Denne undersøgelse bygger på de danske registre. Ideen er at undersøge risikofaktorer og outcomes over tid ved ni forskellige traumetyper/henvisningsårsager ved sygesikrings psykologordning. Projektet er støttet af Helsefonden.

Relevante publikationer:
Ferrajão, P., & Elklit, A. (2021). Attachment Orientations Mediate the Effect of World Assumptions on Posttraumatic Stress in Survivors of Childhood Sexual Abuse. Illness, Crisis & Loss. Doi. /10.1177/10541373211050498

Dette projekt undersøger seksuelt misbrug af børn samt behandling af senfølger. Projektet kommer i forlængelse af to tidligere projekter, Incestofre i behandling samt Behandling og rådgivning af seksuelle senfølger efter seksuelle overgreb. Du kan læse mere om disse projekter under 'afsluttede projekter' på denne side. 
Seksuelt misbrug af børn påvirker børns biologiske og sociale udvikling, og misbruget kan føre til alvorlige senfølger i voksenlivet i form af komplekse psykologiske og sociale problemer. Der er dog imidlertid ikke enighed om, hvad den bedste behandling af senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen er. Det skyldes manglende viden om, hvorledes ofrenes mangfoldige psykiske og sociale problemer resulterer i forskelligartede problemprofiler hos forskellige individer. Derfor er der brug for mere viden om problemprofiler i behandlingspopulationen for at kunne muliggøre målrettet behandling, der tager hånd om de specifikke problemer, den givne undergruppe af ofre har. Denne viden skal anvendes til at udvikle den konkrete behandlingspraksis og skal kobles sammen med andre udviklingsaktiviteter, som Videnscenter for Psykotraumatologi er engageret i at gennemføre sammen med de nye landsdækkende centre. Resultaterne for projektet skal således være med til at medføre et behandlingsløft på området og sikre den bedst mulige behandling for danske ofre for seksuelt misbrug i barndommen - en behandling grundlagt på den nyeste viden på området og målrettet ofrenes specifikke behov. Projektet er støttet af Offerfonden.

Relevante publikationer:
Elklit, A (2018). Incestofre i behandling. Odense: CSM Danmark og Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet (1-20).

Elklit, A. Shevlin, M., Murphy, J., Hyland, P., Murphy, S. & Fletcher, S. (2016): Behandling af psykologiske følger efter seksuelle overgreb i barndommen - En forskningsoversigt. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi. 1-43

Elklit, A. Shevlin, M., Murphy, S., Hyland, P. & Fletcher, S.(2017): Treatment of Danish Survivors of Childhood Sexual Abuse. Research Briefing.Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi (1-19).

Projektettager udgangspunkt i en klinisk case, hvor en patient efter en hjerneoperation, der skulle reducere antallet af epileptiske anfald, pludselig og meget stærkt genoplever et gammelt røveri, som var sket 31 år tidligere. Patienten udvikler PTSD og er stærkt plaget af svære symptomer. De specifikke hjerneområder (amygdala og hippocampus) i den ikke-dominante hjernehemisfære, som er bortopererede, har tilsyneladende spillet en rolle som en slags firewall. Når de fjernes, åbner det for voldsomme, bortgemte erindringer. Studiet indskriver sig som det 3. i verden, der har gjort tilsvarende observationer.

Relevante publikationer:
Haslund-Vinding, J. L., Ziebell, M., Engelmann, C. M., Jørgensen, M. B. & Elklit, A. (2022). Post-traumatic Stress Disorder 31 Years After a Robbery Following Right Temporal Lobe Epilepsy Surgery. Acta Neurochirurgica. Doi: 10.1007/s00701-021-05091-9

Context står for the Collaborative Network for Training and Excellence in Psychotraumatology. Det er et tre-årigt Ph.D.-træningsprogram som har til formål at hæve niveauet inden for psykotraumatologi både ift. forskning og praksis. Dette gøres ved at udføre innovativ forskning af høj kvalitet, træne evner og ekspertise samt skabe en mere kreativ og nytænkende praksis inden for det globale, psykotraumatologiske område. Det er et tværfagligt samarbejde mellem ni forskellige europæsike organisationer, som dækker alt fra det akademiske, ikke-statslige, frivillige og offentlige.
Context har tre forskningsprogrammer, som henvender sig til en bestemt befolkningsgruppe:

1. Asylansøgere og flygtninge i EU
2. Fagpersonale og frivillige hjælpere, som har med nødsituationer at gøre
3. Ofre og gerningsmænd involveret i barndoms- og kønsbaseret vold

Hvis du vil læse mere om Context kan det gøres på  her.

