Skip to main content
DA / EN

Erhvervssamarbejde - IMADA Innovation

Finals of the SDU Supercomputer Challenge 2017

Hver dag bryder IMADAs forskere grænserne for hvad der kan lade sig gøre indenfor algoritmer, kunstig intelligens, cloud og edge computing, cybersikkerhed, programmeringssprog, optimering, simulering og statistik. 

IMADA Innovation styrker og administrerer samarbejde mellem forskere på Institut for Matematik og Datalogi (IMADA) på Syddansk Universitet og virksomheder, kommuner og andre organisationer. Disse samarbejder kan have mange former og inkluderer fælles projekter, konsulentarbejde og undervisning for virksomheder der ønsker at opgradere deres kompetencer.

Samarbejderne er både nationale og internationale og IMADA Innovation og giver den nødvendige tekniske, videnskabelige og uddannelsesmæssige know-how. Vi samarbejder tæt med Research and Innovation Office på SDU (SDU RIO), der støtter med svar på juridiske og administrative spørgsmål.

Vi samarbejder med et stor antal forskere og industri i hele verden og vores løsninger er anvendelige indenfor en lang række områder til at løse mange typer af udfordringer.

Forskningsrelateret samarbejde

Hvis du har sprøgsmål eller overvejer et forskningsrelateret samarbejde med os, kan du kontakte professor Fabrizio Montesi påfmontesi@imada.sdu.dk eller Christian Walter Bruun på cwbruun@imada.sdu.dk

Uddannelsessamarbejde og brobygning

De studerende på IMADA’s uddannelser samarbejder med erhvervslivet på flere forskellige måder:

  • Virksomhedsprojekter
  • Bachelor- og specialeprojekter
  • Erhvervs-ph.d. aftaler/-projekter.

Hvis du vil høre mere om, hvordan din virksomhed kan få udbytte af at indgå i et samarbejde med vores studerende så kontakt outreach-koordinator Peter B. Madsen, enten på tlf. 6550 9698 eller mail PBM@sdu.dk

Kompetencer og konkurrencefordel

De primære tekniske områder for IMADA Innovation inkluderer computer science, matematik, kunstig intelligens, optimering, big data, digitalisering og Industry 4.0.

IMADA Innovation kombinerer verdensklasse ekspertise inden for:

  • Algoritmer og effektiv beregning.
  • High Performance Computing.
  • Kunstig intelligens inklusiv automatiseret ræsonnement, maskinlæring, ekspertsystemer, og statistik.
  • Big data og data videnskab, herunder bioinformatics, cheminformatics og parallel beregning.
  • Digitalisering og systemintegration.Moderne paradigmer for software og IT infrastruktur i Industri 4.0: Cloud Computing, Edge computing, DevOps, Internet of Things, Microservices og Dark Data.
  • Software udviklingsværktøjer.

Eksempler på problemer vi kan hjælpe med

  • Forretningsudvikling: Hvornår er det mest optimale tidspunkt for en SMV at søge investeringer.? Hvad er det optimale tidspunkt at udbetale udbytte til aktionærer?
  • Sundhed: Hvordan er udviklingen af Alzheimer's sygdom i kroppen? Hvordan kan vi skemalægge vores patient- og operationsflow, så vi maksimerer behandling og tilfredshed?
  • Transport: Hvad er den bedste måde at planlægge varelevering for at begrænse energiforbruget og optimere leveringstiderne? Hvilken er den bedste vej, en drone skal flyve for at maksimere tid i luften og forbedre dataindsamling?
  • Software og IT: Vores cloudløsning virker langsom og er dyr. Kan vi gøre noget for at øge hastigheden og minimere omkostningerne?
    Hvordan kan vi designe en cloud-native og sikker software? Den software vi bruger til monitoring af hvidvaskningsaktiviteter er ikke god til at opfange anomalier - hvad kan vi gøre?
  • Miljø og bæredygtighed: For at maksimere indfangning af CO2 i de kommende 10 år i vores skove, hvilken faunasammensætning er så den mest optimale? Hvordan kan vi forudsige afløb af vejvand for at planlægge vores vandrensning i det lokale spildevandsanlæg?
  • Energi: Vi ønsker at styrke brugen af grøn energi i vores produktion for at minimere omkostninger og CO2-aftryk. Hvordan kan vi gøre dette?
    Kan vi optimere styringen af materialer i vores produktion for at mindske energiforbruget?

Institut for Matematik og Datalogi

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 2387

Sidst opdateret: 11.06.2021