaktioner, som varer i mindst to dage og max. 4 uger (herefter overgår man til PTSD-diagnosen).
Særligt for den akutte belastningsreaktion er, at følelsen af uvirkelighed er dominerende. Det ses som:
reduceret opmærksomhed
forandret oplevelse af omgivelserne
forandret oplevelse af sig selv
hukommelsestab
en følelse af adskilthed fra andre
manglende følelsesmæssig reaktion
Posttraumatisk Stress
Posttraumatisk Stressforstyrelse (PTSD) er en alvorlig belastningsreaktion. Det er afgørende for din livskvalitet, at du søger hjælp, hvis du efter en måned kan genkende flere af disse symptomer:
Du genoplever begivenheden gentagne gange i drømme, i flashbacks, i dine tanker, følelser eller kropslige fornemmelser.
Du føler eller opfører dig nogle gange som om begivenheden sker igen her og nu.
Du bliver følelsesløs over for omverdenen eller har svært ved at mærke bestemte følelser.
Du kan ikke se en fremtid for dig (karriere, ægteskab, børn, alderdom).
Du bliver voldsomt angst, hvis noget minder dig om oplevelsen.
Du reagerer fysisk (ryster, får hjertebanken), hvis noget minder dig om oplevelsen.
Du undgår bestemte ting (tanker, steder, personer, handlinger), der minder dig om oplevelsen.
Du føler dig angst og er hele tiden i alarmberedskab; du har svært ved at sove, kan ikke koncentrere dig, bliver let forskrækket, er irritabel eller har nogle voldsomme vredesudbrud.
Du har svært ved at huske vigtige dele af begivenheden.
Du har ikke længere lyst til at deltage i aktiviteter, som du før kunne lide, og du føler dig fjern/fremmed i forhold til andre mennesker.
Du har svært ved at fungere i sociale sammenhænge, i dit job eller lignende vigtige områder i dit liv.
Har du nogle af disse symptomer, er det vigtigt, at du fortæller det til nogen – også selvom det er lang tid siden det skete og dine nærmeste tror, du er kommet over det. Du kan teste dig selv i folderen Kender du en, der har været udsat for en voldsom oplevelse? - download folder (.pdf).
Læs mere på siden råd og vejledning, som beskriver, hvad du selv kan gøre, og hvordan du får professionel hjælp.