Gjorde tang os til moderne mennesker?
For millioner af år siden skete der noget, som tillod det moderne menneske at opstå. En skelsættende drejning i menneskets udvikling, som måske blev drevet af adgangen til tang og dets indhold af essentielle næringsstoffer, mener forskere.
Gennem de sidste 2,5 – 2 millioner år har den menneskelige hjerne gennemgået en næsten ufattelig udvikling, således at vi moderne mennesker i dag er udstyret med et organ, der er kilde til alle de særlige egenskaber, som vi forbinder med at være et menneske og ikke et dyr.
Vore forfædre havde ikke alene brug for masser af energirig føde bare for at overleve - hvis de skulle have mulighed for også at udvikle deres hjerner, havde de også brug for en række helt særlige næringsstoffer. Uden flerumættede fedtstoffer, jod, magnesium og zink kan den menneskelige hjerne nemlig ikke fungere.
Flere videnskabelige studier peger på, at det bl.a. var adgangen til disse essentielle næringsstoffer, der gjorde det muligt for vores forfædre at udvikle hjernen til den hjerne, vi har i dag.
Ud til kysten og fouragere
- De næringsstoffer, der var nødvendige for, at en primitiv forfader kunne udvikle sig til det moderne menneske, Homo sapiens, var tilgængelige i tang og andre alger, og tang kunne høstes i store mængder ved kysten, siger professor Ole G. Mouritsen, SDU.
Ole G. Mouritsen er ekspert i molekylær biofysik og forfatter til flere bøger om mad og videnskab. Sammen med Melania Lynn Cornish og Alan T. Critchley fra Acadian Seaplants i Canada har han foretaget en meta-analyse af tangs potentielle betydning for menneskehjernens udvikling. Link til paper.
Forfatterne peger på, at netop kystlandskaber kan have været attraktive for vore forfædre: Her kunne de finde mange forskellige slags føde, og hvis kystlandskaberne var steder, som de ofte vendte tilbage til, ville de have mulighed for at få et jævnt og vedvarende indtag af vigtige marine næringsstoffer som f. eks. tang. Tang kaldes også store marine alger eller makroalger.
På to ben kom vore forfædre længere
I deres analyse noterer forskerne sig, at mennesket udskilte sig fra vores nærmeste levende familiemedlemmer, chimpanserne, for 5-7 millioner år siden. Men først for 2,5 – 2 millioner år siden begyndte der for alvor at finde en udvikling sted.
- På det tidspunkt bredte tørken sig i Afrika, og savannerne voksede. Menneskeaberne måtte tilbagelægge større og større distancer for at finde føde, og det kan have skubbet til udviklingen af deres kroppe, så de kom op på to ben og kunne rejse endnu længere. Dette må have ført til væsentlige ændringer i deres føde, mener forfatterne.
Om kystområderne siger de:
Tang er lige så sundt for os som vore forfædre
- Her kunne de finde fisk, skaldyr, snegle, fugleæg, tang og af og til døde pattedyr. Men det er ikke sikkert, at de havde den nødvendige forståelse af tidevand og dets indflydelse på tilgængeligheden af skaldyr. Derimod er tang en ressource, der er til stede i alle tidevandszoner, og det var en ressource, som alle – også kvinder og børn – kunne indsamle.
Tangens næringsstoffer var ikke kun gavnlige for vore forfædre.
- Tang er præcist lige så sundt og nærende for nutidens mennesker som for vore forfædre, siger Ole G. Mouritsen.
Næringsstoffer, som er nødvendige for, at hjernen kan udvikle sig og fungere:
- TAURIN. Findes i røde alger, havfisk, skaldyr og pattedyrskød. Bruges af centralnervesystemet og øjets nethinde. Er særligt vigtig for den voksende hjerne; voksnes hjerner indeholder kun 1/3 så meget som nyfødtes hjerner.
- MAGNESIUM. Findes i bønner, græskar- og squashfrø, nødder og tang. Er bl.a. vigtig for evnen til at kunne lagre ny information og neurale netværk.
- ZINK. Findes mange steder, bl.a. i tang. Er bl.a. vigtig for at kunne lære og huske.
- B12-VITAMIN. Findes kun et sted uden for dyreriget, og det er i tang fra Pyropia-familien. Dertil kommer formentlig en række andre tangarter, men der er endnu ikke foretaget tilstrækkelige analyser af dette. B12 er vigtigt for blodgennemstrømning i hjernen og kognitive funktioner som sprog.
- JOD. Findes til overflod i tang, især brun tang. Vigtigt for udviklingen af centralnervesystemet.
- FLERUMÆTTEDE FEDTSYRER. Den oprindelige kilde til flerumættede fedtsyrer er ikke, som mange ellers tror, fisk og skaldyr, men mikro- og makro-alger.
Ref: Consumption of seaweeds and the human brain. Journal of Applied Phycology · January 2017, DOI: 10.1007/s10811-016-1049-3.
Mød forskeren
Ole G. Mouritsen er professor på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.