Relevante publikationer:
Vallières, F., Hyland, P., Murphy, J., Hansen, M., Shevlin, M., Elklit, A., Ceannt, R., Armour, C., Wiedemann, N., Munk, M., O’Hare, G., Spitz, P., Askerod, D., Black-well, N., McCarthy, A., O’Dowd, L., Scott, S., Reid, T., Mokake, A., Halpin, R., Perera, C., Gleeson, C., Frost, R., Flanagan, N., Aldamman, K., Tamrakar, T., Vang, M.L., Sherwood, L., Travers, A., Pedersen, I.H., Walshe, C., McDonagh, T., & Bramsen, R.H. (2017): Training the Next Generation of Psychotraumatologists: A New Collaborative Network for Training and Excellence in Psychotraumatology (CONTEXT). European Journal of Psychotraumatology, 9, 1421001. Doi: 10.1080/20008198.2017.1421001

I forbindelse med Videnscenter for Psykotraumatologis evaluering af de regionale centre for seksuelt misbrug (CSM), publicerede vi i 2016 rapporten ”Behandling af psykologiske følger efter seksuelle overgreb i barndommen”. Formålet var at undersøge behandlingseffekten på en stor population af danske ofre, som var tilknyttet CSM. Deltagerne blev fulgt både under og efter en behandlingsperiode på 12 måneder. Studiet byggede på prospektive data besvaret af 484 brugere og er derfor særligt velegnet til at udvikle de danske retningslinjer og den kliniske praksis på området. 
Undersøgelsen inkluderede en række faktorer, der kunne have indflydelse på behandlingseffekten herunder traumefaktorer, demografiske faktorer, misbrugsrelaterede karakteristika og andre psykologiske faktorer. Undersøgelsen viste bl.a., at angst, dystymi (kronisk nedtrykthed) og depression var de mest udbredte kliniske syndromer i gruppen. De mindst udbredte lidelser i gruppen var psykotiske lidelser og alkohol- og stofmisbrug. Flere mænd end kvinder havde alkohol- og stofmisbrug og dystymi, mens kvinder havde en signifikant højere forekomst af somatoforme lidelser. Derudover viste undersøgelse, at udsættelsen for flere krænkere var den stærkeste prædiktor for psykiatriske lidelser.

Relevante publikationer:
Selsbæk, S., Jørgensen, L. K., & Elklit, A. (2019). De regionale centre for seksuelt misbrug: Rapport over effekt af behandling 2018 – et fokus på senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

Fletcher, S., Armour, C., Elklit, A. (2017). Predictors of PTSD treatment response trajectories in a sample of childhood sexual abuse survivors: The role of social support, coping and PTSD symptom clusters. Journal of Anxiety Disorders.

Selsbæk, H. S., & Elklit, A. (2017). De regionale centre for seksuelt misbrug. Rapport over effekt af behandling 2016: Et fokus på senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

Shevlin, M., Murphy, S., Elklit, A., Hyland, P., & Murphy, J. (2017). Typologies of child sexual abuse: An analysis of multiple abuse acts among a large sample of treatment-seeking survivors of childhood sexual abuse. Psychological Trauma: Theory, Research, Practice, and Policy. Doi: 10.1037/tra0000268

Murphy, S., Elklit, A., Hyland, P., Murphy, J., & Shevlin, M. (2017). A Cross-Lagged Panel Study of Dissociation and PTSD in a Treatment-Seeking Sample of Victims of Childhood Sexual Abuse. Journal of Clinical Psychology. Doi: 10.1002/jclp.2243

Shevlin, M., McElroy, E., Elklit, A., Murphy, S., Murphy, J., & Hyland, P (2016). Prevalence and Predictors of Axis I Disorders in a Large Sample of Treatment-Seeking Victims of Sexual Abuse and Incest. European Journal of Psychotraumatology, 7. Doi: 10.3402/ejpt.v7.30686.

Elklit, A. (2016). Treatment of Danish Survivors of Child Sexual Abuse – a Cohort Study. Behavioral Sciences, 5, 589-601. Doi: 10.3390/bs40x000x

Elklit, A., Shevlin, M., Murphy, J., Hyland, P., Murphy, S., & Fletcher, S. (2016). Behandling af psykologiske følger efter seksuelle overgreb i barndommen: En forskningsoversigt. Syddansk Universitet.

Lahav, Y., & Elklit, A. (2016). The cycle of healing-dissociation and attachment during treatment of CSA survivors. Child Abuse & Neglect, 60, 67-76

Murphy, S., Elklit, A., Hyland, P., & Shevlin, M. (2016). Insecure attachment orientations and posttraumatic stress in a female treatment-seeking sample of survivors of childhood sexual abuse: A cross-lagged panel study. Traumatology, 22(1), 48-55.

Elklit, A., Christiansen, D., Palic, S., Karsberg, S. & Eriksen, S.B. (2014). Impact of Traumatic Events on Posttraumatic Stress Disorder among Danish Survivors of Sexual Abuse in Childhood. Journal of Child Sexual Abuse, 23(8), 918-934. Doi: 10.1080/10538712.2014.964440

Karstoft, K-I., Beck Hansen, N., Eriksen, S. B., & Elklit, A. (2014). Effekt af Behandling – et fokus på senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

Projektet undersøgte behandlingseffekten ved behandling af voldsramte danske kvinder og børn. Nina B. Hansen, Sara B. Eriksen og Ask Elklit er forfattere til projektet, der blev foretaget i samarbejde med Mødrehjælpen. Mødrehjælpen har senere modtaget SFI's pris for at dokumentere effekten af deres behandling. 
Kvinder, der udsættes for partnervold, lider af mange fysiske og psykiske symptomer som følge af volden, og derfor er det vigtigt at udvikle effektive behandlingstilbud til denne gruppe ofre for at mindske de skadelige eftervirkninger. Undersøgelse omfattede 212 kvinder og børn, der har søgt hjælp hos Mødrehjælpen og har fået tilbudt behandlingstilbuddet ”Ud af Voldens Skygge”, som er opdelt i tre faser. Resultaterne viste, at behandlingsprogrammet samlet set var effektivt til at nedbringe kvindernes psykiske symptomer (målt i relation til Posttraumatisk Stressforstyrrelse, depression og angst samt oplevet social støtte). Derudover viste resultaterne en øget oplevelse af adækvat social støtte, og at hver fase af behandlingsprogrammet i sig selv havde en positiv indvirkning på kvindernes psykologiske velbefindende.

