- Hvad er en arbejdspladsvurdering (APV)?
En APV er en lovpligtig proces som skal gennemføres på alle arbejdspladser. APV-processen skal indeholde en systematisk gennemgang af alle væsentlige arbejdsforhold på arbejdspladsen, og har til formål at identificere eventuelle arbejdsmiljøproblemer, så disse kan forebygges. - Hvornår skal der gennemføres en APV?
Der skal gennemføres en APV-proces minimum hvert tredje år eller når der sker væsentlige ændringer i arbejdsforholdene, som kan påvirke arbejdsmiljøet. På SDU gennemføres der derfor hvert tredje år en kombineret APV og trivselsmåling, for at sikre, at alle væsentlige forhold vedr. både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø bliver belyst. Næste APV og Trivselsmåling gennemføres i 2024. - Hvordan gennemføres APV og Trivselsmålingen på SDU?
APV og Trivselsmålingen består af :- kortlægning (spørgeskemaundersøgelse)
- analyse og vurdering af kortlægningsresultaterne (rapporter)
- aftaler om handlingsplaner til forebyggelse
- gennemførelse af de aftalte handlinger/initiativer.
- Hvordan foregår kortlægningen til APV og Trivselsmålingen?
Kortlægningen til APV og Trivselsmålingen foregår ved at SDU’s medarbejdere inviteres til at besvare en spørgeskemaundersøgelse om de arbejdsmiljø- og trivselsmæssige forhold på SDU. - Hvem deltager i spørgeskemaundersøgelsen?
Med visse*) undtagelser bliver alle fastansatte SDU-medarbejdere som var ansat senest d. 31. juli 2024 og får løn for mindst 1 dag pr. uge (7,24 timer) inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. *) Fratrådte eller medarbejdere på orlov inviteres ikke. Medarbejdere med følgende stillingsbetegnelser inviteres ikke: Bedømmer, censor, eksamensleder, eksamensvagt, ekstern lektor, faglig vejleder, gæsteforelæser, gæstelærer, gæsteprofessor, honorarlønnet uden titel, instruktor, klinisk lærer, studentermedhjælper, piccoline, piccolo, præparator, studenterundervisningsassistent. - Hvordan inddrages de medarbejdere som ikke deltager i spørgeskemaundersøgelsen?
APV-processen skal omfatte alle SDU’s medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at arbejdsmiljøgrupperne også inddrager de medarbejdere som ikke deltager i spørgeskemaundersøgelsen i drøftelserne om udvikling og forbedring af arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. - Hvem er ansvarlig for APV og Trivselsmåling på SDU?
Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at der gennemføres APV og Trivselsmåling. På SDU er det typisk arbejdsmiljøorganisationen, der planlægger og koordinerer processen, men alle ansatte har en vigtig rolle i at besvare spørgeskemaet og deltage i de efterfølgende dialoger om og analyser af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og aftaler om handlinger som kan udvikle og forbedre arbejdsmiljøet. - Hvad sker der efter APV og Trivselsmålingens spørgeskemaundersøgelse?
Efter spørgeskemaundersøgelsen modtager alle enheder rapporter med de summerede resultater af undersøgelsen. Med afsæt i rapporterne skal alle medarbejdere inddrages i analyse og fortolkning af resultaterne, så der kan aftales handlingsplaner, der beskriver de nødvendige tiltag for at udvikle og forbedre arbejdsmiljøet. Handlingsplanerne følges op og revideres løbende. - Hvordan offentliggøres APV-resultaterne?
APV-resultaterne offentliggøres på SDU's intranet, hvor alle ansatte kan få adgang til dem. Resultaterne præsenteres også på arbejdsmiljømøder og skal drøftes i relevante fora. Det er vigtigt, at resultaterne er tilgængelige og gennemsigtige, så alle kan bidrage til, hvilke områder der kræver forbedring, og hvilke tiltag der aftales. - Hvordan følges der op på resultaterne af APV og Trivselsmålingen?
Opfølgning på APV-resultaterne sker gennem implementering af de aftalte tiltag, der er beskrevet i handlingsplanen. Arbejdsmiljøorganisationen overvåger fremskridtene og sikrer, at de nødvendige ændringer bliver gennemført. Der afholdes regelmæssige opfølgningsmøder for at evaluere effekten af de implementerede tiltag og for at justere handlingsplanen, hvis det er nødvendigt. Medarbejdere opfordres til at give feedback og rapportere eventuelle vedvarende eller nye arbejdsmiljøproblemer. - Er besvarelserne af spørgeskemaundersøgelsen anonym?
Ja, besvarelserne af spørgeskemaet til APV og Trivselsmålinger er anonyme. Dette sikrer, at medarbejderne kan besvare spørgsmålene ærligt, så undersøgelsen giver et så retvisende billede af arbejdsmiljøet og trivslen som muligt, og uden at den enkelte medarbejders svar kan identificeres. - Er fritekstbesvarelserne anonyme?
Fritekstbesvarelserne vedr. trivsel og psykisk arbejdsmiljø er anonyme og afrapporteres udelukkende til områdets arbejdsmiljøgruppe og baggrundsgruppen for APV og Trivselsmålingen. Man skal naturligvis i sine fritekstbesvarelser være opmærksom på at formulere sig, så man ikke kan identificeres.
Fritekstbesvarelserne vedr. de fysiske forhold er ikke anonyme. Dette skyldes behovet for at kunne identificere konkrete fysiske fejl og mangler. - Hvordan sikres anonymiteten?
Anonymiteten sikres ved, at besvarelserne indsamles og behandles uden at knytte dem til individuelle medarbejdere. Dataene analyseres samlet af den eksterne databehandler (Rambøll Management Consulting), og resultaterne præsenteres på en måde, der ikke kan spores tilbage til enkeltpersoner. - Hvem har adgang til besvarelserne?
Kun den eksterne databehandler (Rambøll Management Consulting) har adgang til de rå data, og har ansvaret for disse data formidles i anonymiserede rapporter. Ingen personer på SDU har adgang til de rå data/besvarelser. - Hvad sker der med dataene efter undersøgelsen?
Efter undersøgelsen bliver dataene brugt til at udarbejde de rapporter til enhederne som danner grundlag for drøftelser med medarbejderne, om hvordan vi skal udvikle og forbedre arbejdsmiljøet og trivslen i enhederne og på SDU. De anonymiserede data opbevares sikkert og anvendes kun til det formål.
Sidst opdateret: 30.10.2024