Kære familie
Velkommen til Citizen Science projektet ”Find en sø”. I har nu en helt ekstraordinær mulighed for at hjælpe forskerne på SDU med at indsamle vigtige data om søerne i Danmark. Jeres hjælp er vigtig, da vi har brug for vandprøver fra så mange søer som muligt.
Alt hvad I skal gøre, er at tage en vandprøve i en sø, vandhul eller lignende nær jer, tage et billede af søen hvor prøven er taget og indlevere vandprøven på ét af de mulige indsamlingssteder.
I skal bare bruge en ren frysepose, en mobiltelefon, en kuglepen, evt. et par gummistøvler og lidt fritid for at deltage i SDU´s forskningsprojekt. I må meget gerne tage prøver i flere søer.
Vi har samlet en masse spændende og relevant materiale, som vi håber, kan inspirere jer, hvis I har lyst til at deltage eller vide mere.
Materialet er inddelt i 3 dele:
- Praktisk information om selve vandprøvetagningen
- Baggrundsinformation, som kan klæde jer bedst muligt på til projektet
- Forslag til aktiviteter for børn og barnlige sjæle
Del 1. Praktiske informationer
Vandprøvetagning
Til vandprøvetagning i søen skal I medbringe en telefon, hvor I downloader appen ”Find en sø” og en helt almindelig ren 4 liters frysepose hjemme fra køkkenet eller en vandflaske, som skal skylles i søens vand inden prøvetagning. I kan også hente en flaske der, hvor prøverne skal afleveres. Prøven indleverer I på et af indsamlingsstederne på listen. I skal nu finde en sø, gadekær, grusgravssø, vandhul, regnvandsbassin eller lignende, som I har lyst til at tage en vandprøve i.
- Gå ind på appen og følg guiden – herinde vil I bl.a. skulle tage et billede af søen, der fra hvor I har taget prøven. Billedet vil automatisk blive oploadet til SDU´s system.
- I skal inden vandprøvetagning notere placeringen af søen, dato, kode fra appen og evt. andre informationer med kuglepen udenpå posen eller flasken. Prøven kan tages enten inde ved kanten af søen eller lidt ude fra kanten. Pas på ikke at få overbalance, når vandprøven tages. Vandet må ikke blive hvirvlet op, så der kommer skidt og mudder med i prøven. Det er vigtigt, at posen bliver trykket lidt ned under vandoverfladen (ca. 20 cm), så der ikke kommer overfladevand i prøven. I skal tage ca. ½ L vand. Prøv jer frem et par gange.
- Efter vandprøvetagning indleverer I prøven på et af indsamlingsstederne (ofte det lokale bibliotek) på listen. Husk at stille vandprøven på køl indtil den afleveres på det givne indleveringssted.
I vil efterfølgende kunne følge med i, hvilke søer der er taget prøver i via app’en ”Find en sø” ligesom projektets resultater også løbende vil blive præsenteret der og på hjemmesiden.
Skulle der være et ønske om at tage en prøve ved den sø, hvor adgangen skulle være besværet kan man benytte en vandprøvetager.
Del 2. Baggrundsinfo om søer
Søers økologi
Der er næsten intet dejligere end gå langs en dansk sø og iagttage dyre- og plantelivet. Vi har alle en forestilling om, hvordan en sø med god vandkvalitet ser ud. Desværre er det langt fra alle vores søer, vandhuller m.m. der lever op til det.
Mange søer har fået eller får tilført bl.a. for mange næringsstoffer, miljøfremmede stoffer eller påvirkes af andre faktorer. Det kan bl.a. give problemer med algevækst, uklart vand og dårlige livsbetingelser for dyr og planter. Derfor vil forskerne gerne vide mere om søernes vandkvalitet, så vi kan blive endnu klogere på, hvordan vi bedst sikrer vores natur.
Find meget mere info via nedenstående links:
- Artikel om vand på videnskab.dk
- Vandets kredsløb
- Forskellige typer af vand – salt, fersk og brak - definitioner
- Søens økosystem – Artikel i Aktuel Naturvidenskab
- Forskellige typer af søer – Information fra Miljøstyrelsen
- Genopretning af søer – Eksempler på genoprettede søer
- Nye danske søer – et dansk forskningsprojekt om nye og genoprettede søer
- Tarup Davinde grusgrave – information om grusgrave
- Dyrene i søen: ”Danmarks vidunderlige natur” – se udsendelse.
Del 3. Forslag til aktiviteter for børn og barnlige sjæle
Dyrene under og ved vandoverfladen
I forbindelse med vandprøvetagning, er det ideelt at tage børn eller børnebørn med ud til søen og samtidig bruge anledningen til at fange dyr ved et vandhul, sø, gadekær, grusgrav-sø eller regnvandsbassin i nærmiljøet. Det kræver blot et fiskenet, en spand og et par gode gummistøvler.
- Børn er altid utrolig interesseret og nysgerrige på vand og dyrene der lever i vandet. Man kan derfor prøve at udfordre og bidrage til denne nysgerrighed for naturen ved at spørge barnet: Ved du hvilke dyr, der lever i en sø? Hvis barnet har et kæledyr derhjemme, kan I snakke om, hvordan det trækker vejret og hvad det spiser? Hvordan tror barnet, at dyrene i søen trækker vejret under vand?
- I kan også snakke om, hvordan man bedst fanger dyrene i søen. Vigtigt er det, at barnet får en forståelse for, at man skal være forsigtig med dyrene og at de også kan gemme sig inde ved bredden såvel som i de frie vandmasser. Se de små film, som handler om dyrene i søen og hvordan man fanger dem. Undervejs kan man evt. bygge en vandkikkert, som I kan tage med ud i felten.
- Søen – test og tricks til at undersøge en sø
- Dyrene i søen læs om hvordan du kan blive vandløbsdetektiv og gå på kriblekrablejagt
- Hvordan trækker dyrene vejret under vand?
- Dyrenes levested og tilpasning til levesteder – se film.
- Hvordan fanger man dyrene under og ved vandoverfladen? Se lille film.
- Byg en vandkikkert.
- Skybrud og spildevand – se lille film.
- Klimatilpasning og regnvandsbassiners vigtighed – se lille film.
Andre Relevante links:
- https://danske-dyr.dk/ (Portal med faglige tekster og informationer om danske dyr, m.m.)
- http://naturporten.dk/ (Flotte illustrationer af dyr og konkret materiale til undervisningen)
- https://allearter.dk/(Oversigt over de danske arter med detaljeret fakta)
- http://vestrehus.dk/ (Tips og idéer til naturaktiviteter, samt viden om dyr fra Vestrehus Børnenaturcenter)
- https://www.youtube.com/watch?v=fX3hyU7DRc0 (Haletudse- akvarium – Krible krable, 4.22min)