Forskningsområdet dækker ligeledes over røverier, herunder de akutte reaktioner ved væbnet røveri og bankrøveri, og de senere psykologiske følgevirkninger og prædiktorer for PTSD. Vi har derudover fokus på hvordan man kan forebygge udbrændthed hos traumeeksponeret personale, samt hvordan man bedst kan tilrettelægge debriefing.
Nedenfor finder du en oversigt over aktuelle og afsluttede projekter inden for forskningsområdet. Du kan klikke dig videre til en detaljeret beskrivelse af hvert enkelt projekt ved at klikke på projektets titel.
Kan du ikke finde det du leder efter?
Projekter relateret til forskningsområdet:
Aktuelle projekter
Arbejdet som politibetjent indebærer med jævne mellemrum udsættelse for begivenheder, der kan være voldsomme eller overvældende såsom dødsfald, vold og trafikulykker. Når disse hændelser forekommer gentagne gange i arbejdet, kan det medføre udvikling af symptomer på psykisk lidelse og øget sygefravær hos den enkelte betjent. Dette vil have konsekvenser både for den enkelte betjent og hele afdelingen, da sygefravær vil øge det generelle opgavepres.
Udsættelse for voldsomme hændelser i arbejdet som politibetjent kan således være en risikofaktor for udvikling af alvorlig psykopatologi, nedsætte kvaliteten i det daglige arbejde og medføre større personlige, organisatoriske og økonomiske omkostninger over tid. Herværende projekt ER DU OKAY? vil i et solidt forskningsmæssigt design og i et tæt samarbejde med Rigspolitiet sikre viden om centrale faktorer, der kan være afgørende for udvikling af sekundære- og tertiære forebyggende tiltag, når danske betjente udsættes for belastende hændelser i arbejdet.
På baggrund af en prospektiv kohorteundersøgelse af danske betjente, ønsker projektet 1) at kortlægge omfang og karakter af belastende hændelser i det daglige arbejde, 2) beskrive psykiske konsekvenser af gentagne belastende hændelser på arbejdet, 3) afdække sammenhængen mellem belastende hændelser i arbejdet og sygefravær/sygenærvær, 4) identificere centrale arbejdsmiljøfaktorer der kan være beskyttende eller forværrende for udvikling af psykisk lidelse.
Relevante publikationer
Møller, S. R., Hansen, N. B., Pihl-Thingvad, J., Hansen, A. S. F., Elklit, A. (2023). Critical incidents in police work: What incidents stay with Danish police officers? Journal of Police and Criminal Psychology. DOI: 10.1007/s11896-023-09593-3
Beck Hansen, N., Møller, S. R., Elklit, A., Brandt, L., Andersen, L. L. & Pihl-Thingvad, J., Are you all right (AYA)? (2022). Association of cumulative traumatic events among Danish police officers with mental health, work environment and sickness absenteeism: Protocol of a 3-year prospective cohort study. BMJ Open, 12:e049769. Doi:10.1136/bmjopen-2021-049769.
Dette projekt undersøger i et tværsektionelt design forekomsten afprimær ogsekundær traumatisering og udbrændthed blandt danske anklagere. Projektet undersøger tillige, hvordan forskellige arbejdsmiljøfaktorer, sagsrelaterede forhold og støtteforanstaltningerhænger sammen medtraumatisering og udbrændthed.
Projektet gennemføres i perioden september 2019 til december 2021, og er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske anklagere. Projektet ledes af cand.psych.og ph.d.Maria Louison Vang, og gennemføres i et samarbejde mellem Videnscenter for Psykotraumatologi, Arbejds- og Miljømedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,Rigsadvokaturens HR-afdeling og Rikke Høgsted, cand.psych.aut.
