Nedenfor kan du få et overblik over vores publikationer relateret til forskningsområdet 'krig'. Du kan se publikationerne ved at trykke på årstallene.
Krig - flygtninge og civile krigsofre
- Karatzias, T., Shevlin, M., Ben-Ezra, M., McElroy, E., Redican, E., Vang, M. L., Cloitre, M., Ho, G. W. K., Lorberg, B., Martsenkovskyi, D., & Hyland, P. (2023). War exposure, posttraumatic stress disorder, and complex posttraumatic stress disorder among parents living in Ukraine during the Russian war. Acta Psychiatrica Scandinavica, 147(3), 276–285. Doi: 10.1111/acps.13529
- Vang, M.L., Jørgensen, S., Auning-Hansen, M. & Elklit, A. (2019). Testing the validity of ICD-11 PTSD and CPTSD among refugees in treatment using latent class analysis. Torture, 29(3), 27-45. Doi: 10.7146/torture.v29i3.115367
Sonne, C., Carlsson, J., Bech, P., Elklit, A. & Mortensen, E. L. (2016). Treatment of trauma-affected refugees with venlafaxine versus sertraline combined with psychotherapy - a randomised study. BMC Psychiatry, 16(1). Doi: 10.1186/s12888-016-1081-5
Vindbjerg, E., Carlsson, J., Mortensen, E. L., Elklit, A. & Makransky, G. (2016). The latent structure of post-traumatic stress disorder among Arabic-speaking refugees receiving psychiatric treatment in Denmark. BMC Psychiatry, 16(1), 309. Doi: 10.1186/s12888-016-0936-0
Sonne, C. K., Mortensen, E. L., Carlsson, J., Bech, P., Elklit, A., & Vindbjerg, E. (2016). Psychosocial predictors of treatment outcome for trauma-affected refugees. European Journal of Psychotraumatology, 7(1), 1-11. Doi: 10.3402/ejpt.v7.30907
Palic, S., Carlsson, J., Armour, C. & Elklit, A. (2015). Assessment of dissociation in Bosnian treatment-seeking refugees in Denmark. Nordic Journal of Psychiatry, 69, 301-314. Doi: 10.3109/08039488.2014.977344
Beskriver kliniske observationer af dissociative symptomer i en gruppe af 86 behandlingssøgende bosniske flygtninge i Danmark. Der blev observeret en høj forekomst af dissociation hos de bosniske flygtninge selv efter 15 år i Danmark og til trods for at 56 % havde været igennem behandling.
Palic, S., Kappel, M.L., Nielsen, M.S., Carlsson, J., & Bech, P. (2014). Comparison of psychiatric disability on the health of nation outcome scales (HoNOS) in resettled traumatized refugee outpatients and Danish inpatients. BMC Psychiatry, 14(1). Doi: 10.1186/s12888-014-0330
Undersøger omfanget af psykisk lidelse før og efter behandling for en gruppe af 448 traumatiserede flygtninge fra en specialiseret klinik i Danmark, og sammenligner deres resultater med 10911 indlagte danske patienter. Undersøgelsen viser, at flygtningene i højere grad oplever psykiske lidelser før behandling sammenlignet med de fleste indlagte patienter. Graden af forbedring fra før til efter behandling var også mindre for de traumatiserede flygtninge end for de indlagte patienter.
Palic S., Carlsson J., Armour C. & Elklit A. (2014). Assessment of dissociation in Bosnian treatmentseeking refugees in Denmark. Nordic Journal of Psychiatry, 69(4), 307-314. Doi : 10.3109/08039488.2014.977344.
Palic, S. & Elklit, A. (2014). Personality Dysfunction and Complex Posttraumatic Stress Disorder Among Chronically Traumatized Bosnian Refugees. Journal of Nervous and Mental Disease, 202(2), 111-118. Doi: 10.1097/NMD.0000000000000079.
Undersøger kompleks traumatisering via diagnosen Disorders of Extreme Stress Not Otherwise Specified (DESNOS) i en klinisk gruppe af 116 bosniske flygtninge. Undersøgelsen viser, at DESNOS, når den sammenlignes med Akse I og Akse II syndromer overlapper mest med skizotypal og paranoid personlighedsforstyrrelse i denne gruppe. Således har 34 % af flygtningene DESNOS, samtidigt med at 32 % også opfylder kriterierne for enten Skitzotypal eller Paranoid personlighedsforstyrrelse. DESNOS og Akse II patologi findes selv hos de traumatiserede flygtninge, som ikke er blevet misbrugt i barndommen. Der forekommer dog også et betydeligt overlap imellem DESNOS og Akse I syndromer - især depression, dissociation, somatisering og PTSD. Derfor konkluderes det, at kategorisering af DESNOS hos flygtninge under Akse I eller Akse II vil afhænge af niveauet af funktionsnedsættelse og kroniciteten af symptomer hos den pågældende.
