PhD projects

Sigga Engsbro.

Dannelsesidealet blandt den administrative elite i øst og vest 950-1095.
Kulturkontakt og/eller fælles arv?

Baggrunden for dette projekt er min opfattelse af, at den gensidige kulturelle påvirkning har haft en væsentlig indvirkning på lærdomsmiljøernes udvikling også før korstogenes tid. Overførslen af viden fra den islamiske verden i kølvandet på korstogene og reconquista i Spanien udgør således heller ikke et enkeltstående præmis for den intellektuelle blomstring i det latinske Europa i det 12.-13. århundrede.

I mit projekt vil jeg beskæftige mig med anvendelsen af den antikke lærdomstradition i de lærde miljøer i Byzans, den islamiske verden og det latinske Europa som udtryk for både gensidig påvirkning og fælles arv. Her vil den administrative elite være i fokus som undersøgelsesobjekt, idet der synes at være påfaldende fællestræk i opfattelsen af den perfekte administrator i alle tre civilisationer fx en konsensus om, at forudsætningen for en administrativ karriere var en uddannelse baseret på en antik uddannelsesmodel, hvori læremesteren for den perfekte livsførelse blev anset for at være antik filosofi i Platons, Aristoteles og Ciceros tradition snarere end religiøse forlæg.


    Emilia Zochowska

 


Christian kingdom as an image of the Heavenly Kingdom according to St. Birgitta of Sweden
.

Political questions are among the most important in St. Birgitta’s work. Although she was never a politician herself, she served as an adviser to King Magnus Eriksson and afterwards she became a prophetess residing in Rome.

According to her complex vision, inspired by divine revelations, the society ought to be governed in accordance with the will of God, expressed in the Holy Scripture and explained by the Church. She had a plan of spiritual reform of all the orders of society: clerics and laymen; monks, bishops and nobles. The king had to play a crucial part in this work of reform, as he was established by God to execute His justice. Christian community on earth takes a shape of a kingdom. Christian kingdom has a compound relation with the Kingdom of Heaven. The study examines four aspects of this relation: organization of a Christian kingdom itself, moral features of the members of various groups of society, symbolical dimension of the kingdom as well as its ultimate goal and destiny. This fourfold division is based on medieval hermeneutical categories of “four senses”.

Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen

 

 

 

 

 


Født 1968. Cand.scient. i geografi og historie, RUC 2004, ph.d. i middelalderhistorie, SDU 2008.
Jeg har en særlig interesse for middelalder, historisk geografi, og kirke- og klosterhistorie, her først og fremmest Prædikantordenens (dominikanernes) historie i middelalderens Nordeuropa.


Min ph.d.-afhandling om Prædikebrødrenes samfundsrolle i middelalderens Danmark søger ud fra en systematisk gennemgang af alt bevaret skriftligt kildemateriale om dominikanerne i Danmark at belyse klostrenes og brødrenes mere dagligdags rolle i middelalderens samfund på en række forskellige områder, hvor de danske observationer er blevet sammenlignet med beslægtede studier fra det øvrige Nordeuropa, hvilket tilsammen har påvist et behov for kraftigt at nuancere det traditionelle syn på ordenens samfundsrolle.
Udgivelser: 20 artikler i danske og internationale publikationer, samt tre større arbejdsrapporter. Afventer udgivelse i 2008: En bog og tre artikler. Deltaget med papers i 15 internationale konferencer siden 2001.
Priser: Rockwool-Legatet (RUC) 2003.
Deltager i en række styregrupper og netværk inden for historisk geografi, lokalhistorie og middelalderhistorie. Aktuelt: ansat for efteråret 2008 som ekstern lektor i historie på RUC, historielærer på Folkeuniversitetet i Odense og som forskningsassistent på Afdeling for Navneforskning, KU.

Janus Møller Jensen


Født 1974. Cand. mag i historie fra Københavns Universitet 2001. Ph.d. Syddansk Universitet 2005. Ansat som adjunkt i middelalderens historie ved SDU i baseret på en post.doc. bevilling fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation 2006-9. Modtog Det Fri Forskningsråds Eliteforskerpris 2006. Arbejder med alle aspekter af korstogenes historie, men er især interesseret i korstogsideologiens opståen og udvikling, korstogenes betydning for skandinaviens historie og deres historiografi - fra middelalderen til i dag.
Ph.d. afhandlingen Denmark and the Crusades, 1400-1650 udkom på forlaget Brill i 2007  i en lettere revideret udgave . Er desuden redaktør af flere bøger og har skrevet en række artikler udgivet på både dansk, engelsk og tysk. Indgår i flere danske og internationale forskernetværk og præsenteret en række foredrag ved universiteter i USA, Norden og det øvrige Europa. Har arrangeret adskillige seminarer både i Danmark og i England.


Christer Carlson


Johanniterorden var under medeltiden ett av de mäktigaste och mest inflytelserika av alla ordenssällskap inom den Katolska kyrkan. Orden kontrollerade ett omfattande nätverk av städer, borgar, kloster och lantegendomar i såväl Västvärlden som i det Heliga Landet. Då de sista latinska korsfararestaterna föll i muslimernas händer år 1291 påbörjades dock en ny era inom de religiösa riddarordnarna, där dessa gamla korsfarareinstitutioner var tvungna att anpassa sig till en ny politisk och ekonomisk verklighet. I denna omställningsprocess var Johanniterordens omfattande jordinnehav i Västerlandet en viktig faktor för ordens fortsatta existens och avkastningen av jorden blev av största betydelse för ordens ekonomi. Det var ur jordegendomarna som det kapital skapades som behövdes för att kunna underhålla och försvara viktiga befästningar i Medelhavsområdet mot ytterligare muslimsk expansion.

Johanniterna ägde under medeltiden ett tiotal kloster i Skandinavien. Dessa kloster, eller kommanderier som de egentligen bör kallas, har i varierande omfattning varit föremål för historisk och arkeologisk forskning under de senaste hundra åren. Anläggningarna har dock främst behandlats ur ett lokalt eller regionalt perspektiv, medan endast begränsad hänsyn har tagits till det faktum att de skandinaviska johanniterklostren också utgjorde viktiga ekonomiska enheter inom orden. Både yttre och inre faktorer påverkade dock klostrens ekonomi under medeltiden, något som fick konsekvenser för både hur mycket pengar som kunde sändas till ordensledningen varje år och hur mycket pengar som kunde investeras i exempelvis expansion av de olika ordenshusen. Detta gör att man kan tala om perioder av både sämre och mer gynnsamma ekonomiska villkor i de skandinaviska johanniterklostren.

 

 

 

 

 

 

 

To give you the best possible experience, this site uses cookies Read more about cookies

Accept cookies