Relevante publikationer:
Vang, M. L., Hansen, N. B., Elklit, A., Thorsen, P. M., Høgsted, R., & Pihl-Thingvad, J. (2023). Prevalence and risk-factors for burnout, posttraumatic stress, and secondary traumatization among Danish prosecutors: Findings from a pilot-study. Psychology, Crime & Law, 1–21. DOI: 10.1080/1068316X.2023.2234543
Vang, M.L. & Pihl-Thingvad, J. (2020). Traumatisering og udbrændthed blandt anklagere: Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi. Læs rapporten her
Håndtering af voldsomme og tragiske hændelser i arbejdet som ambulanceredder kan være en risikofaktor for udvikling af alvorlig psykisk lidelse, nedsætte kvaliteten i det daglige arbejde og medføre større personlige, organisatoriske og økonomiske omkostninger over tid. Ved voldsomme hændelser er det nærliggende at ty til støtte fra forskellige omkringværende, såsom kolleger, ledere, venner, familie og fagprofessionelle. Dog mangler der viden om brugen af mønstre af flere typer af støtte over tid og dennes effekt på sygdomsforebyggelse.
Projekt DUSA vil i samarbejde med Ambulance Syd og med et stærkt forskningsdesign sikre viden om faktorer, der kan bidrage til udvikling forebyggende tiltag, når ambulancereddere udsættes for belastende hændelser i arbejdet.
På baggrund af en prospektiv kohorteundersøgelse af ambulancereddere i Region Syddanmark ønsker projektet at besvare følgende spørgsmål:
- Har mønstre af støttetyper, der benyttes hen over et år, betydning for udvikling af hhv. resiliens, PTSD-symptomer, og sygefravær det samme og det efterfølgende år?
- Har kørselspres og social kapital en modererende effekt på sammenhængen mellem støtte og udvikling af PTSD-symptomer og sygefravær?
- Har ledere og ansatte der yder støtte til deres kollegaer, enten i form af trænede støttekollegaer eller ved uformel støtte, en øget grad af belastningssymptomer i form af sekundær traumatisering?
Relevante publikationer:
Thorsen, P. M., Elklit, A., Hansen, N. B., Vang, M. L., Soenderbo Andersen, L. P., & Pihl-Thingvad, J. (2023). You Don’t Stand Alone: Preliminary results from a prospective cohort study on ambulance personnel. Poster session presented at Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 3. maj 2023, Denmark.
Pihl-Thingvad, J., Vang, M. L., Møller, S. R., & Hansen, N. B. (2022). Critical Incidents Scale for Ambulance Work ‐ Denmark (CISAW-D): the development of a screening tool for work exposure to critical events in operative ambulance personnel. British Paramedic Journal, 7(3), 26-33(8). DOI: 10.29045/14784726.2022.12.7.3.26
Afsluttede projekter
En landsdækkende undersøgelse af effekten af vold på arbejdspladser lavet i samarbejde med Offerfonden, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning samt sikkerhedsrepræsentanter i Region Syddanmark. Projektet har været i gang siden 2011, og ledes i øjeblikket af ph.d. Sara Al Ali. Det undersøges, om der findes særlige risikofaktorer, risikoprofiler og hvordan symptomerne udvikler sig over tid. Det forventes, at de endelige resultater på sigt kan afdække, hvorledes arbejdspladsens sikkerhedskultur er forbundet med medarbejdernes risiko for at udvikle psykiske følger. Ønsket er derfor også, at undersøgelsens resultater kan bidrage til iværksættelsen af forebyggende tiltag, der kan modvirke, at medarbejderen udvikler psykologiske problemer som følge af voldsoplevelsen.
Billede: Sara Al. Ali.
Publikationer:
Elklit, A. , Ali, S. and Pihl-Thingvad, J. (2023) Latent Growth Mixture Modeling to Estimate Differential PTSD Trajectories and Associated Risk Factors in Psychiatric Staff Following Workplace Violence. Open Journal of Epidemiology, 13, 360-371. DOI: 10.4236/ojepi.2023.134026
Ali, S. A., Pihl-Thingvad, J. & Elklit, A. (2020). Does Acute Stress Disorder predict Posttraumatic Stress Disorder in psychiatric staff exposed to workplace violence? A prospective longitudinal study. International Archives of Occupational and Environmental Health. Doi:10.1007/s00420-020-01586-7
Al Ali, S., Pihl-Thingvad, J., & Elklit, A. (2021). Does acute stress disorder predict posttraumatic stress disorder following workplace violence? A prospective study of psychiatric staff. International Archives of Occupational and Environmental health, 94(3), 359–366. Doi:10.1007/s00420-020-01586-7
Al Ali, S., Pihl-Thingvad, J., & Elklit, A. (2022). The influence of coping and cog-nitive appraisal in predicting Posttraumatic Stress Disorder. Work, 71(3), 641-649. DOI: 10.3233/WOR-205177.
