Nyt fra Biologisk Institut

• 03.04.2024

  Sex er evolutionens største succes

  Evnen til forplantning anses af forskere som evolutionens største succes. Men hvorfor skal det være så kompliceret, udmattende og nogle gange endda også livsfarligt at formere sig? Og findes jomfrufødsler i virkeligheden?

• 23.03.2024

  Global opvarmning: Dyr parrer sig oftere, når det er varmt

  Gør klimaforandringer det lettere eller sværere for dyr og planter at formere sig? Det findes der ikke noget enkelt svar på. Flere studier peger dog på, at dyr parrer sig oftere, når vejret bliver varmere. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de får flere unger, eller at ungernes chancer for at overleve er gode. Hvordan hænger det sammen?

• 05.03.2024

  Mere havbund i Arktiske Hav kan nu få sollys

  De fleste af solens stråler, der falder på Arktiske Hav, reflekteres af havisen, så økosystemerne under isen ikke får sollys. Men i takt med, at isen smelter, bliver større områder af hav og havbund udsat for sollys i længere perioder, og det kan sætte gang i fotosyntese og gøre Arktiske Hav mere produktivt. Det sker dog ikke alle steder, viser nyt studie.

• 26.02.2024

  EliteForsk-pris til SDU-forsker med hang til mikrober

  Amelia-Elena Rotaru, professor ved Biologisk Institut på SDU, er en af fem yngre forskere i international særklasse, som i dag modtager den prestigefyldte EliteForsk-pris fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

• 21.02.2024

  Nu ved vi, hvordan bardehvaler synger – og at menneskestøj forstyrrer deres kommunikation

  Nyt studie viser, at de ikoniske bardehvaler, f.eks. blåhvalen og pukkelhvalen, har udviklet nogle særlige strukturer i deres strubehoved, som gør dem i stand til at producere deres omfattende repertoire af undervandssang.

• 09.02.2024

  Overraskende adfærd hos et af de pattedyr i verden, vi ved mindst om

  Næbhvaler er nogle af de mindst studerede pattedyr i verden. Nu afslører nyt studie overraskende nyt om arten Bairds næbhval.

• 06.02.2024

  Samarbejde om Odense Fjord og Fyn skal inspirere andre EU-lande

  Flere forskere fra SDU er med i nyt EU-projekt, der skal finde gode løsninger på bedre vandmiljø og klimatilpasning til hele Europa

• 12.12.2023

  Daglig sangtræning er nødvendig, hvis sangfugle-hanner vil holde sig attraktive

  Det har længe været en gåde, hvorfor sangfugle bruger så meget tid og energi på at synge. Nu viser ny forskning, at hannerne skal synge hver dag for at holde deres stemmemuskler i form. Hunner kan høre, om en han pjækker fra træningen, og de foretrækker sang fra hanner, der passer deres daglige stemme-gymnastik.

• 01.12.2023

  Sten og klipper fra landjorden kan få havet til at optage og lagre store mængder CO2

  Atmosfærens indhold af CO2 stiger og stiger, mens vi kæmper for at nedbringe vores udslip. Nu foreslår et internationalt forskerhold en radikal løsning: Hæld knust sten i havet og få ad den vej vandet til at suge CO2 fra atmosfæren til sig.

• 24.11.2023

  Vi skal have mere tang på menuen i Nordeuropa

  Tang og alger er et bæredygtigt og sundt alternativ til animalske fødevarer, og der er rigeligt af det i havene omkring os. Et nyt tysk/dansk projekt, ledet af SDU, har fået ca. 14 mio. kr. til at gøre forbrugerne mere interesserede i at spise tang alger og at gøre produkterne mere tilgængelig for forbrugerne.

• 09.11.2023

  Rige landes forskning har skævvredet vores viden om planter

  Der findes mange databaser med informationer om klodens planter, og dem bruger forskerne til fx at beregne, hvordan planter vil reagere på klimaforandringerne. Men verdens plantedata er fortrinsvis indsamlet i og af rige lande, mens det er småt med data om planter i fattige og tropiske egne af verden. Det er et problem, advarer biologer i nyt studie.

