Skip to main content
DA / EN

Et af de to tværgående forskningsperspektiver i LIDEM er social ulighed i sundhed. Ulighed i sundhed er, når der er systematiske forskelle i sundhedstilstanden mellem borgere i samfundet. Den sociale ulighed i sundhed medfører store og stigende udgifter til behandling og pleje og har store konsekvenser for det enkelte menneske. Desuden kan livet med demens være kendetegnet ved en ulige adgang dels til ydelser, og dels til et aktivt socialt liv i sammenligning med andre borgere og omfanget af den ulige adgang kan herudover være betinget af bl.a. om livet med demens leves på land eller i by. Der er behov for mere viden og evidens om ulighed på demensområdet for at besvare spørgsmålet, om der er en ulighed i adgang til serviceydelser, et aktivt socialt liv og støtte for borgere der lever med demens. Derfor er social ulighed på demensområdet et tværgående perspektiv i al centerets forskning.   

Sidst opdateret: 19.07.2022