Palic, S. (2013). Measurement and Documentation of Complex PTSD in Treatment Seeking Traumatized Refugees. Ph.d. afhandling, Syddansk Universitet.
Undersøger kompleks traumatisering hos behandlingssøgende flygtninge, og hvordan den kan måles i klinisk praksis. Afhandlingen indeholder to studier med forskellige patientgrupper. Det første studie undersøger kompleks traumatisering via begrebet Disorders of Extreme Stress Not Otherwise Specified (DESNOS) i en klinisk gruppe af 116 bosniske flygtninge. Det andet studie undersøger påstanden om tilstedeværelse af meget forskelligartet psykiatrisk morbiditet ved kompleks PTSD igennem et mål for global psykiatrisk dysfunktion, Health of Nation Outcome Scales (HoNOS).
Sonne, C., Carlsson, J., Ekstrøm, M., Elklit, A. & Mortensen, E. L. (2013). Treatment of traumatized refugees with Sertraline versus Venlafaxine in combination with psychotherapy – a randomized clinical study. Trials, 14:137, 1-7. Doi:10.1186/1745-6215-14-137.
Elklit. A., Østergård, K.K., Lasgaard, M. & Palic, S. (2012). Social Support, Coping and Posttraumatic Stress Symptoms in Young Refugees. Torture, 22 (1), 11-23.
Undersøger forekomsten af PTSD i en gruppe af 119 unge bosniske flygtninge med en gennemsnitsalder på 18,5 år og faktorer forbundet med PTSD. Fælles for de unge er, at de ikke havde mulighed for at søge asyl i de første år, hvor de befandt sig i Danmark. Derudover beretter flere af de unge om at have en del traumatiske oplevelser. Undersøgelsen viser, at den stærkeste prædiktor for udvikling af PTSD er at være pige. Derudover var samtlige mestringsstile, som der blev undersøgt for, betydelige prædiktorer for udvikling af PTSD. Ifølge artiklen skyldes det muligvis, at de unge under undersøgelsen stadig prøvede at håndtere deres usikre situation, idet de ikke kunne søge asyl i de første år, hvorved de endnu ikke var begyndt at bearbejde deres traumatiske oplevelser fra krigen. Den beskyttende effekt af social støtte kunne ikke observeres.
Karstoft, K-I. (2011). Uledsagede Afghanske Flygtningebørn. Videnscenter for Psykotraumatologi.
Beskriver generelle fund omkring uledsagede flygtningebørn. En række studier viser, at uledsagede flygtningebørn har højere risiko for at udvikle PTSD, angst og depression end flygtningebørn ledsaget af deres forældre og ikke-flygtningebørn. Derudover oplever piger og ældre børn flere symptomer. Et andet studie viser, at antallet af oplevede traumatiske begivenheder, køn og leveforhold i modtagerland er væsentlige prædiktorer for udvikling af PTSD-symptomer. De forskellige studiers kvalitet gennemgås. En generel risiko er selektionsbias, hvor deltagerne af studierne for det meste, og for nogle studier udelukkende, er drenge.
Karstoft, KI. (2011). Børn uden ledsager. Psykolog Nyt 10, 20-21.
Beskriver hvilke problemer uledsagede flygtningebørn og -unge i Danmark har og hvordan de hjælpes bedst. De fleste uledsagede flygtningebørn og -unge har haft et liv under traumatiske omstændigheder og skal bearbejde mange traumeoplevelser, derudover kan omstillingen til en ny kultur og et nyt liv i Danmark være meget overvældende. Der er ikke er gennemført nogen undersøgelser af behandlingseffekt med denne målgruppe, derfor er der ikke meget viden omkring, hvad der virker i behandlingen af denne gruppe. En temadag arrangeret af Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet blev afholdt, for at samle nøglepersoner i indsatsen for uledsagede flygtningebørn rundt omkring i landet.