Relevante publikationer:
Eriksen, S. B., Hansen, N. B. & Elklit, A. (2015). Ud af voldens skygge II. Evaluering af rådgivning- og behandlingseffekt. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, 1-89.

Hansen, N.B., Eriksen, S.B. & Elklit, A. (2014) Effects of an intervention program for female victims of intimate partner violence on psychological symptoms and perceived social support. European Journal of Psychotraumatology, 5. Doi: 10.3402/ejpt.v5.24797.

Beck, N. & Elklit, A. (2012) Ud af voldens skygge. Evaluering af rådgivning og behandlingseffekt. Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. pp. 1-79.

Dette projekt havde fokus på voldsofres reaktioner, samt behandling af voldsofre. Udgangspunktet var et flerårigt forsøg med opsøgende kriseintervention i Randers, beskrevet i publikationen Offer for vold af Elklit, A. (2013). 

Relevante publikationer:
Elklit, A.(2005). Kan akutte reaktioner forudsige vedvarende traumatiske reaktioner hos voldsofre? Forskningsnyt fra Psykologien, 14(4), 27-28.

Elklit, A. & Kristiansen, E.(1995). Voldsofrets reaktioner. I Kristiansen, E. (ed.). Voldsom ungdom. Randers Kommune (26-27).

Elklit, Anna & Elklit, A.(1993). Ti ud af femten voldsofre er utilfredse med retssystemet. Psykolog Nyt, 47(16), 564-566.

Elklit, A.(1993) To ud af tre voldsofre har problemer ét år efter overfaldet. Forskningsnyt fra psykologien, 2 (1-2), 20-21.

Elklit, A.(1993) Det kropslige aspekt i traumearbejdet. I A. Elklit (ed.): Psykologisk behandling af voldsofre - en symposierapport. København: Dansk Psykologisk Forlag, 86-93.

Elklit, A.(1993). Offer for vold. Aarhus Universitetsforlag.

Elklit, A. (red.)(1993) Psykologisk behandling af voldsofre - en symposierapport. København: Dansk Psykologisk Forlag (1. udg. 1992 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet).

Elklit, A.(1991) Rotters sætningsfuldendelsestest i en komparativ undersøgelse af voldsofre. Nordisk Psykologi, 43 (2), 107-121.

Elklit, A.(1989) Behandling af voldsofre. Nordisk Psykologi, 41(1), 75-79.

Projektet omhandlede børn på Oust Mølleskolen, en heldagsskole i Randers.
Børn, der i løbet af den tidlige barndom oplever vold inden for familien, og/eller andre former for omsorgssvigt, kan opleve konstant ængstelighed og utryghed, hvorfor de er i fare for med tiden at udvikle posttraumatiske symptomer. Disse traumesymptomer kan blive tolket som adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer eller manglende sociale kompetencer, hvorfor det netop er vigtigt at undersøge, hvilke traumatiske hændelser børnene har oplevet samt hvordan disse påvirker deres adfærd. Formålet med undersøgelsen var derfor at finde frem til omfanget af PTSD blandt børnene og undersøge i hvilket omfang, PTSD hænger sammen med intelligensscores og omgivelsernes oplevelse af børnene. Undersøgelsen bygger på journaloplysninger om opvækstforhold i hjemmet, testning af børnene med tre udvalgte TAT-tavler, en ny type PTSD-test udviklet til børn i alderen 6-12 år, WISC-profiler af børnene samt oplysninger om børnenes styrker og vanskeligheder fra forældre og kontaktpersoner på skolen.
Undersøgelsen viste, at halvdelen af de deltagende børn havde en posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), og at forældrene og de ansatte undervurderede børnenes belastningsgrad.
Traumatisering hos børn kommer ofte til udtryk som disorganiseret og urolig adfærd, dog virkede børnenes intellektuelle formåen ikke til at være påvirket af deres traumer. Under alle omstændigheder bør behandlingsindsatsen også omfatte børnenes traumer, særligt da der ofte forekommer komorbiditet ved PTSD. PTSD kan derfor potentielt ligge til grund for, at andre symptomer opstår. Det er derfor ikke nok udelukkende at se disse børn som børn med adfærdsvanskeligheder og emotionelle problemer; arbejdet med børnenes traumatisering og helhedsopfattelsen af familien er af højeste prioritet for at give børnene den nødvendige støtte.

Relevante publikationer:
Laursen, H. & Elklit, A.(2009) Traumer hos børn på heldagsskole. Psykologisk Pædagogisk Tidsskrift, 46 (1-2), 9-24.

