Nyt ansigt: Vi byder velkommen til Maja Jensen
Vi byder velkommen til Maja Jensen, der er ny videnskabelig assistent.
Vi er glade for at kunne byde velkommen til Maja Jensen, der startede som videnskabelig assistent på vores institut den 3. januar 2022.
Maja skal arbejde med unge og kulturliv på landet, herunder hvordan deres muligheder kan forbedres, hvordan kulturmedarbejdere kan støtte det unge kulturliv, og hvad de unges behov er.
- Jeg ser især de unges deltagelse som demokratisk engagement og som yderst essentielt i forhold til at udvikle identitet, handlekraft og stærke fællesskaber, fortæller hun.
Maja har læst kandidaten i Cultural Sociology på Syddansk Universitet i Esbjerg, hvor hun også bor.
Velkommen til, Maja!