Skip to main content
DA / EN

Studieprojekt med virksomheder

Alle vore civilingeniøruddannelser indeholder muligheden for studieprojekt med virksomheder ( kaldet In-Company Projekt eller virksomhedsorienteret forløb).

In-Company Projekt er et valgfag på 3. semester på kandidatdelen af civilingeniøruddannelserne.  Et In-Company projekt må ikke sammenlignes med diplomingeniørernes praktik  - men det giver de kommende civilingeniører mulighed for at tilegne sig ny viden i samarbejde med og i en virksomhed. Og dermed opnå bedre forståelse for og indsigt i virksomhederne. 

NOTE: Ingeniørstuderende finder relevant information, regler , processer og deadlines på mitSDU

 

Information til virksomheder om In-Company projekter med ingeniørstuderende

In-Company projekt er et valgfag på 3. semester på kandidatdelen af civilingeniøruddannelserne.

 På SDU er dette semester oftest startende 1. september – enkelte studieretninger med start 1. februar.

Valgfaget er en såkaldt individuel studieaktivitet og rummer derfor krav til læring på niveau svarende til at deltage i planlagte undervisningsforløb på universitetet. Studerende skal altså tilegne sig ny viden, som de kan aflægge eksamen i efter projektet.

Projektet er svarende til 15 ECTS / halv tid på et semester og gennemføres oftest i solo-projekter.

Krav til virksomheden

For at et In-Company projekt kan blive godkendt, skal den studerende have stillet arbejdsplads / faciliteter til rådighed i virksomheden 2 dage om ugen de 15 uger et semester varer.
Ligeledes skal virksomheden stille en faglig vejleder til rådighed for den studerende. Denne virksomhedsvejleder skal have en passende faglig uddannelse for at kunne yde den nødvendige vejledning til den studerende.

Virksomheden skal som udgangspunkt være placeret i Danmark, da den studerende skal følge fag på SDU samtidig med gennemførelsen af dette projekt i virksomheden. I enkelte tilfælde kan virksomheder i udlandet godkendes, såfremt de er placeret tæt på et universitet, der udbyder fag svarende SDU for den pågældende uddannelse.

Et In-Company projekt skal godkendes i studienævnet forud for påbegyndelse. Den studerende søger via spoc.sdu.dk. 

Projekt med højt fagligt indhold

Da et In-Company projekt erstatter et fag på SDU, er der en række krav til det faglige niveau i projektet og skal kunne godkendes af studienævnet forud for igangsættelse.

Et projekt skal derfor indeholde en projektbeskrivelse, som beskriver det problem/den opgave, der skal løses i samarbejde med virksomheden.  Ligeledes skal den indeholde formål eller mål - gerne flere - og inkludere metoder, som skal implementeres i projektet. Projektbeskrivelsen skal kunne lede til en akademisk rapport, som indeholder såvel et veldefineret problem og litteraturstudier og som demonstrerer den studerendes evne til at beskrive og forklare teori og metoder implementeret i projektet.

Projektbeskrivelsen udvikles i et samarbejde mellem virksomhed, studerende og SDU-vejleder.

Et In-Company projekt er ulønnet

Der må ikke ydes løn i forbindelse med projektet, og derfor er det ikke tale om en ansættelse.

Efterfølgende aftale om en mindre erkendtlighed er tilladt. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skriver følgende: Erkendtligheden ydes ikke som en på forhånd fastsat indkomst, som du kan regne med at modtage i lighed med løn. Det er frivilligt for virksomheden, om den vil give en erkendtlighed.
Beløbet må ikke være højere end svarende til op til 3.000 DKK om måneden.

Øvrige kontrakter

Som supplement til projektbeskrivelsen kan virksomheden indgå en supplerende NDA (= fortrolighedsklausul), hvis der er behov for fastsættelse af nærmere regler vedr. rammerne for projektet, herunder fortrolighed og rettigheder, mellem virksomheden og den studerende.

OBS: Alle SDU’s medarbejdere, herunder vejledere og uddannelsesledere, er omfattet af tavshedspligt, jf. Forvaltningsloven. Dermed er der meget sjældent et behov for, at en fortrolighedsklausul også skal omfatte SDU.

Hvordan kommer du i kontakt med de studerende?

SDU tilbyder en række events, hvor virksomheder kan møde studerende og en digital platform for opslag af projekter. Disse tilbud er gratis at benytte.

Events

To gange årligt afholder Det Tekniske Fakultet arrangementerne SDU Praktik- og Projektdag i Odense og Student Collaboration Day i Sønderborg, hvor studerende og virksomheder kan møde hinanden.

SDU Jobbank

Vi benytter SDU Jobbank, som platform til opslag af såvel studierelateret samarbejde som jobs. Projektopslag er gratis og har fuld synlighed
i op til 365 dage.  Vi har udviklet en række vejledninger for at gøre det lettere for virksomheder at række ud til SDU's ingeniørstuderende.   Link til vejledninger her.

Hvornår skal du søge projektstuderende?

De studerende leder efter projekt fra ca. 8-6 måneder før opstart – nogen gange tidligere. Opslag kan med fordel lægges online 6 måneder før projekternes start.

NB! Hvis du ikke har et konkret projektopslag, men gerne ser uopfordrede ansøgninger, anbefaler vi at lægge et opslag i SDU jobbank med dette budskab. Vær tydelig omkring hvilke fagligheder, I gerne modtager henvendelser fra.

Hvad skal ske hvornår?

  • Beskriv projektet og søg en studerende på SDU Jobbank eller ved et af vores events
  • Indkald studerende til samtale
  • Den/de valgte studerende  tager initiativ til at opstarte projektbeskrivelse med de ønskede oplysninger og får etableret kontakt med relevant SDU vejleder
  • SDU vejleder godkender virksomhedsvejlederens faglige baggrund
  • Projektbeskrivelse udarbejdes i et samarbejde mellem  virksomhed, studerende og SDU vejleder
  • Studerende sender projektbeskrivelse til godkendelse i studienævnet ( via spoc.sdu.dk).   Det anbefales at Studienævnet søges i hhv. juni og
    december. Ved afslag kan der gensøges i hhv. august og januar, for at kunne starte projektet pr. 1. september eller 1. februar.
  • Projektet påbegyndes pr 1. september eller 1. februar efter godkendelse
  • Den studerende udarbejder akademisk rapport som grundlag for eksamination

 

Kontakt

Har du spørgsmål til ovenstående?

Kontakt:

Susanne Kjelstrup
sukj@tek.sdu.dk
T +45 6550 7141

 

Informationsfolder

Download folder om In-Company Projekt på SDU

Download folder

Sidst opdateret: 06.12.2023