Projekt omkring evaluering af Center for Voldtægtsofre i Århus ledet af Louise Hjort Nielsen, Ask Elklit og Ole-Ingemann Hansen udført i samarbejde med Syddansk Universitet, Center for Voldtægtsofre i Aarhus, Østjyllands Politi og professor Rebecca Campbell fra Michigan State University. Rebecca Campbell har det seneste årti beskæftiget sig med omfattende forskning vedr. evaluering af amerikanske centre. I 2012 besøgte hun Center for Voldtægtsofre i Aarhus for at få et indblik i den danske behandlingsmodel. Hun var imponeret over den danske model karakteriseret ved et tæt samarbejde mellem flere faggrupper (sygeplejersker, politi, psykologer, læger). Hun anbefalede samtidig en evaluering af Center for Voldtægtsofre med henblik på yderligere at optimere indsatsen ved at påvise områder, hvor centeret ikke levede op til egne målsætninger. Evalueringen omhandlede bl.a. behovene, som ofrene kommer med samt hvordan disse behov mødes. 
Derudover omhandlede evalueringen, hvordan fagpersonerne opfatter den service, de tilbød, og hvorvidt der var overensstemmelse mellem ofrenes og fagpersonernes oplevelser. Formålet var at forbedre praksis i alle faggrupper i henhold til undersøgelsesresultaterne og dernæst reevaulere et par år efter for at undersøge, hvorvidt tiltagene havde medført positive forskelle for ofrene.

Relevante publikationer:
Nielsen, L. H., Hansen, M., Elklit, A. & Bramsen, R. H. (2016). Sexual assault victims participating in research: Causing harm when trying to help? Archives of Psychiatric Nursing, 30, 412-417. Doi: 10.1016/j.apnu.2016.01.0170883-9417

Hansen, N.B., Nielsen, L.H., Bramsen, R. H., Ingemann-Hansen, O. & Elklit, A. (2016). Anmeldt voldtægt. Faktorer relateret til sagshenlæggelse i anmeldte voldtægtssager ved Østjylland Politi. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi. 1-36.

Hansen, N. B. , Nielsen, L. H., Bramsen, R, H., Ingemann-Hansen, O., Elklit, A. (2015). Anmeldte voldtægtssager. En beskrivelse af flow og frafald i anmeldte voldtægtssager ved Østjylland Politi. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi. 1-43

Nielsen, L. H., Beck Hansen, N. & Elklit, A. (2014). Service Utilization and Satisfaction with Service Providers in Help-Seeking Victims of Rape and Sexual Assault. US - China Law Review, 11(9), 1176-1191.

Projektet blev udført i samarbejde med Dansk Industri, Falck, Siemens, IT-Universitetet, CS, Knowledge Lab, Apex Virtual Entertainment, Crisware, Photobia, Psykiatrien i Region Hovedstaden og SGI. Fra Videnscenteret var Karen-Inge Kartstoft og professor Ask Elklit tilknyttet projektet. Projektet havde til formål at udvikle og afprøve et computerspil til brug ved udredning og behandling af veteraner, der lider af Posttraumatisk Stressforstyrrelse (PTSD). Ved at kombinere spilteknologi med måling af fysiologisk reaktivitet var målet at skabe et spil, der kunne tilpasses den enkelte soldat og dermed virke som et fleksibelt udrednings- og behandlingsredskab.
Der deltog 35 veteraner i undersøgelsen, hvoraf 15 af soldaterne opfyldte kriterier for en PTSD-diagnose, mens de resterende 20 ikke gjorde. Størstedelen af veteranerne gav udtryk for, at spillet var relevant for dem og fik dem til at tænke over, hvad der påvirker dem negativt. De fleste fremhæver de indbyggede flashback-situationer som de mest voldsomme at opleve. På baggrund af Games for Health er det foreslået at psykoedukere veteraner eller anvende spillet på vejledende vis i behandlingen; eksempelvis som et middel til at forbedre patientens evne til at identificere stressende situationer gennem spileksponeringen. For at kunne undersøge effekten af behandlingen nærmere kræves der et præcist udtryk for symptomniveau, hvilket ville fordelagtigt at forske yderligere i. Spileksponering kan anvendes som diagnostisk supplement, da de fysiologiske spilreaktioner gjorde det muligt at skelne mellem veteraner med og uden PTSD.

Relevante publikationer:
Karstoft, K.-I. & Elklit, A.: Spilbaseret behandling af veteraner med PTSD - en manual til individuel, kognitiv behandling med spilbaseret eksponering. Odense: Center for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. pp. 1-24. 2012. Rapporten kan findes her.

Holmgård, C., Yannakakis, G. N., Karstoft, K.I. & Andersen, H. S. (2013). Stress Detection for PTSD via the StartleMart Game. Affective Computing and Intelligent Interaction (ACII), 523 - 528. Rapporten kan findes her.

Partnervold er i undersøgelsen defineret bredt: “a behavior by an intimate partner or ex-partner that causes physical, psychological harm, including physical aggression, sexual coercion, psychological abuse, and controlling behaviors”.

Tidligere studier har vist, at eHealth interventioner har potentiale til at reducere eksponeringen af partnervold samt reducere de sundhedsmæssige konsekvenser, som kan følge med sådanne eksponeringer. Dette potentiale skal findes i eHealth interventionernes mulige fordel ved at tilbyde et sikkert og fleksibelt rum for denne population, sammenlignet med mere traditionelle ’ansigt-til-ansigt’ tilgange.
Dette systematiske review undersøgte eHealth interventioners effekt på reduktionen af partnervold, depression og PTSD-symptomer hos kvinder der har været udsat for partnervold og fandt desværre, at terapiformen ingen effekt havde hverken i forhold til at reducere udsættelse for vold eller i forhold til at mindske senfølgerne. Forfatterne peger på, at der indgår så mange komplekse forhold i partnervold, at der er brug for andre former for indsatser.