• 31.10.2023

  Nyt studie: Trykket i dybhavet konserverer føden til havbundens mikrober

  Døde alger og andet organisk materiale i havets overflade går i opløsning, når det begynder at synke mod bunden. Men på et tidspunkt bliver vandtrykket så højt, at opløsningsprocesserne går i stå og næringsstoffer bevares. Det giver føde til bundens mylder af mikrober og smådyr.

• 27.10.2023

  Evolutionært tilfælde gjorde flagermus til specialist-jæger

  Flagermus og de insekter, som de jager om natten, har i millioner af år tilpasset sig hinanden i et evolutionært våbenkapløb om at blive bedre til at finde eller undgå hinanden, mener mange forskere. Men nu viser et nyt studie, at det måske slet ikke foregår sådan.

• 26.10.2023

  Nyt studie: Unge forestiller sig en dystopisk fremtid

  Hvis man skal tro fynske gymnasieelever, bliver livet i 2060 alt andet end trygt og behageligt. I en række noveller tegner 2/3 af undersøgelsens 152 deltagende unge et dystopisk fremtidsbillede.

• 26.10.2023

  Pukkelhvalen Frodo på eventyr

  Nyt studie bekræfter, at pukkelhvaler oftest vender tilbage til de samme føde- og ynglepladser på deres årlige vandringer gennem verdenshavene. Men så er der Frodo; han svømmede ikke tilbage til det samme sted, men havnede 11.261 km derfra.

• 18.10.2023

  Havpattedyr i zoos og akvarier lever nu 2-3 gange længere end i naturen

  Ligesom mennesker nu lever længere som følge af bedre medicin og pleje, lever også havpattedyr i moderne zoologiske haver og akvarier længere som følge af bedre forvaltningspraksisser.

• 07.09.2023

  Ny ekspertgruppe vil adressere truslen fra invasive arter i marine økosystemer

  Invasive arter – det kan være både planter og dyr – er en alvorlig trussel mod biodiversiteten, har FN slået fast. Det får nu en gruppe SDU-forskere til at danne en ekspertgruppe.

• 18.04.2023

  Vandet bliver varmere i byområderne

  "Varmere vandløb er aldrig godt", siger forskningsleder Sara Egemose, der står bag nyt studie af vandløb i byområder. De er generelt varmere end uden for byerne.

• 17.04.2023

  Miljøgiften PCB fundet i dybhavsgrav

  Forskere på dybhavsekspedition har fundet PCB i sediment-prøver fra den mere end 8 km dybe Atacama-grav i Stillehavet. ”Tankevækkende at finde menneskeskabte giftstoffer i et af verdens mest øde og mest utilgængelige miljøer”, siger ekspeditionsleder Ronnie N. Glud.

• 23.03.2023

  Hvorfor skal vi have dyr i fangenskab?

  Når vi kan samarbejde med dyr i fangenskab, så får vi vigtig viden om adfærd, som kan bruges til at beskytte dyr i naturen, siger biolog Kirstin Anderson Hansen. For at sikre at dyr i fangenskab trives, er der flere ting, man bør have for øje, forklarer hun.

• 13.03.2023

  Har dyr en fornemmelse af tid?

  Videnskabens erkendelse af, at dyr kan have kognitive evner og dermed ikke bare er biologiske maskiner, der drives af instinkter, er voksende. Nu er biologer fra SDU i gang med at undersøge delfiners og marsvins forståelse af tid.

• 07.03.2023

  Historisk FN-aftale om det åbne hav: Hvad kommer den til at betyde?

  FN har vedtaget en ny aftale om at beskytte 30 pct. af det åbne hav, og vi har spurgt SDU’s havforsker Jamileh Javidpour, hvad det kommer til at betyde. Hun anbefaler at begynde, hvor biodiversiteten trues mest, fx ved undersøiske bjerge. Havets store dyr skal også have deres migrationsruter i fred, mener hun.