Palic, S. & Elklit, A. (2011). Psychosocial Treatment of Posttraumatic Stress Disorder in Adult Refugees: A Systematic Review of Prospective Treatment Outcome Studies and a Critique. Journal of Affective Disorders, 131, 8-23. Doi: 10.1016/j.jad.2010.07.005
Palic, S. & Elklit, A. (2010). Psychosocial treatment of posttraumatic stress disorder in adult refugees: a systematic review of prospective treatment outcome studies and a critique. Journal of Affective Disorders, 131, 8-23.
Undersøger 25 prospektive effektstudier af psykosocial behandling for traumatiserede flygtninge. Nogle af de undersøgte CBT studier viste store effekt størrelser, hvilket indikerer en bred egnethed af CBT i behandlingen af centrale symptomer på PTSD hos voksne flygtninge. De maladaptive traumatiske reaktioner i flygtningene kan tage form af mere komplekse reaktioner end hvad der fremgår i den diagnostiske kategori af PTSD, hvilket CBT behandlinger endnu ikke helt er testet på. Der er få undersøgelser af alternative behandlinger til CBT og de er mindre metodisk stringente end CBT undersøgelserne.
Palic, S., & Elklit, A. (2009). An explorative outcome study of CBT-based multidisciplinary treatment in a diverse group of refugees from a Danish treatment centre for rehabilitation of traumatized refugees. Torture, 19(3), 248-70.
Undersøger en gruppe af 26 flygtninge fra Klinik for Traumatiserede Flygtninge i Holstebro, for deres grad af traumatisering, symptomer for PTSD og deres generelle funktionsniveau samt effekten af klinikkens 16-18 ugers behandling. Deltagerne havde i gennemsnit oplevet 16.6 traumatiske hændelser og været vidne til i gennemsnit 18 hændelser. Undersøgelsen viser en middel til lille effekt af behandlingen og på trods af statistisk signifikante forbedringer i symptomerne for PTSD og deltagernes generelle funktionsniveau havde kun én af deltagerne bevæget sig under den kliniske tærskel for PTSD.
Schwarz-Nielsen, K. H. & Elklit, A.(2009). An evaluation of the mental status of rejected asylum seekers in two Danish asylum centers. Torture, 19 (1), 51-59.
Undersøger symptomer for angst, depression og PTSD i en gruppe af 53 afslåede asylansøgere fra Irak udvalgt fra to Røde Kors centre. Længden af ophold i et asylcenter og antallet af traumatiske begivenheder blev anset som risikofaktorer forbundet med graden af psykisk lidelse. Fireoghalvfems procent af deltagerne udviste symptomer for angst, 100% havde depressive symptomer, og 77% udviste symptomer for PTSD. Deltagerne havde oplevet eller været vidne til i gennemsnit 8,5 traumatiske begivenheder før deres ankomst til Danmark. Undersøgelsen viser ingen betydelig sammenhæng mellem antallet af traumatiske begivenheder og symptomerne for PTSD. Det samme gælder sammenhængen mellem længden af opholdet og de forskellige symptomer.
Holmgren, H., Søndergård, H., & Elklit, A. (2003). Stress and coping in traumatized interpreters – a pilot study of refugee interpreters working for a humanitarian organization. Intervention, 1 (3), 22-27.
Undersøger 12 kosovo-albanske tolke fra Dansk Røde Kors asylcenter omkring deres baggrund og arbejde. Størstedelen har flygtet fra den serbiske forfølgelse i Kosovo, hvilket betød at de havde levet i en tilstand af forøget vagtsomhed med intens frygt for voldtægt, etnisk undertrykkelse og borgerkrig. Alle tolke indberettede om høj arbejdsbelastning og højt niveau af stress. Det mest stressende ved deres arbejde var at tolke under psykologsamtaler, hvor der blev fortalt om tortur, forfølgelse og tab
Elklit, A. & Einarsdóttir, T. (2003). PTSD og sociale problemer hos torturerede flygtninge i Danmark. Psykolog Nyt, 57 (8), 22-25.
Undersøger de problemer flygtninge i Danmark oplever efter at have været udsat for tortur. Artiklen kommer ind på betydningen af social støtte for flygtningene. Den sociale støtte kan begrænse de negative følgevirkninger af traumatiseringen. Flygtningene har dog i de fleste tilfælde svært ved at trække på den sociale støtte omkring dem. Derudover kan de negative følgevirkninger, som flygtningene oplever, være med til at påvirke deres børn.
