Skip to main content
DA / EN

Ny model for ansvarsbevidst udvikling og innovation

MCI-projekt lancerer arbejdsmodel for ansvarsbevidst udvikling og innovation i industrielle virksomheder.

Projektet Responsible-Industry er et samarbejde mellem en række europæiske forskningsorienterede foretagender, heriblandt Mads Clausen Instituttet, og organisationer indenfor innovation. Sammen arbejder de for at øge private virksomheders ansvarsbevidsthed overfor samfundet, når der drives forskning, udvikling, produktion og innovation. Projektet bakkes op af midler fra EU, og det har nu opnået sit første vigtige resultat – en model for implementering af ansvarsbevidst udvikling og innovation (Red. Responsible Research and Innovation - RRI) i erhvervsvirksomheder indenfor Informations- og Kommunikationsteknologi.

Modellen indeholder et sæt anbefalinger og procedurer, der skal facilitere RRI i Europas industri, og er baseret på omfattende konsultationer med internationale repræsentanter fra forskning, industri og det civile samfund.

MCI-forskere tager næste skridt

Projektet har for nylig holdt møde i Bruxelles om den vigtige milepæl, der er nået, og mødet blev ledet af Mads Clausen Instituttet. PÅ mødet blev der lagt planer for de næste skridt, projektet skal tage. Det indebærer blandt andet, at forskere fra Mads Clausen Instituttet skal vurdere, hvordan modellen er bragt i anvendelse hos industrielle interessenter. Resultaterne af dette arbejde vil blive vurderet, når projektet næste gang mødes i Berlin til sommer.


For yderligere information, besøg projektets hjemmeside http://www.responsible-industry.eu/activities eller kontakt:
-Professor Alexander Brem, Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet, 6550 9246, brem@mci.sdu.dk.
-Ph.D.-studerende Emad Yaghmaei, Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet, 6550 9382, emad@mci.sdu.dk.  
Redaktionen afsluttet: 27.02.2016