SDU HIT stræber efter at udvikle nye tekniske løsninger klar til implementering med høj samfundsøkonomisk påvirkning på en tværfaglig måde. SDU HIT har en stor portefølje af tværfaglige projektaktiviteter, der involverer talrige partnere fra sundhedsvæsenet, den akademiske verden, industrien og netværksorganisationer.
SDU HIT har stærke samarbejdsbånd internt på SDU (inden for sundhedsvidenskab, teknik og humaniora) og til Odense Universitetshospital og Svendborg Kommune. SDU HIT har været en nøglefaktor i etableringen af det succesfulde sundhedsinnovations-økosystem i Region Syddanmark gennem sin tidligere ledelse i Patient@home (2012-2018).
SDU HITs centrale forskningsområder falder inden for følgende overordnede kategorier:
Datadrevet sundhedsteknologi
Dette inkluderer big data analyse; kunstig intelligens og datavidenskab; intelligent monitorering og beslutningsstøtte; prædiktive modeller til forebyggelse, tidlig påvisning, diagnose og prognose.
E-sundhedssystemer og platforme
Dette inkluderer softwaresystemer og platforme til sundhed og pleje; brugerinddragelse; selvstændiggørelse af patienter; borgercentreret (personliggjort) indsamling af data, behandlingsplaner og e-sundhedsinterventioner; teknologivurdering.
Sensorteknologi
Dette inkluderer intelligente diskrete sensorer og monitorering; fysiologisk signalopsamling og -behandling; billedanalyse; modellering af sundhedstilstand og -adfærd.
Teknisk audiologi
Dette inkluderer udvikling og evaluering af høretests; brugerstyret audiometri; taleaudiometri; høretab og demens.
Trænings- og rehabiliteringsteknologi
Dette inkluderer robotassisteret træning og sensorteknologi med biofeedback; indlejrede systemer; menneske- og robot interaktion.
Økosystemer til sundhedsvæsenet
Dette inkluderer multi-agent-baseret erhvervsøkosystemmodellering og -simulering; offentlig-private partnerskaber; innovationsstyring.