Stæhr, M. & Elklit, A. (2001). Psykoedukation – en effektundersøgelse af et program for flygtningebørn. København: Dansk Røde Kors og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Undersøger udviklingen af PTSD over tid for en gruppe af børn fra Kosovo i alderen 7-18 år fra DRK’s Kosovo centre, som deltog i psykoedukationsgrupper. Der har i alt været 43 grupper, heraf 34 grupper med 380 børn. De blev sammenlignet med en gruppe af 74 børn fra Beredskabsstyrelsens Kosovo centre, som fik et almindeligt standard sundheds- og skoletilbud, men som ikke deltog i psykoedukationsprogrammet. Børnene som modtog psykoedukation oplevede en signifikant højere selvtilfredshedsfølelse end børnene fra Beredskabsstyrelsens centre. Undersøgelsen viser, at børnene som deltog i det psykoedukative program oplevede et fald i traumatiseringsvariable og oplevet selvtilfredshed. Derudover viser undersøgelsen, at børnene i 13-15 års alderen er de mest udsatte og modtager mindst social støtte.
Elklit, A. (2001). Psykoedukation med flygtninge. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38, (5), 349-364.
Undersøger de erfaringer, der findes med psykosociale programmer for flygtningebørn og deres familier. Gruppearbejdet fremhæves som behandlingsstrategi, da det giver børnene mulighed for at dele oplevelser og erfaringer med andre børn. Det er dog vanskeligt at måle effekten af psykosociale programmer, da der er behov for kontrolgrupper, i forbindelse med etiske overvejelser overfor svært traumatiserede grupper
Elklit, A. (2001). Psykoedukation med flygtninge – en ny arbejdsform. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38, (5), 327-329.
Giver et overblik over psykoedukation og artiklerne i det pågældende temanummer fra Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, som omhandler arbejdet med psykoedukation for flygtninge. Formålet er at introducere psykoedukation som en ny arbejdsform.
Elklit, A. (2001). Psykoedukation – 5 aktørgruppers evaluering af et program til forebyggelse af alvorlige psykiske skader hos børn og unge fra Kosovo. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38 (5), 365-390 .
Evaluerer en psykosocial interventionsform udviklet og tilrettelagt af Asylafdelingen hos Røde Kors for de Kosovoalbanske flygtninge, som kom til Danmark i foråret 1999. Evalueringen kommer fra alle involverede parter i interventionen. Flygtningebørnene og deres forældre er en multitraumatiseret gruppe. Forældrene, tolkene, medarbejderne og psykologerne havde generelt en positiv indstilling til interventionen og gav udtryk for at den har haft gavnlige effekter på børnene og forældrene.
Elklit, A. (2001). Psychoeducation with refugee children. Torture, 11, (3), 68-74.
Mange fordrevne flygtninge og deres børn har været udsat for flere traumatiske hændelser, og som følge heraf lever mange med psykologiske eftervirkninger. Der eksisterer dog kun få psykosociale og forebyggende programmer for flygtningebørn, der systematisk er blevet undersøgt. Artiklen præsenterer hovedundersøgelserne i området og forfatteren giver en evaluering af et psykoedukations program fra Dansk Røde Kors.
Abdalla, K & Elklit, A. (2001). En landsdækkende screeningundersøgelse af flygtningebørn fra Kosovo. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38, (5), 339-348.
Elklit, A. (2001). Psykologisk undersøgelse og diagnostik af traumatiserede flygtninge. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38, (5), 331-338.
Abdalla, K. & Elklit, A. (2001). A Nationwide Screening Survey of Refugee Children from Kosovo. Torture, 11, 45-49.
Undersøger forekomsten af separation, tab, udsættelse for vold, tortur, ekstrem fattigdom og sult for 1224 børn, som er flygtet fra Kosovo, og sammenhængen med børnenes emotionelle symptomer. Undersøgelsen viser, at ekstrem fattigdom, tortur og varigheden af flugten fra børnenes hjem har den stærkeste påvirkning på de emotionelle symptomer. Artiklen påpeger, at forekomsten af emotionelle symptomer hos børnene støtter behovet for psykologisk behandling af børn, som er flygtet fra etnisk udrensning.
Elklit, A., Nørregaard, J. & Tibor, B. (1998). Forekomst og art af traumatiserende begivenheder hos unge bosniske flygtninge i Danmark. Ugeskrift for læger, 160 (29), 4310-4314.
Undersøger prævalensen af traumatiske hændelser for en gruppe af 123 unge flygtninge fra Bosnien i Danmark ved brug af en revideret version af Havard Trauma Questionnaire (HTQ). Undersøgelsen viser, at brugen af den reviderede version af HTQ-skemaet forøger antallet af traumatiserede hændelser betydeligt i forhold til journaldata, hvilket kan have betydning i et behandlingsarbejde.