Andersen, L.P., Elklit, A. & Pihl-Thingvad, J. Crisis social support after work-related violence and threats and risk for depressive symptoms: a 3-months follow-up study. BMC Psychol 11, 42 (2023). Doi: 10.1186/s40359-023-01081-x
Al Ali, S., Pihl-Thingvad, J., & Elklit, A. (2022). The influence of coping and cogntive appraisal in predicting Posttraumatic Stress Disorder: A prospective study on psychiatric staff in Denmark following workplace violence. Work, 71(3), 641-649. Doi: 10.3233/WOR-205177.
Andersen, L. P., Al Ali, S., Elklit, A., & Pihl-Thingvad, J. (2021) Betydningen af social støtte efter arbejdsrelateret vold. Herning: Universitetsklinikken Arbejdsmedicin, Regionshospitalet. (1-44). Læs rapporten her
Formålet med projektet var at kortlægge prævalensen af akut stress forstyrrelse (ASD) og posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD) efter bankrøveri, og undersøge mulighederne for at forudsige PTSD med en lang række prædiktorer, som ikke tidligere er undersøgt i samme studie. Studiet fandt, at bankrøverier kan være en traumatiserende begivenhed for de ansatte. Et mindretal udvikler ASD og PTSD, mens høje subkliniske prævalenser viser, at en stor andel udvikler svære symptomer på både ASD og PTSD, selvom de ikke opfylder kriterierne for fulde diagnoser. Særligt ASD-sværhedsgrad og negative tanker om selv og egne evner synes at kunne forudsige PTSD-sværhedsgrad efter bankrøveri.
Relevante publikationer:
Hansen, M. & Elklit, A. (2014). Who Develops Posttraumatic Stress Symptoms Following a Bank Robbery? A National Cohort Study. In Simmons, J. P. (Ed.) Banking: Performance, Challenges and Prospects for Development (s. 25-62). NY: Nova Publishers.
Hansen, M., Armour, C., Shevlin, M., & Elklit, A. (2014). Investigating the Psychological Impact of Bank robbery: a Cohort Study. Journal of Anxiety Disorders, 28, 454-459. Doi 10.1016/j.janxdis.2014.04.0050887-6185
Hansen, M., Lasgaard, M. & Elklit, A. (2013). The Latent Factor Structure of Acute Stress Disorder following Bank Robbery: Testing Alternative Models in the light of the pending DSM-5. British Journal of Clinical Psychology, 52, 82-91.
Hansen, M. & Elklit, A. (2012): Does acute stress disorder predict posttraumatic stress disorder following bank robbery? Journal of Interpersonal Violence, 28 (1), 25-44. Doi: 10.1177/0886260512448848
Hansen, M. & Elklit, A.(2012): Et nationalt studie af bankrøveri – de psykologiske følgevirkninger og prædikatorer for PTSD. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. 1-49
Hansen, M., Armour, C. & Elklit, A.(2012): Assessing a Dysphoric Arousal model of Acute Stress Disorder Symptoms in a Clinical Sample of Rape and Bank Robbery Victims. European Journal of Psychotraumatology, 3. Doi: 10.3402/ejpt.v3i0.18201
Er mennesker som arbejder i højrisiko jobs mere belastet end andre for at få visse psykiske og somatiske lidelser? Ambulancereddere, brandmænd, politibetjente, soldater og redningsarbejdere bliver eksponeret for gentagne, voldsomme hændelser igennem deres arbejde og skal bevare overblikket og handle hurtigt, på trods af denne eksponering. Mange kan tilsyneladende klare adskillige belastninger på grund af uddannelse og træning, samt motivationen som antageligt har gjort, at de har valgt den type arbejde, hvor det drejer sig om at redde andre mennesker. Personlighedsmæssige og organisatoriske forhold spiller en betydelig rolle for reddernes modstandskraft. De helbredsmæssige konsekvenser af at have sådan et arbejde er undersøgt ved at se på akut stress, PTSD, angst og depression, samt følgende somatiske lidelser: Forhøjet blodtryk, muskel-og ledskader og hjerteproblemer.
