Skip to main content
DA / EN
DA / EN

Søg

IT-Sikkerhed

NIST annoncerer de første fire kryptografiske algoritmer der kan modstå angreb fra kvantecomputere

Adjunkt Ruben Niederhagen, ved IMADA, har bidraget til et af vinderprojekterne.

Af Ursula Lundgreen, 13-07-2022

Kryptografi bruger matematik til at beskytte følsomme elektroniske oplysninger, herunder de sikre websteder vi surfer på, og de e-mails vi sender. Udbredte offentlige nøglekryptosystemer, sikrer, at disse websteder og meddelelser er utilgængelige for uvedkomne. Disse kryptosystemer er afhængig en type matematiske problemer, som selv de hurtigste konventionelle computere finder vanskelige at løse.


Men en kvantecomputer, der er tilstrækkelig stærk, vil kunne løse disse matematiske problemer hurtigt og besejre de gængse krypteringssystemer. Kvantecomputere i fremtiden vil være baseret på en anden teknologi end de konventionelle computere vi har i dag, og vil derfor gøre dem i stand til at trænge igennem den type af digital sikkerhed, som vi nu anser for uigennemtrængelig. 

Dette er grunden til, at US National Institute of Standards and Technology (NIST) i 2016 opfordrede verdens kryptografer til at udtænke og undersøge metoder til kryptering og digital signatur, der vil kunne modstå angreb fra en fremtidig kvantecomputer.

Nu har NIST offentliggjort de første fire vinder-algoritmer, som er klar til standardisering. 

 
- Vores konkurrenceprogram i post-kvantekryptering har fået topforskerne inden for kryptografi på verdensplan, til at udvikle denne første gruppe af kvanteresistente algoritmer, der vil føre til en ny standard og øge sikkerheden af vores digitale information markant, siger NIST-direktør Laurie E. Locascio.

Ruben Niederhagen har været med i det team, der har bidraget med SPHINCS+ algoritmen, der er udvalgt, som en af løsningerne til digitale signaturer. Signaturer bruges ofte, når vi skal bekræfte vores identitet under en digital handling eller for at underskrive et digitalt dokument. Tre af de udvalgte algoritmer er baseret på en familie af matematiske problemer kaldet structured lattices, mens SPHINCS+ bygger på en anden type problemer der hedder hash-funcktions.

SPHINCS+ anses for at være meget pålidelig og sikker, men er dog et ret langsomt og stort signatursystem. Men på grund af sin solide sikkerhed er løsningen meget værdifuld som et sikkerhedsnet, hvis de andre algoritmer skulle fejle. 


Ruben Niederhagen er naturligvis begejstret for at være med i et af vinderprojekterne:

- NIST-standarder spiller en afgørende rolle for it-sikkerhed på verdensplan, fordi de i høj grad har indflydelse på, hvilken kryptografi der bruges overalt på internettet, ikke kun når man surfer på nettet, betaler når man handler på nettet, eller bruger sin netbank – deres indflydelse gælder også mange andre former for digital kommunikation, herunder IoT-systemer, biler, tog, fly og endda satellitter. Derfor er det spændende at være en del af et forskerhold, der har været med til at forme de kommende standarder - og jeg glæder mig til at se, hvilke domæner og applikationer, der kommer til at bruge den algoritme, som jeg har været med til at skabe.


Fire yderligere algoritmer er i betragtning til at blive inkluderet i standarden, og NIST planlægger at offentliggøre finalisterne fra den næste runde, i løbet af 2023 eller 2024. Ruben har også været bidragsyder til "Classic McEliece", som er et af disse projekter, der er i kikkerten til at være med i næste runde.

 
[Ingen tekst i felt]
Mød forskeren

Ruben Niederhagen er Adjunkt ved Institut for Matematik og Datalogi, og forsker i kryptologi, post-kvante kryptologi og integreret IT-sikkerhed.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 13.07.2022