Relevant publikation:
Linde, D. S., Bakiewicz, A., Normann, A. K., Hansen, N. B., Lund, A., & Rasch, V. (2020) Intimate Partner Violence and Electronic Health Interventions: Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Trials. Journal of Medical Internet Research. 22(12). Doi: 10.2196/22361

Formålet med dette projekt var at undersøge patienter med PTSD's oplevelse af anvendelsen af en app som interventionsform inden psykoterapeutisk behandling. 

Relevante publikationer:
Riisager, L., Christensen, A. B., Scharff, F. B., Arendt, I., Ismail, I., Lau, M. E., & Moeller, S. B. (2021). Patients' Experiences of Using a Self-help App for Posttraumatic Stress Disorder: Qualitative Study. JMIR formative research, 5(8), e26852. doi.org/10.2196/26852

I Danmark har cirka 4500 børn og unge under 18 år en forælder, der sidder i fængsel. Børnene kan besøge deres mor eller far, men tal fra Kriminalforsorgen viser, at antallet af besøg i fængslet falder, når børnene kommer i teenagealderen.
Videnscenteret har udviklet spillet 'Fængslet', et spil som skal forbedre den sociale relation mellem forældre og barn gennem leg og humor. Projektet er støtte af TrygFonden. Målet med dette projekt var at co-designe et nyt brætspil (med børn og indsatte fædre) der kunne styrke kommunikationen mellem barn og indsat far i selve besøgsøjeblikket. Spillet ligger i dag i de fleste besøgsrum i de danske fængsler.

Relevante publikationer:
Markussen, T., & Knutz, E. (2020). Playing games to re-story troubled family narratives in Danish maximum-security prisons. Punishment & Society, 22(4), 483-508. 

Knutz, E., Markussen, T., Visch, V., & Tan, E. (2020). Family narratives and identity navigation in social design: a method of analysis. Journal of Design Research, 18(5-6), 388-409.

Relevante publikationer:
Elklit, A. & Nielsen, L.H. (2008). Public Subsidized Assistance for Psychological Counseling in The Danish Public National Health Insurance Service. Brief Treatment and Crisis Intervention, 8(4), 352-357. Doi: 10.1093/brief-treatment/mhn022

Dette projekt resulterede i en enkelt publikation, som diskuterer begrebet kompliceret sorg. 

Relevante publikationer:
Elklit, A.(2006) Risikofaktorer i forbindelse med kompliceret sorg – Traume & PTSD. Nordisk tidsskrift for palliativ medisin, 23(1), 49-54.

Med jævne mellemrum har både den private og offentlige krisehjælp været debatteret. Professor Ask Elklit har givet en række bidrag til disse debatter, bl.a. når der blev sat spørgsmålstegn ved om der kunne ydes for meget krisehjælp, samt hvem der skal varetage krisehjælp til særligt udsatte erhvervsgrupper. 
Publikation nr. 2 nedenfor er baggrundsmaterialet for en stor høring på Christiansborg om psykologisk krisehjælp.

Relevante publikationer:
Elklit, A. (2007). Krisehjælp og krisestyring? Psykolog Nyt, 61 (19), 26-30

Elklit, A., Isidor, S., Kristensen T. E., Konnerup, A., Lyngby, M. & Obaidi, M. (2007). Psykologisk krisehjælp – ydelser, ordninger og behov. København: Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk selskab og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 1-149.

Elklit, A. (2006). Krisehjælp og territoriekamp. Psykolog Nyt, 14, 26.

Elklit, A. (1999). Krisehjælp til alle? Psykolog Nyt, 53 (17), 12-15.

Elklit, A. & Vesterby, A. (1999). Integreret krisehjælp til voldtægtsofre. Psykolog Nyt, 53 (20), 9 –11.

Dette projekt blev til, med henblik på at sætte fokus på det vigtige kropslige aspekt i behandling af traumelidelser.

Relevante publikationer:
Elklit, A. (1997). Kropslige og transpersonlige behandlingsformer indenfor posttraumatisk kriseintervention. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 34, 50-59.

Elklit, A. (1993). Det kropslige aspekt i traumearbejdet I A. Elklit (ed.): Psykologisk behandling af voldsofre - en symposierapport. København: Dansk Psykologisk Forlag, 86-93.

