Skip to main content

Hos Clement: Om vacciner og corona-debatten

Christine Stabell Benn, Anton Pottegård og Clement Kjersgaard

Placering: Auditorium U301 - 15:15 - 16:00

Krop og sundhed Arrangementer med tilmelding Samtale Show Fra 12 år

Hvad gør man som forsker, når ens forskningsområde bliver genstand for intens medieinteresse og offentlig debat? Hvordan formidler man kompleks forskning, når mange stemmer og studier bidrager til et mudret billede for den almindelige borger?

Da corona-pandemien brød ud, blev Christine Stabell Benns og Anton Pottegårds forskning mere aktuel end nogensinde, og de valgte begge at deltage i den offentlige debat om især vacciner. Hvad har de lært af det? Og hvad kan vi alle sammen lære om at navigere i forskningens ofte komplekse landskab?

Oplev professor i global sundhed Christine Stabell Benn og professor i farmako-epidemiologi & klinisk farmaci Anton Pottegård i samtale med journalist og tv-vært Clement Kjersgaard. Og bliv klogere på, hvorfor forskere kan se på de samme data og nå forskellige konklusioner, og hvordan borgere kan forholde sig kritisk og informeret til råd og anbefalinger.

Til denne event anbefaler vi, at man forhåndsserverer en plads via Conferencemanager: https://event.sdu.dk/clementcorona