Skip to main content
DA / EN

Samarbejde

SDU Esbjerg har et tæt samarbejde med det omkringliggende samfund hvad angår uddannelse og forskning. Det kan være i forbindelse med studenterprojekter, bacheloropgaver og praktik, men det kan også være i forbindelse med større industrielt samarbejde.

Det er vigtigt for os at have god kontakt til både erhvervsliv, kommune og region, hvorfor vi har et tværgående samarbejde med en lang række større og mindre virksomheder, erhvervsorganisationer samt kommuner i Region Syddanmark.

De studerende møder ofte erhvervslivet i den almindelige undervisning og i særlige faglige forløb, hvor de udfordres med problemstillinger hentet fra virksomhedernes hverdag. Når de studerende kobler teori sammen med praksis, bliver de rustet til deres videre studier og karriere.

Virksomhedssamarbejdet sikrer, at universitetets forskning bliver relevant og brugbar, så studerende, virksomheder og samfund kan drage nytte af den.

SDU Esbjerg er også i tæt dialog med de øvrige gymnasiale og videregående uddannelsesinstitutioner i byen, hvor vi blandt andet afholder brobygningsaktiviteter og events på tværs.

På SDU samarbejder vi med myndigheder og erhvervsliv om at udvikle bæredygtige idéer, der skaber arbejdspladser og nye muligheder.

SDU Business School bygger bro og styrker samspillet mellem de erhvervsøkonomiske uddannelser, erhvervslivet og samfundet som helhed. Derfor er vi også din indgang til at samarbejde med både studerende og forskere inden for det erhvervsøkonomiske fagområde.

SDU Business School er samlingspunktet for universitetets erhvervsøkonomiske uddannelser, som f.eks. tæller HA- og cand.merc.-uddannelsen samt efteruddannelser på HD- og masterniveau.

Vores kandidater er efterspurgte på både det private og offentlige arbejdsmarked, hvor de varetager centrale opgaver inden for økonomistyring, forretningsudvikling, strategi og ledelse. Læs mere her.

 

Samarbejde med erhvervslivet

SDU RIO (SDU Research & Innovation Organisation) sikrer virksomheder gode forudsætninger for at tilegne sig nye kompetencer og ny viden. Hos SDU RIO kan virksomheder blandt andet få hjælp til at finde en praktikant, der kommer med nye ideer, særlig viden, sparring, workshops og foredrag.

SDU RIO understøtter samspillet mellem virksomheder, studerende og forskere og hjælper virksomheder med at finde en praktikant, studiemedarbejdere eller potentielle projektpartnere. På den måde kan der komme nye ideer og viden bragt i spil i krydsfeltet mellem de studerende og virksomhederne. Derudover tilbyder SDU RIO skræddersyede uddannelsesforløb til virksomheder - designet og tilrettelagt efter virksomhedernes behov og ønsker. Kontakt SDU RIO her. 

Referencegruppen er en sammenslutning, der er etableret af SDU Esbjerg med udvalgte virksomheder og organisationer repræsenteret. Referencegruppen skal sikre informationsudveksling med det lokale samfund om udviklingen, skabe fælles forståelse for udfordringer og medvirke til at identificere og frigøre potentialer for SDU Esbjerg. Desuden skal referencegruppen medvirke til at etablere samarbejder mellem lokale virksomheder, offentlige enheder og SDU Esbjerg samt medvirke til at etablere attraktive studieforhold. Se medlemmer for referencegruppen på SDU Esbjerg her.

SDU Esbjerg

  • Degnevej 14
  • Esbjerg Ø - 6705
  • Telefon: +45 6550 1000

Sidst opdateret: 26.01.2024