Projektet blev påbegyndt i januar 2016 og modtog økonomisk støtte fra Nordisk Ministerråd og Nordisk Ministerråds Sekretariat. Formålet var at klarlægge eksisterende programmer og tiltag, der anvendes i forskellige nordiske lande for at hjælpe udøvere af partnervold med at bryde voldelige tendenser. Der blev udarbejdet og udsendt et spørgeskema til fagfolk, der beskæftiger sig med disse sociale tiltag.
Projektet fandt stor variation i antallet af udbudte programmer og belyste ydermere den problematiske mangel på klare fælles retningslinjer for behandlingsplaner. Denne variation og udfordring sås både landene imellem, men også internt i de enkelte lande. Projektet fandt også, at geografisk lokation havde en indflydelse på tilgængeligheden af de udbudte programmer, og at langt fra alle programmerne var gratis. Cirka halvdelen af alle programmerne involverede ikke at tage kontakt til (eks)partneren under eller efter behandling, og næsten halvdelen af programmerne anvendte ikke screeningsredskaber for at foretage en vurdering af deltagernes private sikkerhed. De fleste programmer screenede dog for udfaldet af behandlingen, men inkluderer hverken udsagn fra deltagernes (eks)partner eller den tilknyttede fagperson. Resultaterne blev sammenlignet og diskuteret i en europæisk kontekst. Sarah Dokkedahl stod for det danske bidrag og kortlægningen af behandlingstilbud.

I  2017 udarbejdede Videnscenteret en rapport til Dialog mod Vold og ligestillingsministeriet, som beskrev det videnskabelige grundlag for gensidig eller indbyrdes vold. Rapporten inddrager en række undersøgelser af vold fra Videnscenteret. 

Relevante publikationer:
Dokkedahl, S. B., & Elklit, A. (2018). Undersøgelse af indbyrdes vold. Syddansk Universitet. Videnscenter for Psykotraumatologi.

På baggrund af undersøgelser omkring de psykologiske konsekvenser af at miste nære familiemedlemmer til terminale sygdomme blev to studier publiceret i hhv. 2012 og 2013.
Det første studie tog afsæt i: Early Psychological Sequelae of Losing a Close Relative Due to Terminal Cancer. Den begrænsede mængde viden, der var tilgængelig omkring den traumatiserende karakter et dødsfald kan have for de efterladte, skabte grobund for yderligere forskning. Ligeledes var litteraturen om risikofaktorer for traumatisering efter dødsfald sparsom. Derfor var formålet at undersøge omfanget af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) hos en gruppe af mennesker, der for nylig havde mistet et nært familiemedlem til uhelbredelig kræft. Studiet inkluderede 132 deltagere, hvoraf 29,5% af dem havde svær PTSD en måned efter dødsfaldet. På samme tidspunkt mødte 26,2% af deltagerne kriterierne for subklinisk PTSD. Negativ affektivitet, social støtte og kontrollokus ifm. tabet kunne forudsige 57% af variansen i PTSD-sværhedsgrad. Et fokus på de efterladte og specielt disse risikofaktorer i tiden efter tabet kan derfor hjælpe med at identificere efterladte i særlig risiko for at udvikle PTSD som følge af tabet.

Det andet studie var en seks måneders opfølgning. Dette studie undersøgte ligeledes prævalensen af PTSD hos efterladte til personer med terminale sygdomme og søgte at identificere risikofaktorer for udviklingen af PTSD. 54 personer deltog i studiet, hvoraf 21,6% af deltagerne mødte kriterierne for en PTSD-diagnose 6 måneder efter dødsfaldet. Sammenlignet med den måling, der blev foretaget en måned efter dødsfaldet, var der sket et fald i prævalensraten af PTSD på 8,6%. Medicinering efter dødsfald, stedet dødsfaldet skete, mangel på en tæt fortrolig relation, negativ affektivitet og oplevelse af afmagt eller rædsel kunne forudsige 65% af variationen i PTSD-sværhedsgrad. Studiet viste dermed, at en betydelig del af de efterladte var i stor risiko for at have udviklet en kronisk PTSD seks måneder efter tabet.

Relevante publikationer:
Kristensen, T. E., Elklit, A., Karstoft, K.-I., & Palic, S. (2013). Predicting Chronic Post-traumatic stress disorder in Bereaved Relatives: A 6-Month Follow-Up Study. American Journal of Hospice and Palliative Medicine, 31(4), 396-405. Doi: 10.1177/1049909113490066

Kristensen, T. E., Elklit, A. & Karstoft, K.-I. (2012): Post-traumatic stress disorder after bereavement: Early psychological sequelae of losing a close relative due to terminal cancer. Journal of Trauma and Loss, 17, 1-14. Doi: 10.1080/15325024.2012.665304

Videnscenteret afsluttet i 2019 et projekt, omkring selvmordsforbyggelse i Uganda, lavet i samarbejde med Gulu University i Norduganda og Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Projektets mål var at styrke Gulu Universitets kapacitet, så det kan have en rolle i stabilisering af Norduganda gennem en interdisciplinær, akademisk og sundhedsorienteret indsats. Den første undersøgelse viste, at der var en stor positiv psykisk effekt på de landsbyrådgivere, som var blevet uddannet til selvmordsforebyggelse.
Projektet blev ledt af Ph.D studerende Henry Oboke, og var støttet af Danida.

Læs mere om Gulu projektet her.

Relevante publikationer:
Oboke, H. & Whyte, S.R. (2019) Anger and Bitter Hearts: The Spread of Suicide in Northern Ugandan Families. Ethnos - Journal of Anthropology. Doi: 10.1080/00141844.2019.1629982.

Oboke, H., Abio, A., Ocaka, F. K., Sodeman, M., Elklit, A. & Ovuga, E. (2017) Impact of mental health training on the mental well-being of lay counselors in Northern Uganda. Jacobs Journal of Community Medicine, 3(1), 31.

