Skip to main content
Forside

Spørgeskemaundersøgelsen er afsluttet og vinderne af præmierne er fundet

Blandt alle dem der har gennemført spørgeskemaet, har vi trukket lod om de 8 gange 10.000 kr. Vinderne bliver kontaktet i uge 51.

Af Jens Høyer-Kruse, 11-12-2020

Spørgeskemaundersøgelsen af danskernes bevægelsesvaner er nu afsluttet. Godt 163.000 har besvaret spørgeskemaet helt eller delvist, og det er mere end vi havde forventet. Tak til alle dem, som gav sig tid til at besvare de mange spørgsmål. Nu går arbejdet med at analysere svarene i gang. De første resultater deraf offentliggøres i begyndelsen af 2021.

Ved spørgeskemaundersøgelsens afslutning havde 147.403 gennemført spørgeskemaet til ende og det er blandt disse, at lodtrækningen har fundet sted. Vi har fundet de otte heldige vindere af 10.000 kr.

Vinderne bliver kontaktet via deres e-Boks i uge 51.

Stort tillykke til vinderne som dermed får en ekstra julegave i år.

 

Redaktionen afsluttet: 10.12.2020