Skip to main content

Uddybende beskrivelse af programmets parallelsessioner

Første runde kl. 9.45 – 10.45

 

Bæredygtighedens historie v. Casper Sylvest (SDU), Mogens Rüdiger (AAU) og Nina Toudal Jessen (KU)

 

Forholdet mellem menneske og natur er helt centralt i aktuelle debatter om bæredygtighed og væredygtighed. Men det er også et forhold, der har undergået historisk forandring særligt siden anden verdenskrig. Den menneskelig omgang med naturen er historisk afspejlet i infrastrukturer, energiregimer og ressourceforbrug men også i viden, verdenssyn og værdier. I denne session undersøger vi bæredygtighedens historie og spørger hvad den fortæller os om nutidens og fremtidens udfordringer. Kort sagt: Hvor kom bæredygtighedsbegrebet fra, hvor kan det lede os hen og hvilke krav stiller det til vores væren og forestillingsevne?

 

Hvorfor er vi egentligt så sure på selvudviklende mennesker? v. Erik Mygind du Plessis (SDU)

 

Det har længe være comme il faut inden for kritisk akademia at associere selvudviklingspraksisser, som fx mindfulness meditation, med status-quo bevarende narcissisme. Kritikken fremhæver typisk hvordan det evige ræs for at være i konstant udvikling, optimere os selv, håndtere stress og være mindful fører til en patologisk individualisering, hvor alle har for travlt med at pille i deres egen navle til at bekymre sig om verden omkring dem. Strukturelle forhold gøres til individuelle problemer og senkapitalismen griner hele vejen ned i banken. Men er det virkelig rigtigt, at hvis man kigger indad, så udelukker det samtidig, at man også kigger udad? Det diskuterer vi i dette oplæg, der opstiller en række alternativer til denne gængse læsning af selvudvikling. Med udgangspunkt i brugen af mindfulness meditation i bl.a. øko-aktivistiske miljøer og Occupy Wall Street, undersøges muligheden for progressive selvudviklingspraksisser, der kan bidrage til kultiveringen af nye typer af (væredygtig) subjektivitet.

 

Drømmen om vildmarken - vildmarksmytologier fra oldtid til samtid v. Laura Feldt (SDU)

 

”Jeg flyttede ud i skovene, fordi jeg gerne ville leve bevidst,” som Henry David Thoreau – den kendte amerikanske vildmarksdigter – skrev i et berømt essay fra 1854, hvor han fortsætter: »Mit liv skulle gå i dybden, jeg ville suge al dets marv.« Den vildmarksforståelse har en lang religionshistorie, og vildmarksfascination og vildmarksåndelighed påvirker stadig vores handlemønstre og følelser i forhold til vores ikke-menneskelige omgivelser. Forståelser af at den vilde natur er hellig er voksende i samtiden, men hvad betyder kulturelle og religiøse traditioner for menneskers natursyn og for miljørigtig adfærd? Foredraget vil give nogle glimt af vildmarkens religionshistorie som viser, at enhver forståelse af vildmarken og vild ”natur” er viklet sammen med menneskers kulturelle og sociale liv – fra mellemøstlig heltedigtning, jødiske og kristne myter til religion og populærkultur fra vores samtid – og diskutere forståelser af sådanne sammenviklinger af mennesker, dyr og omverden.

 

Dannelse i det antropocæne – om behovet for en ny måde at være til stede på v. Oleg Koefoed (Growing Pathways)

 

Vi lever i en antropocæn tidsalder, hvor menneskehedens aktiviteter megapåvirker jordens livsbetingelser mere end noget andet. Vi gennemlever en serie af menneskeudløste globale kriser, hvor systemernes resiliens er blevet belastet ud over deres tipping points (fx global opvarmning, biodiversitetskrise, havstrømme, mm). De medfører kriser, fordi de hidtidige forsøg på at møde udfordringerne ikke har formået at bremse den negative påvirkning. Samtidig har der været en efterhånden global krise (ikke mindst i 2020-21) i det, man kunne kalde den dominerende attraktive identitet: at være et succesfuldt, arbejdende, moderne individ begynder at blive koblet sammen med både klima-, miljø, og naturkriserne, og grundlag for stress, ensomhed og eksistentiel tomhed. Flere og flere søger derfor at gentænke den menneskelige grundform, vores væren til i og med os selv og jordens øvrige liv. Hidtil har løsningerne mest været fokuseret på ydre forhold som CO2 udslip, miljøbelastning, plastik- eller kødforbrug, og at substituere, optimere og kontrollere produktion og forbrug. Det spor rummer to faldgruber: dels fastholdes en selv- og verdensforståelse, hvor mennesket er i centrum, mens alt andet – ”naturen” – gøres til scene for menneskelig udfoldelse. Og dels fastholder den model selve den ‘yderlighed’, som ifølge mange kritikere nærmest var problemets kerne: eksternalisering. En alternativ model kan findes ved at søge i fx økologi-orienteret kunst, litteratur, filosofi og bevægelser, der lægger vægt på erfaringen og dermed æstetiske aspekter ved det at være til og at komme verden/naturen i møde. Det åbner en mulighed for at opsøge immersive livsformer, altså væren til, hvor verden, ‘naturen’, eller de andre ikke er uden for os, men snarere gennemtrænger os. Bestyrket af kriser og pandemier afsøger det spor vores interbeing, og lægger op til en radikalt anden livsførelse, ontologi og etik. I oplægget vil vi gå igennem konkrete eksempler som opsøger den immersive værensform. Et centralt spørgsmål her vil være, hvordan det at etablere immersive relationer - som blandt andet er centralt i nogle af de nye naturdannende og unschooling initiativer, der opbygger nye, gensidige erindringsspor. Det vil føre over i en refleksion, hvor vi i fællesskab undersøger deltagernes egne eksempler og ser på, hvordan vi måske kan føje nye lag til begreberne, til vores egen praksis, eller til den måde, vores dannelses- og uddannelsesinstitutioner fungerer og kunne fungere. 

