Skip to main content
DA / EN

Danmarks universiteter går sammen om Nordens største forsknings- og techmesse

DIGITAL TECH SUMMIT bliver Danmarks samlende udstillingsvindue for digitale teknologier og mø-dested for stærke forskningsmiljøer, teknologiførende virksomheder og start-ups

Kunstig intelligens, kvantecomputere og maskinlæring er teknologier, der er ved at forandre vores verden og blive den helt store gamechanger for danske virksomheder. At være førende inden for digitale teknologier bliver afgørende for såvel den enkelte virksomhed som Danmarks konkurrence-evne.

Dette er baggrunden for, at alle Danmarks universiteter går sammen med IT-Branchen og Teknologi-ens Mediehus om at skabe et samlingspunkt for den nyeste forskning og de virksomheder, der dri-ver den digitale udvikling i Danmark og Norden.

Sammen skal de sikre, at vores stærke forskningspo-sition inden for digitale teknologier bliver til forretning hos landets førende virksomheder, til vækst i små og mellemstore virksomheder og unicorns samt fremmer innovation og startup-aktiviteter i samfundet.    

“Det er vores vision at skabe den ledende forskningsbaserede teknologimesse i de nordiske lande, hvor udstillere og besøgende kan mødes og diskutere de seneste teknologiske landvindinger, matchmake og finde nye samarbejdspartnere - eller bare få nye gode ideer, ” siger Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters rektorkollegium.

Prominente hovedtalere på plakaten

Når DIGITAL TECH SUMMIT 2021 åbner dørene for publikum den 30. november og 1. december i Øksnehallen/DGI-Byen i København, er det landets ypperste forskere, teknologiledende virksom-heder og mest innovative start-ups, der byder på teknologisk buffet på Michelin-niveau.

Konferencens hovedtaler og keynote er EU-kommissionens ledende næstformand Margrethe Vest-ager, der vil dele sine visioner for et stærkt europæisk digitalt lederskab gennem målrettede forsk-nings- og teknologisatsninger, særligt med fokus på hvordan vi udvikler og anvender AI.

Et andet hovednavn er topforsker Serge Belongie, professor og forskningsleder på det anerkendte Cornell University i New York. Som direktør for det kommende AI Pioneer Centre, et forskningscen-ter placeret i København med 350 mio. kr. og fem danske universiteter i ryggen, der skal sende dansk forskning i kunstig intelligens helt til tops vil Serge Belongie indvie publikum i nogle de nyeste forsk-ningsområder inden for brug af computer vision og billedkendelse, som vil kunne styrke samfundet i de kommende år.  Eksempelvis til bedre diagnosticering på sundhedsområdet, til at løfte transport-sektoren eller til at styrke den grønne dagsorden.  

Mød 90 udstillere af nye teknologier

På messen kan henved 5.000 besøgende møde 90 udstillende virksomheder, heriblandt Mærsk, AMBU, Develco og 3Shape, der viser deres nyeste teknologiske løsninger frem og inviterer jobkan-didater indenfor. På messens start-up-område præsenteres helt nye forretningsideer.

Natasha Friis Saxberg, direktør for IT-branchen: ”Vi ser det som en klar fordel, at både store og små virksomheder kommer tæt på forskningsverdenen og drager direkte gevinst af de mange nye tekno-logier, der udvikles i disse år.

Det er et samfundsmæssigt mål at løfte virksomhedernes konkurren-ceevne og digitale muligheder gennem mødet med den nyeste viden fra universiteterne.”

Blandt konferencens hovedsponsorer finder man IDA og Otto Mønsteds Fond:

”Det er fantastisk, når universiteterne går sammen og løfter os som digital nation. Et samlingspunkt for universitetsmiljøer og virksomheder er noget vi gerne støtter op om. Det harmonerer med vores overordnede formål om at støtte dansk handel og industri og de rigtig dygtige forskere”, siger Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsted Fonden.

Partnerne bag DIGITAL TECH SUMMIT tæller Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Uni-versitet, IT Universitetet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aal-borg Universitet, Aarhus Universitet samt IT-Branchen og Teknologiens Mediehus. Messen er mulig-gjort gennem et tæt samarbejde med bl.a. Dansk IT, ATV, DIREC, DigitalLead og Teknologipagten og en lang række øvrige sponsorer og partnere.

DIGITAL TECH SUMMIT løber af stablen 30. november og 1. december 2021

Interesserede udstillere kan hente info om stande og sponsorater på hjemmesiden: http://www.digital-tech-summit.com/. Interesserede kan også allerede nu skrive sig op til en venteliste mhp. at blive inviteret med, når billetsalget åbner i august.
Eventet er gratis for studerende og start-ups.



Redaktionen afsluttet: 29.04.2021