Skip to main content
DA / EN

Drivhusgasser i atmosfæren sætter gang i produktionen af giftige alger i havene

Et langsigtet videnskabeligt eksperiment har afsløret, hvordan store mængder CO2 i atmosfæren kan forstyrre livet i havene.

Hvis koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren og dermed i havet fortsætter med at stige, kan det stimulere en gigantisk produktion af giftige alger, som kan få vidtrækkende konsekvenser for dyrelivet i havet.

Det er konklusionen efter at forskere har udført et langsigtet biologisk eksperiment ved De Kanariske Øer. Forskerholdet er ledet af GEOMAR Helmholtz Center for Ocean Research i Kiel, og resultaterne er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change.

Ethvert skolebarn ved efterhånden, at de stigende mængder drivhusgasser i atmosfæren fører til global opvarmning. Men det er ikke den eneste alvorlige konsekvens af atmosfærens ændrede sammensætning: I takt med, at niveauet af kuldioxid (CO2) stiger i atmosfæren, optages også mere CO2 af havet.

Kemiske reaktioner i vandet

I havvandet udløser gassen nogle kemiske reaktioner, der øger vandets surhed. Denne proces kaldes forsuring, og den påvirker livet i havet. Konsekvenserne for havets økosystemer kan være ret komplekse, og forskere er stadig i gang med at forstå det fulde omfang.

Under et to måneder langt eksperiment ud for De Kanariske Øer har en international gruppe forskere nu afdækket en mulig konsekvens af forsuring, som kan påvirke havets liv massivt: Udbredelsen af den giftige alge Vicicitus globosus’ stiger markant, når CO2 koncentrationerne når over 600 ppm (dele pr. million), og når koncentrationerne når over 800 ppm, sker der en decideret masseproduktion.

- I vores næsten naturlige testmiljø fik disse algeopblomstringer en stærkt negativ indvirkning på resten af planktonmiljøet, især de forskellige grupper af zooplankton. Disse små dyr er ekstremt vigtige for havets fødekæde. Da fødekæden kollapsede, fik det også indflydelse på en række andre vigtige processer, drevet af havets organismer, f.eks. transporten af kulstof til dybere lag, forklarer professor i biologisk oceanografi ved GEOMAR, Ulf Riebesell.

Til eksperimentet havde holdet skabt ni test-økosystemer i vandet ud for de Kanariske Øer. De består hver især af en ramme på havoverfladen, der holder et 15 meter langt plastrør, som går lodret ned i vandet. Rørene indeholder 35 kubikmeter havvand, inklusive det naturlige planktonmiljø. Rørenes indhold blev beriget med CO2 til en række niveauer, som repræsenterer forskellige CO2 scenarier. Over 57 dage fulgte forskerne udviklingen af plankton i test-økosystemerne.

De forskellige grupper af fytoplankton og zooplankton reagerede på forskellige måder på de øgede CO2 niveauer og deraf følgende forsuring. Den mest opsigtsvækkende reaktion var en hurtig stigning af den giftige alge, Vicicitus globosus’s udbredelse ved CO2-koncentrationer over 600 ppm – en koncentration, som kan blive virkelighed i løbet af de næste tre til fire årtier, hvis udledningerne af CO2 ikke falder drastisk.

Det er uvist, hvad der præcist udløser Vicicitus globosus’ succes, når CO2 koncentrationerne stiger. Enten øges dens fotosyntese, eller også bliver den mere giftig og dermed ikke ædt af andre i samme grad som før, spekulerer forskerne.

Vicicitus globosus er en udbredt alge, der findes mellem tempererede egne og troperne. Opblomstringer af den har gentagne gange været forbundet med fiskedødelighed i kystfarvand og akvakulturer.

Det er usikkert, om dette studies resultater kan overføres til andre giftige alge-arter.

 

Forskerholdet bestod af eksperter fra GEOMAR Kiel, Biological Station Trondheim of NTNU i Norge, Alfred Wegener Institute Helmholtz Centre for Polar and Marine Research i Bremerhaven i Tyskland, Instituto de Oceanografía y Cambio Global i Spanien, Medical University Wenzhou i Kina og Syddansk Universitet. 

Eksperimentet var støttet af  Plataforma Oceánica de Canarias (PLOCAN). Projektet har fået støtte fra det tyske forsknings- og uddannelsesministerium. 

Find den videnskabelige artikel her: 
Riebesell, U., N. Aberle-Malzahn, E. P. Achterberg, M. Algueró-Muñiz, S. Alvarez-Fernandez, J. Arístegui, L. Bach, M. Boersma, T. Boxhammer, W. Guan, M. Haunost, H. G. Horn, C. R. Löscher, A. Ludwig, C. Spisla, M. Sswat, P. Stange, J. Taucher (2018): Toxic algal bloom induced by ocean acidification disrupts the pelagic food web, Nature Climate Change, https://doi.org/10.1038/s41558-018-0344-1

Kontakt

Carolin Löscher er biolog og adjunkt Biologisk Instituts Nordic Center for Earth Evolution.

Gå til profil

Redaktionen afsluttet: 20.11.2018