Skip to main content
DA / EN

Bliver du student i år?

Husk at tilknytte eksamensbeviset

Hvis du søger før du bliver student, ligger dit eksamensbevis af gode grunde ikke på www.optagelse.dk, når du underskriver din ansøgning. Derfor skal du  aktivt logge dig ind på www.optagelse.dk igen og tjekke for nye eksamensbeviser efter din afsluttende eksamen.

Eksamensbeviset ligger i Eksamensdatabasen, hvorfra du  kan tilknytte det til din ansøgning.

Sådan tilknytter du dit eksamensbevis til din ansøgning

  • Log ind på www.optagelse.dk med din NemID
  • Gå ind i fanen Adgangsgrundlag
  • Klik på feltet Tjek for nyt eksamensbevis for at uploade dit bevis direkte fra Eksamensdatabasen
  • Tjek i fanen Bilag, at det rigtige bevis er uploadet.

Sørg for at tilknytte det hurtigst muligt og senest 5. juli kl. 12:00.

Hvis du skal til sygeeksamen i din adgangsgivende eksamen

Skal du til sygeeksamen, skal du uploade en bekræftelse fra skolen om din sygeeksamen. Bekræftelsen skal uploades til din ansøgning på www.optagelse.dk inden 5. juli kl. 12:00. Din optagelse er betinget af, at du består den adgangsgivende eksamen.

Optag (Bachelor) Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 1051

Sidst opdateret: 05.01.2023