Camilla Frosch Holmager Sloth
Titel
Evalueringsforskning om de praktiske implikationer i at implementere og fastholde kvalitetsforbedringer i sundhedsorganisationer
Baggrund
Danmarks befolkning vokser som følge af længere levetid, store årgange og indvandringer (Svendsen , 2017). Det betyder et stigende pres på et allerede komplekst sundhedsvæsen, som må imødekomme flere multisyge borgere samt patienter med kroniske sygdomme(Danmarks statistik, 2019). For at imødekomme den stigende efterspørgsel, har sundhedsindustrien i de seneste år været bevidste om og konsekvente i demonstrationen og anvendelsen af LEAN principper, som et redskab til at forbedre eksisterende processer uden at tilføre flere ressourcer(Fine, 2009), (Aspøy, 2014). Med dette som inspiration, har Region Syddanmark, i et samarbejde med den amerikanske sundhedsorganisation, Virginia Mason Medical Center i Seattle, Washington, udviklet en integreret tilgang til forbedringsarbejdet, kaldet, Den Syddanske Forbedringsmodel. Modellen har siden 2015 dannet baggrund for forbedringsworkshops på flere af Regions Syddanmarks Sygehuse og tager udgangspunkt i LEAN-redskaber, med et omdrejningspunkt i at eliminere spild og skabe stadige forbedringer(Kenney, 2011). På trods af at LEAN er udbredt i sundhedsvæsenet, peger forskning samt praktiske erfaring fra Regionens sygehuse, fortsat i retning af manglende systematik i at implementere og fastholde forbedringsindsatserne(Burgess & Radnor, 2013).
Formål
Nærværende forskningsprojekt bygger på en evaluering af kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet. Projektet undersøger og evaluerer de praktiske implikationer i at implementere og fastholde kvalitetsforbedringer i en kompleks sundhedsorganisationen. Formålet er dermed at bidrage med ny teoretisk og metodisk viden, der i højere grad kan anvendes til at tilrettelægge, implementere og fastholde forbedringsindsatser, som kan skabe øget værdi og kvalitet i patientforløbet. Projektets omdrejningspunkt er dermed at forstå, hvad der virker, for hvem og under hvilke omstændigheder.
Forskningsspørgsmål
Delstudie 1: At identificere og analysere relevant litteratur vedrørende forskningsspørgsmålet: Hvad ved man fra litteraturen om succesfuld implementering af forbedringsprocesser i sundhedsvæsnet?
Delstudie 2: At identificere og evaluere faciliterende og hæmmende faktorer for vellykket teamwork i forbedringsprocesser.
Delstudie 3: At identificere og evaluere betydningen af mekanismer, der påvirker og fastholder forandring i forbedringsprocesser.
Metode
På Sydvestjysk Sygehus er den Syddanske Forbedringsmodel systematisk anvendt siden 2015, som et generisk værktøj til kliniske forbedringsindsatser med afholdelse af 4-6 workshops pr. år. Projektets datagrundlag tager således udgangspunkt i forbedringsindsatser og workshops som afholdes på Sydvestjysk Sygehus i perioden 2022-2025.
Projektets evalueringstilgang vil tage omdrejningspunkt i begrebet Realistisk evaluering, som er en samlet betegnelse for evalueringsteorier og -modeller drevet af forventninger til og forståelse af, hvordan en intervention fører til forandringer og udføres ved at forstå samspillet mellem konteksten for interventionen, mekanismerne som interventionen igangsætter og det ønskede udfald (Pawson R, 1997). Udvikling af en programteori er således central i dette projekt og delstudie 1, vil således udgøre den første del af programteorien. Resultaterne vil blive anvendt til at designe og inspirere til metoder, som anvendes under de øvrige delstudier og derfor vil programteorien blive justeret løbende igennem projektet. Formålet med programteorien er derfor, at lave klare antagelser om sammenhænge mellem indsats og resultater, som efterfølgende kan afprøves. Med henblik på at imødekomme en foranderlig og ofte dynamiske kompleksitet i sundhedsvæsnet, tager projektet metodisk fundament i begrebet - Komplekse interventioner, som defineret af British Medical Research Council (Skivington, 2021). Metoden findes anvendelig med henblik på at identificere og evaluere interaktioner mellem kontekstuelle faktorer, og hvordan det påvirker det ønskede resultat (Kontekst-mekanisme-udfald)(Shortell, Blodgett, Rundall, & Kralovec, 2016). Projektets opmærksomhed er derfor ikke kun rettet mod designet af selve interventionen, men også mod de betingelser, der er nødvendige, for at realisere en forbedringsindsats.
Resultater
Et øget pres på et allerede komplekst sundhedsvæsnet, har betydet et vedvarende fokus på implementering af metoder, som kan fastholde kvalitetsforbedringer, og som fortsat kan sikre høj kvalitet i patientbehandlingerne(Mann, 2014). Projektet vil bidrage til en øget forståelse af mekanismers betydning for resultaterne og indirekte bidrage til øget succes og fastholdelse af komplekse sundhedsfaglige interventioner. Dataindsamling for projektet udføres i tæt samarbejde med klinisk praksis på tværs af relevante kliniske afdelinger på Sydvestjysk Sygehus. Projektets resultater vil således afspejle både klinikeres og patienters bidrag til processen, hvormed den endelige programteori i høj grad er tilpasset klinisk praksis og dennes betydning for det samlede patientforløb og borgerens oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet.
Tidsramme
Juli 2022 – april 2026
Vejledere
Hovedvejleder: Professor Pernille Tanggaard Andersen, Professor og forskningsleder, Forskningsenheden for sundhedsfremme, Institut for sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
Bi-vejledere: Torben Knudsen. Klinisk professor, forskningsleder IRS og Sydvestjysk Sygehus. Louise Schlosser Mose, Postdoc, Sydvestjysk Sygehus