Projektet blev udarbejdet i samarbejde med Smertecenter Syd og var ledet af Tonny Elmose. Det var et kontrolleret effektstudie påbegyndt i 2012, der skulle sammenligne kognitiv adfærdsterapi og mindfulness-baseret kognitiv adfærdsterapi for non-maligne smerter og desuden sammenligne resultater med en matchet kontrolgruppe. Hypotesen var, at konditionen med mindfulness-baseret kognitiv adfærdsterapi ville reducere deltagernes smerteintensitet og oplevet psykologisk stress sammenlignet med kontrolgruppen. En yderligere hypotese var, at reduceret smerteintensitet og oplevet psykologisk stress ville være forbundet med en højere grad af deltagernes sygdomsaccept og udøvelsen af mindfulness. 70 patienter med kroniske non-maligne smerter indgik i studiet, hvoraf 50 blev allokeret til effektgruppen og 20 til den matchede kontrolgruppe. Resultaterne viste, at mindfulness-baseret kognitiv adfærdsterapi reducerede depression, angst og smertekatastrofetanker sammenlignet med kontrolgruppen. Øget mængde mindfulness og sygdomsaccept var forbundet med ændringer i oplevet psykologisk stress med undtagelse af depression, som kun var forbundet med ændringer i mindfulness. Overraskende var det, at ændringer i mindfulness ikke korrelerede med ændringer i sygdomsaccept, og dermed indikerer resultaterne, at mindfulness og kognitiv adfærdsterapi er målrettet forskellige mekanismer. Resultaterne indikerer desuden, at ændringer i sygdomsaccept ikke nødvendigvis er essentielt for at cope med smerterelateret stress.

Relevante publikationer:
Andersen, T. E., Karstoft, K-I., Brink, O. & Elklit, A. (2016). Pain-catastrophizing and fear-avoidance beliefs as mediators between post-traumatic stress symptoms and pain following whiplash injury – A prospective cohort study. European Journal of Pain, 20(8), 41-52. Doi: 10.1002/ejp.848

Andersen, T. E., Elklit, A., & Brink O. (2013). PTSD Symptoms Mediate the Effect of Attachment on Pain and Somatisation after Whiplash injury. Clinical Practice & Epidemiology in Mental Health, 9, 75-83. Doi: 10.2174/1745017901309010075

Andersen, T. E., Andersen, P. G., Vakkala, M. A. & Elklit, A.(2012) The traumatised chronic pain patient – Prevalence of posttraumatic stress disorder - PTSD and pain sensitisation in two Scandinavian samples referred for pain rehabilitation. Scandinavian Journal of Pain, 3, 39-43.

Elklit, A. & Jones, A.(2006) The Association between Anxiety and Chronic Pain After Whiplash Injury: Gender-specific Effects. Clinical Journal of Pain, 22 (5), 487-490.

Projektet havde fokus på unge i sorg, der havde mistet en forælder til kræft og som deltog i en sorggruppe under Kræftens Bekæmpelse. I artiklen sammenfattes nogle af de behandlingsmæssige overvejelser man som psykolog bør gøre sig, når man arbejder med unge i sorg. 

Relevante publikationer:
Norby, C. & Elklit, A.(2003) Unge i sorg: erfaringer fra et gruppeforløb med unge, som har mistet en kræftsyg forælder. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(5), 520-537.

Projektet var ledet af Rikke Sophie Bak med Signe Sofie Nielsen, Mathias Lasgaard, Rikke Holm Bramsen og Ask Elklit (alle fra Videnscenter for Psykotraumatologi) tilknyttet. Projektet omhandlede et nyt tilbud om individuel terapi og gruppeterapi til voldtægtsofre, hvor overgrebet fandt sted for mere end 6 måneder siden og resulterede i rapporten ”Stadig ramt…”, som blev publiceret i 2011. Projektet blev lavet i samarbejde med Center for Voldtægtsofre og modtog økonomisk støtte fra Jyllandsposten, Aase og Ejnar Danielsens fond, H. C. Bechgaards fond, FLS Industriens A/S Gavefond samt diverse satspuljemidler.
Grundet begrænsede ressourcer havde de fleste Centre for Voldtægtsofre skarpe tidsgrænser på 3-7 døgn efter overgrebet, men en stor del af de voldtægtsramte henvender sig imidlertid ikke umiddelbart efter, at overgrebet har fundet sted. Derfor igangsatte Center for Voldtægtsofre i Århus i 2007 dette projekt, som havde til formål at undersøge forekomsten af traumesymptomer hos kvinder udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg for mere end ½ år siden samt at tilbyde dem terapi og måle effekten af denne. 59 kvinder deltog i undersøgelsen, og resultaterne viste 72 % af de voldtægtsramte mødte kriterierne for PTSD, mens 16 % mødte kriterier for subklinisk PTSD på trods af, at det i gennemsnit var 7-8 år siden, de havde været udsat for seksuelt overgreb. Dette indikerer en omfattende og langvarig traumatisering samt bekræfter formodningen om et betydeligt behov for hjælp hos denne gruppe.
Resultaterne viste ydermere en god behandlingseffekt, idet de ramte havde signifikant færre traumesymptomer efter afsluttet behandling, hvilket ligeledes gjorde sig gældende ½ år senere. Resultaterne indikerede ydermere, at gruppebehandling i højere grad formåede at reducere traumatiseringsgraden hos de voldtægtsramte sammenlignet med den individuelle behandling.