Elklit, A., Nørregaard, J., Tibor, B. (1997). Traumatisering hos unge bosniske flygtninge i Danmark. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 34, 3-18.
Undersøger prævalensen af traumatiske hændelser for en gruppe af 123 unge flygtninge fra Bosnien i Danmark. De unge havde i gennemsnit personligt oplevet mere end syv traumatiske hændelser, og de havde yderligere været vidne til eller deres familie havde oplevet seks forskellige hændelser. Derudover bliver de unge spurgt om deres værste oplevelser i Danmark. De mest fremtrædende kategorier var oplevelsen af fremmedhad og systemets modtagelse. En stor del svarede dog at de negative oplevelser i Danmark var ingenting sammenlignet med, hvad de kommer fra.
Krig - veteraner
- A. F. Elrond., A. B. Nielsen., B- W. Schmidt., K. Eskelund., L. Nissen., M. S. Ved-tofte., R. H. Haugbølle., S. B. Andersen., & A. Elklit (2021). Introduction and sum-maries of findings in: Comprehensive study to develop a PTSD framework. The Danish Veterans Centre & Centre for Psycho Traumatology.
- A. F. Elrond., A. B. Nielsen., B- W. Schmidt., K. Eskelund., L. Nissen., M. S. Ved-tofte., R. H. Haugbølle., S. B. Andersen., & A. Elklit (2021). Gender perspectives in: Comprehensive study to develop a PTSD framework. The Danish Veterans Centre & Centre for Psycho Traumatology
- A. F. Elrond., A. B. Nielsen., B- W. Schmidt., K. Eskelund., L. Nissen., M. S. Ved-tofte., R. H. Haugbølle., S. B. Andersen., & A. Elklit (2021). Best Practices for prevention and mitigation in: Comprehensive study to develop a PTSD framework. The Danish Veterans Centre & Centre for Psycho Traumatology
León, B. P., Andersen, S. B., Karstoft, K-I., & Elklit, A. (2018): Pre-deployment Dissociation and Personality as Risk Factors for Post-deployment Posttraumatic Stress Disorder (PTSD) in Danish Soldiers Deployed to Afghanistan. European Journal of Psychotraumatology, 9(1). Doi: 10.1080/20008198.2018.1443672
Amone-P’Olak, K., Dokkedahl, S. & Elklit, A.(2017): Post-traumatic Stress Disorder among child perpetrators and victims of violence from the Northern Uganda civil war: Findings from the WAYS study. Journal of Psychology in Africa, 27(3), 235-242. Doi: 10.1080/14330237.2017.1321849
Murphy, S., Elklit, A., Dokkedahl, S. B., & Shevlin, M. (2017). Anger, Guilt and Shame as Mediators in the Relationship Between war Experiences and PTSD: Testing the Moderating Role of Child Soldier Status. Journal of Child & Adolescent Trauma, 10(4), 323-331. Doi: 10.1007/s40653-016-0124
Andersen, S. B., Karstoft, K.-I, Bertelsen, M. & Madsen, T. (2014). Latent trajectories of trauma symptoms and resilience: The 3-year longitudinal prospective USPER study of danish veterans deployed in afghanistan. Journal of Clinical Psychiatry, 75(9), 1001-1008. doi:10.4088/JCP.13m08914
Karstoft, K.-I, Andersen, S. B., Bertelsen, M. & Madsen, T. (2014). Diagnostic accuracy of the posttraumatic stress disorder checklist: Civilian version in a representative military sample. Psychological Assessment, 26(1), 321-325. doi:10.1037/a0034889
Madsen, T., Karstoft, K.-I, Bertelsen, M. & Andersen, S. B. (2014). Postdeployment suicidal ideations and trajectories of posttraumatic stress disorder in danish soldiers: A 3-year follow-up of the USPER study. Journal of Clinical Psychiatry, 75(9), 994-1000. doi:10.4088/JCP.13m08910
Karstoft, K-I. & Elklit, A. (2013). Spilbaseret behandling af veteraner med PTSD - en manual til individuel kognitiv behandling med spilbaseret eksponering. Odense: Center for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. Pp. 1-24.
Karstoft, K.-I., Armour, C., Elklit, A. & Solomon, Z. (2013): Long-term trajectories of PTSD in veterans: the role of social resources. Journal of Clinical Psychiatry, 74(12):e1163–e1168. Doi: 10.4088/JCP.13.m084822013