Skip to main content
Videnscenter for Psykotraumatologi
Psykiatri

Flere anmeldelser af vold i psykiatrien

Antallet af anmeldelser for fysisk- og psykisk vold er steget i psykiatrien i Region Hovedstaden siden 2018. Medarbejderne oplever en hverdag med langt mere vold end tidligere.

I juli 2023 blev en læge dræbt ved en patient på en psykiatrisk afdeling in Glostrup. Året forinden blev 3 dræbt og flere sårede i et skyderi i Field’s shopping center; her blev der sat spørgsmålstegn ved om manden som begik drabene, havde fået den rette behandling i psykiatrien. Psykiatrien har haft meget store problemer de seneste år, med mere arbejdspres, for få behandlere, vold, sygemeldinger og arbejdsskader. Den udvikling skal stoppes, og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har afsat et milliardbeløb til at give psykiatrien bedre arbejdsvilkår for ansatte og bedre behandling for patienterne i hele landet. Læs her en artikel fra Jyllands-Posten om vold på arbejdspladsen i psykiatrien.

Videnscenteret har forskning om vold på arbejdspladser, bl.a. i psykiatrien, som kan læses om her. Projektet om vold i psykiatrien havde til formål at undersøge særlige risikofaktorer effekten af vold på arbejdspladsen har, samt hvordan symptomerne udvikles over tid.

I januar i år har Videnscenteret publiceret en bog, Voldsoffer i Danmark, som er skrevet til professionelle i deres møde med voldsofre. Bogen kan findes her.
Redaktionen afsluttet: 04.10.2023