• 02.03.2023

  Tandhvaler knirker, når de jager

  Når tandhvaler, for eksempel delfiner, spækhuggere og kaskelothvaler, skal kommunikere med hinanden og ekkolokalisere byttedyr, er lyde deres allervigtigste værktøj. Nu har forskere fundet ud af, hvordan de laver lyd.

• 23.02.2023

  Naturen kan hjælpe os, når vi rammes af ekstremt vejr

  Oversvømmelser, hedebølger, storme og tørker bliver mere almindelige i takt med, at temperaturerne stiger, så vi er nødt til at finde nye måder at beskytte vores byer og samfund på. Naturen selv byder på mange løsninger, og det skal vi lære at udnytte bedre, mener forskerne bag nyt elitecenter for klimaforskning på SDU.

• 07.02.2023

  Dyreriget bliver mere rodet

  Globalisering er ikke kun for mennesker: Dyrearter, der hidtil har levet isoleret fra hinanden, begynder i stigende grad at parre sig med hinanden, og nye krydsninger opstår. Hvad betyder det for biodiversiteten?

• 14.12.2022

  Hvornår begyndte vi at spise hinanden?

  Engang levede urhavets organismer fredeligt side om side, uden at nogen blev fortæret af de andre. I dag har vi rovdyr iblandt os – hvornår og hvordan skete dette skift? Ny forskning peger på, at vores encellede forfædre begyndte at æde hinanden næsten en milliard år tidligere end hidtil troet.

• 29.11.2022

  Flagermus growler som dødsmetal-sangere og mongolske strubesangere

  Flagermus kan frembringe et ekstremt spænd af lydfrekvenser, der langt overstiger menneskets evner. Nu har forskere for første gang direkte filmet, hvad der foregår i strubehovedet, mens det sker.

• 12.10.2022

  Ny, blå fisk fundet i dybhavet

  Ringbugen er en af de fiskearter, som lever på havets største dybder. Nu har en ekspedition fundet en ny art af den; den er lille, blå og ligner alt andet end et dybhavsmonster.

• 19.08.2022

  Hvilke dyr kan bedst tåle klimaændringerne?

  Nyt studie har undersøgt, hvordan forskellige pattedyr reagerer på klimaforandringerne. Dyr, der lever længe og får få unger - fx bjørn og bison - er mere modstandsdygtige end små dyr, der har et kort liv – fx mus og lemminger.

• 23.05.2022

  Hvem hører bedst under vand - mennesket eller sælen?

  Det er ikke helt enkelt at svare på, for frekvensen af en lyd har stor indflydelse på, om mennesket eller sælen hører den bedst. Men nu viser et nyt studie, at vi mennesker faktisk har bedre undervandshørelse end hidtil troet – ved visse frekvenser hører vi lige så godt som sælen.

• 12.05.2022

  Nye, sunde søer i Danmarks natur

  Der etableres mange nye søer i Danmark i disse år, og med det følger selvfølgelig et ønske om, at de skal være sunde og have en god vandkvalitet. SDU-biologer har fundet opskriften.

• 02.05.2022

  Vil det Arktiske Ocean blomstre med nyt liv, når isen smelter?

  Det Arktiske Ocean er et af de hurtigst opvarmende områder på jorden og er på vej mod at være isfri om sommeren. Selvom det har en række negative konsekvenser, giver det også nye muligheder for liv, argumenter biolog Karl Attard.

• 25.04.2022

  Antibiotika svækker immunforsvar i generationer

  Nyt studie viser, at zebrafisk kan få svækket deres immunforsvar, hvis en af deres forældre har været eksponeret for antibiotika. Et eksempel på, at antibiotika kan have uønskede effekter i flere generationer.

