Skip to main content
DA / EN

Introduktion

En del af dit introforløb vil være:

  • Dialog med studielederen om opgaver, forventninger og samarbejde.
  • Sidemandsoplæring og erfaringsudveksling med den tidligere studiementor/faglige vejleder.
  • Introduktion til studiesekretariatet, herunder hvem der hjælper med hvad.
  • Et møde med Studievejledningen på Humaniora om opgaver, samarbejde og snitflader.
  • Grundkursus. Vi holder løbende grundkursus for nye studiementorer/faglige vejledere på SDU. Du bliver inviteret til førstkommende kursus.

Forventningsafstemning
Som studiementor/faglig vejleder står du i en særlig position. Du er på den ene side stadig studerende, og på den anden side er du en del af universitetets administration. Du er ansat af dit institut, men du vil sikkert have mest kontakt med fagmiljøet. 

Det er en god idé at forventningsafstemme med fx din studieleder eller institutleder. Du har brug for at vide, hvad din arbejdsgiver forventer af dig i rollen som vejleder og ansat, og måske vende dine egne overvejelser om rollen som mentor/vejleder.  

 Overvej følgende:

  • Hvem har forventninger til dig som  studiementor/faglig vejleder?
  • Hvilken rolle har du ved de arrangementer, du deltager i? (møder, messer mv.)
  • Hvad er din rolle i forhold til studienævnet?
  • Hvordan ser dine medstuderende på dig i den nye rolle?
  • Hvem er din(e) nærmeste kollega(er)?
  • Hvem kan du kontakte, hvis du har spørgsmål til din stilling? 

Læs mere om din rolle, opgaver og snitflader.

Brug for faglig sparring?
Du er altid velkommen til at tage fat i Studievejledningen Humaniora, hvis du har brug for sparring ift. din rolle som mentor/vejleder.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 2200

Sidst opdateret: 25.01.2022