Gennem arbejdet med projektet kom vi frem til, at ambulancereddere og brandmænd generelt har højere risiko for at gå på førtidspension som følge af deres arbejdspres. En gennemgang af 10 nyere undersøgelser samt et review afslørede, at omkring 20 % af ambulanceredderne og 17 % af brandmændene er i risiko for at udvikle PTSD. Der er altså betydelige fysiske og psykiske helbredsproblemer forbundet med at være redder eller brandmand.
Er du interesseret i at læse mere om indsatspersonels og traumer, anbefaler vi at orientere dig på denne side.
Relevante publikationer:
Bonde, B., & Elklit, A. (2012). Psykiske og somatiske problemer hos mennesker med højrisiko jobs. Odense: Syddansk Universitet. Videnscenter for Psykotraumatologi.
Relevante publikationer:
Elklit, A. (2013) Does Safety Training works? An Empirical Study. Odense: Syddansk Universitet. (1-18).
Dette projekt omhandlede traumereaktioner hos politibetjente. Projektet blev afsluttet med tilblivelsen af nedenstående bogkapitel.
Som politimand bliver man, med stor sandsynlighed, på et eller andet tidspunkt udsat for potentielle traumatiske oplevelser i forbindelse med arbejdet. De fleste politibetjente udvikler ikke alvorlige reaktioner som følge af den traumatiske begivenhed, men nogen gør.
Kapitlet har fokus på nogle af de faktorer, såsom social støtte, jobtype og karakteristika ved hændelsen, som har indflydelse på hvordan traumatiske oplevelser påvirker den enkelte politibetjent
Kapitlet præsenterer forebyggende og interventionsstrategier, samt hvordan de kan anvendes for at minimere de negative konsekvenser ved traumatisering hos politibetjente.
Relevante publikationer:
Jørgensen, L. K. & Elklit A. (2021). Trauma and critical incident exposure in law en-forcement (pp.87-112) in P. B. Marques. & M. Paulino (eds.), Police Psychology. New Trends in Forensic Psychological Science. Amsterdam: Elsevier. ISBN: 978-0-12-816544-7.
Projektet var et samarbejde mellem professor Ask Elklit, Hanne Søndergaard, psykolog ved Alkoholrådgivningen i Århus, og Helle Holmgren, psykolog ved Psykologisk & Pædagogisk Rådgivning i Blaabjerg. Trioen undersøgte bl.a. 12 tolke fra Kosovo-Albanien, der alle rapporterede et stort arbejdspres. Tolkene berettede ligeledes, at det hårdeste i jobbet var at oversætte samtaler mellem flygtninge og psykologer, eftersom der tit dukkede svære emner op, såsom tortur og tab. Tolkene oplevede en stærk forskelsbehandling i forhold til det andet personale.
Relevante publikationer:
Søndergaard, H., Holmgren, H., & Elklit, A.(2003). Tolkning i terapi: Problemer og kvalifikationskrav. Psyke & Logos, 24(1), 432-456.
Holmgren, H., Søndergård, H., & Elklit, A.(2003). Stress and coping in traumatized inter-preters – a pilot study of refugee interpreters working for a humanitarian organization. Intervention – International Journal of Mental Health, Psychosocial Work and Counselling in Areas of Armed Conflict, 1(3), 22-27.
Dette projekt omhandler røveri begået andre steder end en bank, såsom tankstationer, supermarkeder og butikker.
Relevante publikationer:
Elklit, A. (2002). Acute stress disorder in victims of robbery and victims of assault. Journal of Interpersonal Violence, 17(8), 872-887.