• 06.04.2022

  Danmarks søer trues af stigende temperaturer

  Danmarks søer er vigtige redskaber til at binde kulstof. Men i takt med de stigende temperaturer mister vi det redskab, viser et nyt studie. Så vi skal finde andre steder i den danske natur at binde kulstof, påpeger forsker.

• 04.04.2022

  Sæt drømmen om biodiversitet på pause i 10-20 år

  Hvis vi tager landmandens lavtliggende marker ud af drift og lader naturen tage over, får vi mere biodiversitet, lyder det ofte. Korrekt, siger forsker; men vi hjælper biodiversiteten bedst ved at høste alt, der vokser op disse steder, de første 10-20 år.

• 30.03.2022

  Giver Danmarks hav plus eller minus på klimakontoen?

  Danmark er omgivet af hav, som kan optage CO2 og dermed nedbringe udslippet til atmosfæren - men havvand kan altså også frigive CO2. Iflg. biologerne Jakob Bang Rønning og Christian Furbo Reeder aner vi ikke, om danske farvande har plus eller minus på CO2 -kontoen. Derfor skal CO2 -udledningen fra danske farvande nu kortlægges.

• 21.03.2022

  Endelig breder ålegræsset sig

  Et videnskabeligt forsøg på at bringe ålegræsset tilbage til danske farvande har stor succes: Efter 2 år er der 70 gange flere ålegræsskud i Horsens Fjord.

• 17.03.2022

  Får klimaændringerne mikrober til at producere mere metan?

  Klimaændringer og menneskets aktiviteter er årsag til, at flere og flere mineralske partikler finder vej til naturen. Det sker fx som følge af erosion, tørkedannelse eller industriel afbrænding. Der findes mikrober, der trives med disse partikler og producerer metan i processen. Et nyt projekt har til formål at forstå, hvordan mikroberne interagerer via partiklerne, og hvordan det kan påvirke metankredsløbet.

• 25.02.2022

  ”Ingen har rigtigt interesseret sig for alle de døde”

  Overalt i oceanerne flyder små døde dyr og vandmænd rundt. Men bliv ikke bekymret, uden alle disse flydende kadavere ville planeten ikke være et særlig rart sted at leve, er forskere begyndt at opdage. For de ser ud til at spille en vigtig rolle for transport og genanvendelse af kulstof og kvælstof på vores planet.

• 09.02.2022

  Gekko-inspireret robot gør forelæsningen mere levende

  Firben som gekkoer og agamer har inspireret forskere til at udvikle et nyt robotstyret kamera, der kan gøre streamede forelæsninger mere levende.

• 06.01.2022

  Mikrober producerer ilt i mørket

  Der ville ikke være ilt på Jorden, hvis solen ikke skinnede; sollys er et afgørende element i fotosyntesen. Men nu har forskere gjort den overraskende opdagelse, at ilt også bliver produceret uden sollys, og at det foregår i dybhavet. Og måske også i Mariager Fjord.

• 12.11.2021

  Dybhavsgrave bliver ved at overraske

  Særlige bakterier, der tiltrækkes af kvælstof, har uden de store problemer tilpasset sig det ekstreme tryk 10 km under havets overflade, afslører nyt studie. Bakterierne har betydning for klodens CO2-kredsløb, derfor er det vigtigt at forstå deres aktivitet og udbredelse.

• 08.06.2021

  Marsvin i overraskende avanceret gruppejagt

  Droneoptagelser viser, at marsvin kan være mere sociale og samarbejdende end hidtil troet.

• 10.03.2021

  Mundbind er en tikkende plastikbombe

  Hvert eneste minut døgnet rundt smider vi tre millioner mundbind ud. Mange ender som mikroplast, der måske kan sprede giftstoffer til miljøet, advarer forskere.

• 04.03.2021

  Lungerne hjælper frøer med at finde en mage

  Han-frøer kalder for at tiltrække hunner, men hvordan kan hunnerne høre, at det er en han af samme art, der kalder? Løvfrøer bruger samme princip som i støjreducerende høretelefoner – og de er langt bedre til det.

