En professionel projektadministration er et afgørende element for en vellykket implementering af et forskningsprojekt. Mange forskere ønsker at fokusere på de videnskabelige aspekter i projektet, derfor tilbyder SDU professionel rådgivning og administrativ support til projektledelses-delen.
Projektlederne kan hjælpe dig med dit projekt hele vejen fra den tidlige kontraktforhandlingsfase, indtil dit projekt er gennemført.
SDU RIO tilbyder støtte til administration af komplekse EU-forskningsprojekter, som er koordineret af forskere på SDU. Denne ydelse fås ved brugerbetaling. Projektledelsesopgaven kan finansieres af projektets administrationsbudget.
Projektadministration:
- kontraktforhandlinger
- økonomisk afrapportering
- videnskabelig afrapportering
- projekt afrapportering
- gennemgang af projektanmeldelser og revision
- kontraktændringer
Andre administrative opgaver:
- understøttelse, rådgivning og sparring med videnskabelig koordinator
- dag-til-dag kommunikation med projektpartner og bevillingsgivere
- mødeplanlægning (dagsorden, rejseplanlægning, forplejning mv.)
- kommunikationsopgaver (klargøring af website, presse og SoMe)
- organisering af konferencer, workshops og lignende arrangementer