Skip to main content
DA / EN

Samarbejde

Samarbejde med kommunerne

Forskningsenheden for Sundhedsfremme har en lang tradition for at arbejde med kommunerne. Blandt gennem arbejde med lokale sundhedsprofiler og sundhedspolitikker, omkring tilrettelæggelse af konkrete sundhedsinterventioner og i form af følgeforskning på initiativer. Her er eksempler på konkrete projekter. 

Forskningsenheden samarbejder på tværs af sektorer for at skabe sammenhængende forløb for borgere med afasi. Formålet med projektet ”Sammenhængende forløb for borgere med afasi” er, at målgruppen oplever, at der anvendes fælles kommunikationsstøttende metoder og værktøjer på tværs af sektorer.

I forbindelse med Rektorsatsningen indenfor demensområdet, og etableringen af forskningskonsortiet ’Livet med Demens’ (LIDEM) har forskningsenheden været engageret i en lang række af konkrete samarbejder, blandt andet omkring en erhvervs-ph.d. omkring en demensvenlig storby, efteruddannelse af sundhedspersonale på demensområdet og Det Inkluderende Samfund (DISAM).

I forbindelse med satspuljemidler omkring sundhedsindsatser i udsatte boligområder hjalp forskningsenheden med følgeforskning i form af; udredning, evaluering og tilrettelæggelse af konkrete sundhedsinterventioner indenfor forskningsprojektet, FELIS (Flerstrengede Evidensbaserede Lokale Interventioner for Sundhedsfremme). FELIS-projektet har til formål at bidrage med at udvikle, dokumentere og evaluere sundhedsfremmende indsatser i udsatte nærmiljøer, og er baseret på en helhedsorienteret tilgang, hvor indsatserne skal tage højde for såvel individet og ”det nærmiljø” som danner rammen for hverdagslivet.

Tilbage i sommeren 2008 startede forskningsenheden et direkte samarbejde med danske kommuner funderet i kontrakter for junior- forskningsstillinger (ph.d. eller postdoc) finansieret via 50% af kommunen og 50% af SDU. Sådanne tre kontrakter blev underskrevet af henholdsvis Esbjerg, Varde og Tønder kommune. I to af disse kommuner, Esbjerg og Varde er projekterne allerede startet. Målet med disse stillinger var:

  • at øge anvendelsen af forskningsviden og evidens i den kommunale folkesundhed og i sundhedsfremmearbejdet
  • at stille information til rådighed vedrørende forskningsbehov i hverdagen for arbejde i kommunen for det akademiske forskningsmiljø.

Hovedtemaerne for samarbejdet fokuserer på support og hjælp til kommunerne i udvikling, analyse og anvendelse af sundhedsprofiler, evaluering af kommunernes interventionsprogrammer ved at tage fat på socialt udsatte befolkningsgruppe, integrering af eksisterende data om sundhed og determinanter til geografiske informationssystemer, analyse af kommunale tiltag med henblik på anvendelsen af evidens i tvær-sektoral planlægning og implementering af evidens og support af sundhedspolitisk udvikling.

Kontakt forskningsenheden hvis du er interesseret i at indgå i et samarbejde.

Forskningsleder Pernille Tanggaard Andersen, ptandersen@health.sdu.dk

 

Sidst opdateret: 17.03.2023