Relevante publikationer:
Bak, R.S., Nielsen, S.S., Lasgaard, M., Bramsen, R.H. & Elklit, A. (2011) Stadig ramt. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. 

Projektet har undersøgt ældre i sorg, og har resulteret i flere publikationer fordelt henover en længere årrække. Projektet blev ledet af professor Ask Elklit og lektor Maja O'Connor fra Aarhus Universitet. 
En del af publikationerne var baseret på Maja O'Connors undersøgelse af ældre i Aarhus Amt, som havde mistet en ægtefælle. Det viste sig, at mange ældre havde PTSD og var traumatiseret pga. ægtefællens død. 

Relevante publikationer:
O’Connor & Elklit, A. (2015). Treating PTSD symptoms in older adults. In U. Schnyder & M. Cloitre: Evidence Based Treatments for Trauma-Related Psychological Disorders - A Practical Guide for Clinicians (pp. 381-397). Berlin: Springer.

Armour, C., O’Connor, M., Elklit, A. & Elhai, J. (2013) Assessing PTSD's Latent Structure in Elderly Bereaved European Trauma Victims: Evidence for a Five Factor Dysphoric and Anxious Arousal Model. Journal of Nervous and Mental Disease, 210(10), 901-906. Doi: 10.1097/NMD.0b013e3182a5befb

O’Connor, M. & Elklit, A. (2010) Forståelse og behandlingen af sorgforløb. Stjernen, 19 (3), 14-18.

Elklit, A. & O’Connor, M. (2005) PTSD in a Danish population of elderly bereaved. Scandinavian Journal of Psychology, 46, 439-445. 

Elklit, A. & O’Connor, M. (2003) Ældre, der sørger – om posttraumatisk stress forstyrrelse hos ældre efterladte og betydningen af personlighed for sorgreaktionen. Psykolog Nyt, 57(21), 3-11.

Studiet var en pilot undersøgelse, med formål at undersøge kønsforskelle i ekspressiv skrivning som intervention hos forældre til børn med leukæmi. Undersøgelsen at ekspressiv skrivning har en signifikant effekt som intervention, samt at der er signifikante kønsforskelle for interventionen. 

Relevante publikationer:
Christiansen, D. M., Martino, M. L., Elklit, A. & Freda, M. F. (2022). Sex differences in the outcome of expressive writing in parents of children with leukaemia. Clinical Psychology in Europe, 4(1), e5533. Doi: 10.23668/psycharchives.5191

Dette projekt undersøger virkningen af psykologisk debriefing. Oversigten, lavet på baggrund af 25 studier, viser, at debriefing er virksomt, når det gennemføres for arbejdsgrupper og i overenstemmelse med de etablerede procedurer.

Relevante publikationer:
Tamrakar, T., Murphy, J. & Elklit, A. (2019). Was Psychological Debriefing dismissed too quickly? An assessment of the 2002 Cochrane Review. Crisis, Stress, and Human Resilience: An International Journal, 1(3), 146-155.

Elklit, A., Isidor, S., Kristensen T. E., Konnerup, A., Lyngby, M. & Obaidi, M. (2007)  Psykologisk krisehjælp – ydelser, ordninger og behov, s. 1-149. København: Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk selskab og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Arendt, M. & Elklit, A. (2001). Effectiveness of Psychological Debriefing. Acta Psychiatrica Scandinavica, 104, 423-437.

Projektet søger at dokumentere omfanget af den vold kvinderne på den danske krisecentre har oplevet samt besvare følgende forskningsspørgsmål:

1. Hvad er de psykiske konsekvenser af partner- og familierelateret vold blandt kvinder på de danske krisecentre?
2. Hvad er konsekvenserne af psykisk vold?
3. Hvordan udvikler det psykiske helbred sig i forbindelse med opholdet og ved 3 måneders opfølgning?

Relevante publikationer:
Dokkedahl, S., Kok, R., Murphy, S., Kristensen, T.R., Bech-Hansen, D., Elklit, A. (2019). The Psychological Subtype of Intimate Partner Violence and its Effect on Mental Health: Protocol for A Systematic Review and Meta-Analysis. Systematic Reviews, 8(1), 198-2xx. Doi: 10.1186/s13643-019-1118-1.

Dokkedahl, S. B. & Elklit, A. (2019). Understanding the Mutual Partner Dynamic of Intimate Partner Violence: A Review. Partner Abuse, 10(3).

Dokkedahl, S. B. & Elklit, A. (2018). Undersøgelse af indbyrdes vold. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. (pp 1-101). (2. udgave, 2019)

Dokkedahl ,S,. Kristensen, R. T., Murphy, S., & Elklit, A. (2021). The complex trauma of psychological vionelce: cross-sectional findings from a Cohort of four Danish Women Shelters. European Journal of Psychotraumatology, 12 (1). Doi: 10.1080/20008198.2020.1863580.

Dokkedahl, S. B., Kristensen, T. R. & Elklit, A. (2022). Can Women Shelters help reduce symptoms of PTSD and C-PTSD? Trajectories of PTSD Symptom Develop-ment Following Partner- and Family Related Violence. Journal of Interpersonal Violence. Doi:10.1177/08862605211066568.