Elklit, A. (2000). Akutte følger af væbnet røveri. Forskningsnyt fra psykologien, 9(2), 1-3.
Elklit, A. (1999). Røveriofre—de psykologiske konsekvenser af et væbnet røveri. Psykologisk Skriftsserie, 24(5), 1-65.
Publications:
Pihl-Thingvad, J., Beck, N., Al Ali, S. & Elklit, A., (2019). Workplace Critical Incidents and Impact on Mental Health: Systematic Review of Longitudinal Studies on the Association between Critical Incident and Mental Health in Non-Military Work.
European Journal of Psychotraumatology. 10, Suppl. 1.
Dette multicenter studie på tværs af 11 nationer undersøger, hvordan fortrydelse i arbejdet med patienter, påvirker sundhedsprofessionelle i forhold til; søvn, udbrændthed og turnover. Projektet har desuden fokus på eksponering for vold i arbejdet, og reaktioner af traumelignende karakter. Med udgangspunkt i nyuddannede læger og sygeplejersker foretages der ugentlige målinger gennem et år, der fokuserer på; patientfejl, oplevelse og håndtering af fortrydelse hos den enkelte ansatte, eksponering for vold samt niveau af udbrændthed, søvnkvalitet og intentioner om at forlade sit arbejde. Der gennemføres desuden en større spørgeskema-indsamling, der måler forhold omkring; demografiske og livsstilsfaktorer, generelt helbred, personlighedsfaktorer, arbejdsmiljø og sygefravær.
Den danske version af RCS.HCP er en 10-item test, der blev fundet validt som måleinstrument ift. at tackle fortrydelse i forbindelse med sundhedsfagligt arbejde.
Projektet ledes af Delphine Courvoisier som er tilknyttet Quality of care service (University Hospital of Geneva). Den danske deltagelse koordineres af Jesper Pihl-Thingvad i et samarbejde mellem Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik (Odense Universitetshospital) samt Videnscenter for Psykotraumatologi (Institut for Psykologi, SDU).
Relevante publikationer:
Cheval, B., Cullati, S., Mongin, D., Schmidt, R.E., Lauper, K., Pihl-Thingvad, J., Chopard, P. & Courvoisier, D.S.(2019) Associations of regrets and coping strategies with job satisfaction and turnover intention: international prospective cohort study of novice healthcare professionals. Swiss Medical Weekly. Doi: 10.4414/smw.2019.20074.
Pihl-Thingvad, J., Jacobsen, C. W., Brandt, L. P. A., Andersen, L. L., Elklit, A. & Courvoisier, D. (2018). The Regret Coping Scale for Health-Care Professionals (RCS-HCP): A validation study with Danish social educators. Work, 60(3), 401-410.
Cheval, B., Cullati, S., Pihl-Thingvad, J., Mongin, D., Von Arx, M., Chopard, P. & Courvoisier, D.S.(2018) Impact of CAre-related Regret Upon Sleep (ICARUS) cohort study: Protocol of a 3-year multicentre, international, prospective cohort study of novice healthcare professionals. BMJ Open, 27, 8(3). Doi: 10.1136/bmjopen-2018-022172.
Projektet har til formål at kortlægge de overlevende og efterladtes psykologiske og sociale følger efter togulykken på Storebælt, som fandt sted den 2. januar 2019. Ulykker og katastrofer berører mange mennesker og en del af dem udvikler psykiske symptomer efter ulykker. Vi ved fra togulykken i Sorø i 1989, at en del af redningsmandskabet udviklede PTSD. Engelske og norske katastrofeerfaringer efter terror har vist, at mange berørte holder sig tilbage for at søge hjælp, idet de tænker, at det nok går over eller at mange andre har det værre og har mere brug for hjælp end de selv har.
For at sikre at alle, der har et behandlingsbehov, får den nødvendige hjælp, og for i fremtiden at kunne tilrettelægge optimale indsatser, vil vi undersøge de direkte berørte. Dette projekt undersøger redningsmandskabets reaktioner. Hvis du er interesseret i passagerernes og de efterladtes reaktioner, henviser vi til forskningsprojektet af samme navn, som du finder her.
