Befolkningsaldring, som følge af fald i fertilitetsraten samtidig med stigende forventet levealder, er et globalt fænomen, som vurderes at være et af dette århundreds største udfordringer. Europa er den region i verden, som har den største andel af ældre og derfor er der i EU, og på tværs af europæiske lande, et stort fokus på at adressere de samfunds- og sundhedsøkonomiske problematikker forbundet med befolkningsaldring.
Den aldrende befolknings sundhedstilstand er en betydelig faktor i forbindelse med at vurdere omfanget af disse udfordringer. Et centralt spørgsmål indenfor aldringsforskningen har over de seneste årtier kredset om, hvorvidt stigningen i forventet levealder er forbundet med en stigning i sunde leveår (The Compression of Morbidity Theory) eller en stigning i usunde leveår (Expansion of Morbidity Theory).
Vor viden om udviklingen i den sundhedsjusterede forventede levealder i Europa er som helhed er begrænset. Forskning på området har mestendels taget udgangspunkt i et mindre udsnit af nationale populationer, hvor sammenligning på tværs af studier er problematisk grundet metodiske forskelle.
Formål og materiale
Formålet med projektet er at estimere udviklingen i Sundhedsjusteret forventet levealder i den Europæiske befolkning ved brug af data indsamlet fra flere europæiske lande over 11 år (2004-2015) i SHARE (Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe).
Projektet vil have ekstra fokus på udviklingen i kønsforskelle, da megen forskning har fundet, at til trods for at kvinder lever længere end mænd, så har de færre sunde leveår (The Male-Female Health-Survival Paradox).
Da data indsamlet igennem surveys kan være forbundet med selektions- og informationsbias, vil projektet også gøre bruge af registerdata fra Landspatientregisteret til at beregne udviklingen i sundhedsjusteret forventet levealder i den danske befolkning.
Fondsbevillinger
- Velux-Fonden, NIH, Fakultetsstipendium.