Skip to main content
DA / EN

Parkeringsregler i Winsløwsparken - WP (J.B. Winsløwsvej 9 og 15-25)

Det er gratis at parkere i Winsløwsparken, men din bil skal registreres. Det er dit eget ansvar at registrere din bil korrekt. Registreringsnummeret på bilen indtastes uden specialtegn og uden mellemrum. Det er vigtigt, at du altid orienterer dig via de opsatte skilte. Det er til enhver tid bestemmelserne på skiltene, der har forrang. Nedenstående er udelukkende en vejledning, og må ikke forveksles som de egentlige parkeringsbestemmelser.

Gæste- og håndværkerparkering i Winsløwparken

Kommer du som gæst til SDU i Winsløwsparken 9 A og B og 15-25, skal du registrere din bil via de selvbetjente iPads, som er placeret ved alle indgange fra parkeringspladserne. Når du har indtastet dit registreringsnummer, gælder tilladelsen 3 timer frem. Husk at dit registreringsnummer skal indtastes uden specialtegn og uden mellemrum.

Hvis du skal besøge SDU i en længere periode, kan du kontakte Teknisk Service via mail 8888@sdu.dk.

For ansatte og studerende 

Ansatte ved Institut for Molekylær Medicin, Biomedicinsk laboratorium, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Retsmedicinsk Institut, SUND Fakultetssekretariat samt studerende indskrevet under hovedområderne Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab og Humaniora skal registrere deres bil via:

Da studerende indskrevet under hovedområderne Teknik og Samfundsvidenskab ikke har undervisning i Winsløwparken, kan man som studerende under disse hovedområder ikke få en permanent parkeringstilladelse, men skal i stedet benytte sig af gæsteparkering.

Det er kun medarbejdere, der har fast arbejdssted i Winsløwparken, der skal registrere deres bil i systemet. Øvrige medarbejdere skal benytte de selvbetjente iPads og registrere sig som gæster. Det er ens eget ansvar, at bilen er registreret korrekt i systemet. Registreringsnummeret skal indtastes uden specialtegn og uden mellemrum.

Generelle regler

  • Parkeringsbestemmelserne vil altid fremgå at skiltningen på pladsen. Det anbefales, at man altid orienterer sig efter skiltene. Det er altid ens eget ansvar at parkere korrekt efter bestemmelserne.
  • Al parkering kræver gyldig P-tilladelse, dvs. registrering i ParkCare-systemet. Dog er der undtagelser, hvorfor det anbefales, at man orienterer sig efter skiltene.
  • På områder med markerede P-båse, skal der parkeres i båsen. Dette gælder også på arealer med grus, hvor markering kan være foretaget med træstolper.
  • På brostensbelagte- og grusområder, hvor der ikke er markerede båse på området, parkeres der således, at arealerne udnyttes bedst muligt.
  • Det er ikke tilladt at parkere på græsarealer.
  • Det er ikke tilladt at holde på brandveje.
  • Ansvar for parkeringsforholdene i Winsløwparken er placeret hos Teknisk Service på SDU.

Der forefindes dog ganske få P-pladser, hvor der parkeres efter særregler, eksempelvis tidsbegrænset parkering og reserverede pladser. Disse pladser er markeret med rødt på kortet nederst på siden.

Orienter dig altid på de opsatte skilte.

Handicapparkering

Parkeringspladser forbeholdt handicappede er skiltet med ”H”. Parkering er kun tilladt med gyldigt handicapparkeringskort.

Af- og pålæsning

Af- og pålæsning accepteres, hvis havariblinket er tændt - dog maks. 30 min.

Klagebehandling

Hvis man ønsker at gøre indsigelse mod en kontrolafgift, skal der rettes henvendelse til ParkZone, som administrerer universitets parkeringsområde. Indsigelser kan rettes til: sagsbehandling@parkzone.dk. Husk at oplyse løbenummer. Du kan se den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på ParkZones hjemmeside.

Da der er et begrænset antal p-pladser i Winsløwparken, kan du ikke altid regne med at få en plads, selvom du har registreret din bil.

Tag hensyn til andre bilister og parker inden for båsene, så der er plads til så mange så muligt.

Kort over parkeringsforhold ved Winsløwparken

Klik for et større billede.

 


Sidst opdateret: 05.11.2023