Skip to main content
DA / EN

Det var usundt at være rig i Middelalderen

I Middelalderen var det kun byernes velhavende borgere, der havde råd til at drikke og spise af smukke, farvede, glaserede krus og tallerkener. Det var så også kun dem, der blev udsat for det giftige tungmetal bly, for glaseringen var spækket med det, viser nye kemiske undersøgelser af skeletter fra kirkegårde i Danmark og Tyskland.

Livet for Middelalderens velhavende borgere bød ikke kun på fordele: De blev nemlig oftere eksponeret for bly end de fattige.

”Blyforgiftning – eller blysyge, som det blev kaldt – kan blive konsekvensen, når man indtager bly, som er et giftigt tungmetal. I Middelalderen var det næsten uundgåeligt at indtage bly, hvis man var velhavende byboer. Men hvad der måske er endnu mere alvorligt, er, at indtagelse af bly kan give lavere intelligenskvotient hos børn. Det kan have haft store konsekvenser for datidens samfund”, fortæller lektor Kaare Lund Rasmussen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

Kaare Lund Rasmussen har netop publiceret en række kemiske og antropologiske analyser af 207 skeletter fra seks kirkegårde i Nordtyskland og Danmark i tidsskriftet Journal of Archaeological Science: Reports. Arbejdet er udført i samarbejde med professor Jesper Lie Boldsen fra Retsmedicinsk Institut samt postdoc Lilian Skytte og ph.d. studerende Anne Juul Jensen fra forskningsgruppen CHART på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

”Der er virkelig stor forskel på hvor meget bly, folk havde i kroppen, afhængig af om de kom fra landet eller byen. Vi ser næsten ingen bly i skeletterne fra landsogne, mens niveauerne var høje i by-skeletterne”, siger Kaare Lund Rasmussen.

Praktisk og smukt, men giftigt

I Middelalderens Nordtyskland og Danmark boede velhavende mennesker primært i byerne, mens landbefolkningen var fattigere og levede mere isoleret. Velhaverne havde råd til at spise og drikke af glaseret lertøj, og det var særligt herfra, de blev udsat for bly.

”Man brugte blyoxid til at glasere lertøj. Det var både praktisk at gøre rent og smukt at se på, og derfor forståeligt nok i høj kurs. Men hvis man opbevarede salte og sure madvarer i et glaseret lerfad, så blev lidt af glasuren opløst og blyet kunne sive ud i madvarerne,” forklarer Kaare Lund Rasmussen.

Ude på landet var der ikke nær så ofte råd til glaseret lertøj – og der var formentlig heller ikke let adgang til det, selv hvis man havde pengene. I stedet brugte landbefolkningen u-glaseret lertøj - og slap altså for det giftige tungmetal.

Det var dog ikke kun glaseret lertøj, der indeholdt bly i Middelalderen. Bly fandtes også i mønter, blyindfattede vinduer og blytage. Hvis man samlede drikkevand fra tag-afløb, var der også risiko for at indtage bly ad den vej.

Indbyggerne i Horsens havde det største indhold af bly

Kaare Lund Rasmussen har undersøgt skeletter fra seks kirkegårde.

Kirkegårdene på Rathausmarkt i Slesvig og i Ole Worms Gade i Horsens ligger begge ved kysten og repræsenterer middelalderbyer, der var rigere og i større kontakt med omverden end landbefolkningen.

Landbefolkningen repræsenteres af kirkegårde i St. Clements uden for Slesvig, Tirup uden for Horsens, Nybøl i Sønderjylland og Skt. Alberts Kapel på Ærø.

Nok var eksponeringen størst og dermed mest farlig i byerne, men det var ikke sådan, at bly var helt ukendt på landet. Faktisk kunne vi se, at 30 pct. af befolkningen i landsognene havde været i kontakt med bly – dog i langt mindre grad end i byboerne.”

Også byerne imellem var der forskelle. Mens 19 pct. (10 individer) af dem, der var begravet på Rathaus Markt havde et blyindhold, der var på baggrundsniveau, havde alle 25 individer i Horsens et indhold langt over baggrundsniveau.

Kviksølv blev  brugt som medicin

Forskerholdet undersøgte også skeletterne for kviksølv. Kviksølv fandtes i det røde farvestof cinnober, til forgyldning og som medicin, særligt mod spedalskhed og syfilis. Også hvad angår kviksølv var bybefolkningerne mere udsat end folk på landet, viste forskernes målinger.

Kviksølvet blev givet som behandling mod især spedalskhed, som næsten hver anden af de undersøgte individer led af. Men der var tilsyneladende stor forskel på, hvor effektiv behandlingen var.  

Blyforgiftning

Bly er et giftigt tungmetal, der ophobes i menneskekroppen, hvor det påvirker nervesystemet. Da børns nervesystem er under udvikling, er børn særligt følsomme, og det kan påvirke deres indlæringsevne og intelligens.

Bly var også et almindeligt brugt materiale i Romerriget, og flere historikere mener, at udbredt blyforgiftning blandt eliten muligvis var medvirkende til Romerrigets fald.

”Måske havde de mere ekspertise i kviksølvsbehandlinger i Slesvig end i Horsens”, lyder Kaare Lund Rasmussens overvejelse.

Ref Journal of Archaeological Science: Reports, Vol 3, September 2015, Pages 358–370: Comparison of mercury and lead levels in the bones of rural and urban populations in Southern Denmark and Northern Germany during the Middle Ages. Kaare Lund Rasmussena, , ,Lilian Skyttea,Anne Juul Jensena,Jesper Lier Boldsenb. a Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU. Institut for Retsmedicin, SDU.

 

Kontakt
Lektor Kaare Lund Rasmussen, tlf: 28 71 37 09, email: klr@sdu.dk.

Fotos
Kranie fra ung pige med syfilis (foto Birgitte Svennevig).
Skt. Alberts Kapel (foto Ærø Museum).

Redaktionen afsluttet: 20.10.2015