• 09.07.2020

  Kraftig regn efter tørke kan give fiskedød

  I 2018 var sommeren ekstremt tør. Da regnen endelig kom, forårsagede den massiv fiskedød i et stort, netop genoprettet sø-miljø. Sådanne begivenheder kan fuldstændigt nulstille et økosystem, og det vil ske igen, vurderer biologer.

• 24.06.2020

  Vandmænd indeholder 0 kalorier, hvorfor gider fisk æde dem?

  Ny undersøgelse viser, at vandmænd faktisk er en vigtig fødekilde for mange af havets dyr som fisk, skildpadder og krebsdyr.

• 10.06.2020

  Ny hjemmeside giver overblik over hormonforstyrrende stoffer i EU

  Fem lande, heriblandt Danmark, er gået sammen om at lave en liste over hormonforstyrrende stoffer og håber, at det kan bane vejen for strammere EU-regler på området.

• 10.06.2020

  Ældre fædre øger risiko for psykiske udviklingsforstyrrelser

  Ny forskning fastslår at fædres alder på undfangelsestidspunktet har betydning for børnenes risiko for at have psykiske udviklingsforstyrrelser. Jo ældre fædre, desto højere risiko.

• 07.05.2020

  Gople bruger kannibalisme som strategi til at brede sig

  Kald det en investering i fremtiden: Ribbegoplen producer enorme mængder afkom og bruger det som spisekammer, når den løber tør for føde i nye leveområder.

• 30.04.2020

  Opskyllet tang: Klamt eller værdifuldt?

  Isolering, gødning og dyrefoder: Mennesket har i århundreder udnyttet strandens opskyllede tang og ålegræs på et utal af måder, som også giver mening i dag, lyder det fra forskere, der opfordrer til bedre udnyttelse.

• 01.04.2020

  Skarver hører overraskende godt

  Nyt studie viser, at skarvens hørelse er mere sensitiv under vand end i luften. Den viden kan bruges til at beskytte sårbare fuglearter.

• 26.03.2020

  Pattedyr: Vildtlevende hunner lever længere end hanner

  Det er ikke kun hos mennesker, at kvinder lever længere end mænd. Blandt vildtlevende pattedyr er den gennemsnitlige levealder hele 18,6 pct. længere for hunner end hanner. Hos mennesker er forskellen ”kun” 7,6 pct.

• 28.02.2020

  Ny undersøgelse: Store karismatiske dyr i zoo udløser mange penge til naturbevarelse

  En del af zoologiske institutioners indtjening går videre til bevarelsesprojekter for vilde dyr og deres levesteder. Store karismatiske dyr sælger billetter.

• 19.02.2020

  Borgere bidrager til biologiforskning

  I de seneste år har Citizen Science, hvor borgere bidrager til forskeres dataindsamling, vundet indpas i forskningsmiljøerne. Ifølge lektor Sara Egemose skyldes det blandt andet den synergi, der opstår, når både forskere og borgere oplever tydelige fordele ved at samarbejde.

• 17.02.2020

  Kviksølv er forsvundet fra Cheminovas strand

  Nyt studie viser, at der ikke længere findes kviksølv i strandbunden langs Harboøre Tange i Limfjorden, hvor den tidligere stærkt forurenende kemifabrik lå. Biologer er overraskede.

• 23.01.2020

  USAs forsvar støtter dansk forskning i marsvins hørelse

  Studier af marsvins og delfiners evne til at orientere sig under vand kan føre til udviklingen af nyt avanceret udstyr til lokalisering af bl.a. ubåde, miner og druknede personer.

• 20.01.2020

  Papegøje samarbejder med usynlig partner

  Nyt studie viser, at halvmåneparakitter har overraskende avancerede evner for samarbejde, når der skal skaffes føde. Vigtig viden for biologer, der arbejder med at beskytte vilde fugle i naturen.