Skip to main content
DA / EN
Makaber opdagelse

Gople bruger kannibalisme som strategi til at brede sig

Kald det en investering i fremtiden: Ribbegoplen producer enorme mængder afkom og bruger det som spisekammer, når den løber tør for føde i nye leveområder.

Af Birgitte Svennevig, , 07-05-2020

I en verden, hvor invasive dyrearter drastisk forstyrrer hele økosystemer og forårsager økonomisk skade og miljøændringer, bliver det stadig vigtigere at forstå de mekanismer, der giver dem mulighed for at kolonisere nye levesteder.

Et nyt studie, offentliggjort i Communications Biology, viser, at den amerikanske ribbegople Mnemiopsis leidyi, der oprindeligt stammer fra Nordamerika og nu findes i Østersøen, er i stand til at udvide sit leveområde ved at bruge sit eget afkom som spisekammer, når vintrene bliver lange og næringsfattige.

Den amerikanske ribbegople kaldes i Danmark også for dræbergople.

Billede af en genmemsigtig goble, der har ædt tre stk. afkom, som nu befinder sig i dens indre.

Udover at bidrage til forståelsen af denne goples invasive succes, kaster studiet også nyt lys over kannibalismens oprindelse i dyreriget: Ribbegoplens slægt kan nemlig spores tilbage til begyndelsen af dyrelivet på Jorden, og det indikerer, at kannibalisme kan være en urgammel, fælles adfærd, der blev grundlagt blandt de allerførste dyr på Jorden.

Med deres gennemsigtige, geléagtige kroppe ser de amerikanske ribbegopler umiddelbart ikke ud af meget, men der er tale om dyr, som har bragt store ødelæggelser med sig fra deres hjemmehørende kyster i den vestlige del af Atlanterhavet til de europæiske og asiatiske kystvande.

Deres succes har været noget af et mysterium - især fordi de voksne individer, i stedet for at vokse sig store inden overvintringen, investerer i enorme mængder afkom, som ikke er i stand til at overleve de lange og næringsfattige vintre.

Har spredt sig langt hjemmefra

Man har antaget, at de måske kunne klare vintrene, fordi der ikke var nogen rovdyr til at jage dem, men årsagen har indtil nu været uklar.  

Det nye studie er udført af et internationalt forskerhold fra Syddansk Universitet og Max-Planck Instituttet for Menneskets Forhistorie i Jena, Tyskland.

Forskerne har indsamlet amerikanske ribbegopler gennem et år i Østersøen, som ligger på grænsen af deres nordlige udbredelsesområde.

Producerer afkom i store mængder

Ledende forfatter af undersøgelsen, Jamileh Javidpour, biolog fra SDU, siger:

– Vi har for første gang vist, at voksne amerikanske ribbegopler fortærer deres eget afkom i stor stil. Når der er masser af føde, produceres afkommet i store mængder, og når det bliver sensommer og fødegrundlaget er væk, kan de voksne så æde løs af deres eget afkom, som i mellemtiden har vokset sig større.

Forskerne er nået frem til denne konklusion ved at kombinere forskellige undersøgelser: artens populationsdynamik, fodringsforsøg i laboratorier og geokemisk sporing.

Vi har for første gang vist, at voksne amerikanske ribbegopler fortærer deres eget afkom i stor stil. Når der er masser af føde, produceres afkommet i store mængder, og når det bliver sensommer og fødegrundlaget er væk, kan de voksne så æde løs af deres eget afkom, som i mellemtiden har vokset sig større.

Jamileh Javidpour, adjunkt

– Den temmelig makabre funktion af disse opblomstringer af afkom giver perfekt mening. De er som et praktisk flydende spisekammer, der giver føde i 2-3 uger, efter at al anden føde er væk. Det ekstra spisekammer kan udgøre forskellen på liv og død, siger Jamileh Javidpour.

Kan overkomme ekstreme forhindringer

Thomas Larsen fra Max-Planck Instituttet i Jena er biokemisk forskningsleder og medforfatter til studiet. Han er økolog og forsker i, hvordan naturen påvirkes af menneskelige aktiviteter. Han siger:

– På en måde fungerer hele bestanden som en enkelt organisme, hvor afkommet er et forråd, der hjælper de voksne gennem svære tider med fødemangel.

– Samlet set bliver det dermed muligt for dem at overkomme ekstreme udfordringer og fødemangel, og dermed får de mulighed for at tilpasse sig nye områder, som klimaet og andre forhold ellers normalt ville forhindre dem i at nå, pointerer han.  

For stor succes

Forskerholdets nye data kan muligvis bidrage til at bekæmpe spredningen af den invasive amerikanske gople, der kan true lokale arter og fiskeri.

De har haft særlig stor succes i farvande, der lider under hurtig opvarmning, overfiskeri og næringsstoftilførsel. Hvis man adresserer disse problemer, kan man måske reducere goplernes fødegrundlag og genoprette den økologiske balance langs de eurasiske kyster.

Undersøgelsen indikerer også, at den amerikanske ribbegople kan blive et problem i dens oprindelige leveområder, hvor voldsomme opblomstrings-cyklusser hurtigt kan opstå under de rette betingelser.

Er kannibalisme et fælles træk i dyreriget?

Studiet ser også på fænomenet kannibalisme i dyreriget. Kannibalisme er registreret hos mere end 1.500 arter, herunder mennesker, egern, fisk, chimpanser og guldsmedelarver.

Kannibalisme kan forekomme under katastrofer eller ekstrem fødemangel, men det forekommer også under normale forhold.

– Den amerikanske ribbegoples forfader kan spores helt tilbage til det tidspunkt, hvor det meste dyreliv opstod på Jorden; den kambriske periode for 525 mio. år siden. Det er muligt, at kannibalisme lige siden har været et grundlæggende, fælles træk i hele dyreriget, konkluderer Jamileh Javidpour.

Hvorfor er akvatiske dyr særligt kannibalistiske?

Forskerne pointerer, at der er brug for mere forskning for at forstå kannibalisme:

Hvilken rolle spillede kannibalisme blandt de tidligste dyr på Jorden?

Hvad er kannibalismens evolutionære oprindelse?

Hvorfor er kannibalisme særligt fremtrædende i akvatiske økosystemer?

Hvorom alting er, har de amerikanske ribbegopler i hvert fald nu afsløret, at kannibalisme kan være en strategi til at indtage nye leveområder. Det kan virke afskyeligt, men for disse hvirvelløse dyr har udtrykket ”at investere i fremtiden” en helt egen, særlig mening.

Topbillede: Wikimedia Commons/Ecomare

Mød forskeren

Jamileh Javidpour er adjunkt på Biologisk Institut, SDU. Siden 2004 har hun forsket i vandmænd og goplers rolle i marine økosystemer. Hun er koordinator af EU's Horizon 2020-projektet GoJelly, der har fokus på at anvende gopler til miljøforbedring og produktion. Fx kan goplerne fjerne mikroplastik fra havet eller indgå som anti-rynkemiddel i cremer. Mail: jamileh@biology.sdu.dk. Telefon: + 45 93 50 70 27.

Mød forskeren

Thomas Larsen er biokemisk forskningsleder ved Arkæologi, Max-Planck Instituttet for Menneskets Forhistorie. Han bruger biokemi til at forske i økologiske fænomener og menneskets historie.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 07.05.2020