Projektet er startet op i 2019 og ledes af Ph.D.-studerende Maria Louison Vang samt Ph.D. Jesper Pihl-Thingvad.
Relevante publikationer:
Elklit, A., Jørgensen, L. K. (2022). The Great Belt Bridge railway accident: Post-traumatic stress reactions among passengers and bereaved family members. American Journal of Disaster Medicine, 17(2) , 153-161. Doi: 10.5055/ajdm.2022.0429
Dette ph.d.-projekt undersøgte, i et tværsektionelt design, forekomsten af sekundær traumatisering og udbrændthed blandt danske professionelle som arbejder med børn og unge udsat for vold eller overgreb. Projektet er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 97 forskellige afdelinger i det danske børneværn og inkluderer Børnehusansatte, kommunaltansatte socialrådgivere og politiansatte.
Projektet undersøgte tillige, hvordan forskellige arbejdsmiljøfaktorer, sagsrelaterede forhold og individuelle forhold enten forstærker risikoen eller beskytter imod udviklingen af sekundær traumatisering og udbrændthed. Projektets resultater er suppleret med gruppeinterviews med ansatte i de Danske Børnehuse, og til sammen danner resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen baggrund for anbefalinger til forebyggelse af sekundær traumatisering og udbrændthed blandt ansatte i de Danske Børnehuse. Projektet gennemføres i perioden marts 2017 til februar 2020.
Projektet ledes af cand.psych. Maria Louison Vang under vejledning af Prof. Mark Shevlin, lektor Maj Hansen og ledere Ditte Askerod og Lane Lund ved de Danske Børnehuse. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Ulster Universitet, De Danske Børnehuse og Syddansk Universitet som en del af CONTEXT: The Collaborative Network for Training and Excellence in Psychotraumatology.
Publikationer:
Vang, M. L., Pihl-Thingvad, J., & Shevlin, M. (2022). Identifying child protection workers at risk for secondary traumatization: A latent class analysis of the Professional Quality of Life Scale-5. Journal of traumatic stress, 35(6), 1608–1619. Doi:10.1002/jts.22863
Vang, M.L. (2020). Occupational well-being among Danish child protection workers: Prevalence, predictors and prevention of secondary traumatisation and burnout. (Unpublished doctoral dissertation). Ulster University, Coleraine, Northern Ireland, United Kingdom.
Vang, M.L., Shevlin, M., Hansen, M. Askerod, D.K.K., Lund, L., & Flanagan, N. (2020). Secondary traumatisation, burnout and functional impairment among child protection workers: Findings from a Danish survey. European Journal of Psychotraumatology, special issue on CONTEXT.
Vang, M. L., Gleeson, C., Hansen, M., & Shevlin, M. (2020). Covariates of Burnout and Secondary Traumatisation in Professionals Working with Child Survivors of Trauma: A Research Synthesis. The British Journal of Social Work, 50(7), 1981–2001. Doi:10.1093/bjsw/bcz117
Vang, M.L., Pihl-Thingvad, J. & Shevlin, M. (2020, January) Screening for secondary traumatisation among Danish child protection workers: A latent variable approach. Poster presentation accepted at the 1st National Network Meeting for Trauma Researchers in Denmark, Odense, Denmark.
Vang, M.L., Hansen, M., Bramsen, R.H., Askerod, D., Lund, L., and Shevlin, M. (2017, October). Employee well-being in cross-sectoral child-protection -Operationalising the importance of cross-sectoral and multidisciplinary collaboration for employee well-being. Poster presented at the 15th ISPCAN European Regional Conference on Child Abuse & Neglect, The Hague, The Netherlands.
Vang, M.L., Hansen, M., Bramsen, R.H., Askerod, D., Lund, L., and Shevlin, M. (2017, June). Helping the Helpers: Preventing secondary traumatisation and burn-out amongst professionals working with survivors of child-abuse. Poster presented at the The 15th European Society for Traumatic Stress Studies Conference, Odense, Denmark