Skip to main content
DA / EN

Indlevering uden forudgående indskrivning

Indlevering af ph.d.-afhandling uden forudgående indskrivning

Ph.d.-skolen kan i ganske særlige tilfælde beslutte, at en ph.d.-afhandling tages under bedømmelse, uden at forfatteren har gennemført en ph.d.-uddannelse eller hvis ph.d.-uddannelsen har været afbrudt hvis ph.d.-skolen vurderer, at forfatteren på anden måde har erhvervet kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, jf. ph.d.-bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Ansøgning om indlevering af ph.d.-afhandling uden forudgående indskrivning skal ske på ph.d.-skolens blanket med redegørelse for, hvordan ansøger mener at kunne leve op til de krav til et ph.d.-forløb – dvs., hvordan der på anden måde er opnået kvalifikationer, der kan sidestilles med de krav, der i ph.d.-bekendtgørelsen stilles til ph.d.-uddannelsen:

  • Gennemførte ph.d.-kurser eller tilsvarende aktiviteter svarende til ca. 30 ECTS-point
  • Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske forskningsinstitutioner, private forskningsvirksomheder eller lignende
  • Opnået erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling, der er relateret til ph.d.-projektet

Redegørelsen skal indeholde dokumentation for de nævnte aktiviteter. Herudover skal det oplyses, om afhandlingen tidligere har været indlevet til bedømmelse.

Ph.d.-afhandlingen skal indleveres elektronisk (PDF) til ph.d.-skolens sekretariat via e-mail til phdsek@sam.sdu.dk med følgende dokumenter som særskilte bilag:

 

  1. Ansøgningsblanket
  2. Dokumentation for:
  • Gennemførte ph.d.-kurser eller tilsvarende aktiviteter svarende til ca. 30 ECTS-point
  • Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske forskningsinstitutioner, private forskningsvirksomheder eller lignende
  • Opnået erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling, der er relateret til ph.d.-projektet

Ansøgningen skal vedlægges redegørelse og dokumentation for alle de oplistede krav ovenfor og vil blive vurderet på baggrund af det indsendte materiale. Ansøgningen kan afvises, hvis ansøgningen ikke opfylder de formalitetsmæssige krav.

Ph.d.-skolelederen vil indledningsvis screene ansøgningsmaterialet – herunder vurdere, om afhandlingsemnet falder inden for fakultetets forskningsområder og hvilket fagudvalg under ph.d.-skolen, der vil skulle vurdere om afhandlingen kan accepteres til bedømmelse. På anmodning fra ph.d.-skolelederen vil det relevante fagudvalg indledningsvis vurdere, om afhandlingen på baggrund af det fremsendte ansøgningsmateriale kan tages under bedømmelse – herunder om ansøger har erhvervet kvalifikationer, der kan sidestilles med ph.d.-bekendtgørelsens krav til gennemførelse af ph.d.-uddannelsen og om ansøger har dokumenteret tilknytning til SDU.

Hvis ph.d.-skolens fagudvalg overordnet vurderer, at afhandlingen kan tages under bedømmelse i henhold til ph.d.-bekendtgørelsens § 15, stk. 2, vil ansøger blive orienteret om den faglige vurdering.

Gebyr for bedømmelse af afhandlingen og afholdelse af ph.d.-forsvar

Hvis ph.d.-skolens fagudvalg vurderer, at afhandlingen kan tages under bedømmelse, vil der som nævnt ovenfor, skulle indgås betalingsaftale. Du vil selv skulle dække omkostningerne i forbindelse med bedømmelsen af afhandlingen og forsvaret. Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har fastsat taksten for bedømmelse af afhandlingen og forsvarshandlingen til DKK 40.000.

Hvis du tidligere har været indskrevet på ph.d.-skolen under Det Samfundsvidenskabelige, SDU, under hele dit ph.d.-uddannelsesforløb og udskrevet for mindre end fire år siden, skal du ikke betale for omkostningerne i forbindelse med forsvar og bedømmelse.

Sidst opdateret: 22.01.2024