 

Oleg Koefoed talte i sin session om kunstneren Nana Fransisca. Her et link en film med  hendes performance  ved Vadehavet: 
 

 

Samfundspoesi # 1 Natur, krop og mytologi v. Anders Hougaard (SDU), Andrea Hejlskov og Mathilde Grafstrøm 
  
Denne session fokuserer på oplevelser, opfattelser og fremstillinger af krop og natur og på de fortællinger, store som små, litterære som hverdagslige, der omhandler relationer mellem og i natur, krop, menneske og verden.  
 
Anders Hougaard introducerer først begrebet “samfundspoesi”, og dernæst holder de “udøvende samfundspoeter” Mathilde Grafström og Andrea Hejlskov oplæg med afsæt i deres kunstneriske virke som henholdsvis fotograf og forfatter.

 

 

 

Anden runde kl. 11.00 – 12.10

 

Økologisk økonomi v. Inge Røpke (AAU)

 

Økologisk økonomi bidrager med et bud på, hvordan vi skal tænke om samfundets økonomi, hvis vi for alvor vil tage fat på bæredygtigheds-udfordringerne. Perspektivet sætter det naturmæssige grundlag for samfundet – energi, økosystemer, ressourcer – i centrum for den økonomiske forståelse og lægger op til at ”regne i natur” i stedet for penge. Desuden fremhæves det, hvordan den materielle rigdom i vores del af verden er baseret på andres fattigdom. Miljøkonflikter rundt omkring i verden demonstrerer, at omfordeling bør være en central del af bæredygtig omstilling. En introduktion til økologisk økonomi kan findes her: http://www.ecomacundervisning.dk/

 

Bæredygtig designkultur v. Tau Ulv Lenskjold (SDU)

 

En ny antologi med titlen ”Grønne Designkulturanalyser” er undervejs. I denne session får vi et indblik i maskinrummet med oplæg fra to af antologiens forfattere, efterfulgt af en workshop. Design gennemsyrer vores liv på et utal af måder, og et stigende fokus på og krav til grøn omstilling i både produktion, mediering og forbrug af design er i disse år med til at skabe gennemgribende kulturelle forandringer i vores syn på og (for)brug af design og mode. Fokus er således rettet mod de kulturelle strømninger i dansk design, som enten er betinget af den grønne omstilling eller gennem (af)læring og kulturel innovation bidrager til udviklingen af mere bæredygtige erkendelses- og praksisformer. De ni såkaldte væredygtighedsmål bruges som en prisme, hvorigennem workshopdeltageren kan bringe både personlige erfaringer og moralske dilemmaer i relation til design i spil, med udgangspunkt i oplæggene fra forfatterne.

 

 

Regenerativ ledelse v. Laura Storm (regenerator.co)

 

I denne session vil Laura Storm - international ekspert i regenerativ ledelse - tage deltagerne gennem en rejse ind i kompleksitetsforståelsens nødvendighed. I en stadigt mere forbundet verden har vi mere end nogensinde brug for mennesker der tænker systemisk og holistisk - det er en muskel der er blevet forsømt og som vi skal træne. Vi er nødsaget til at se organisationer, uddannelser, samfund mm. som levende systemer under konstant forandring - ikke som maskiner, hvor alt kan styres og kontrolleres fra oven. I denne session forsøger vi netop at træne vores systemtænkende muskel samt åbne op for en verden af kompleksitet og forbundethed. Vi vil også zoome ind på, hvad naturen og dens levende systemer rummer af inspiration når vi begiver os ud på en regenerativ rejse. 

 

 

Viden og dannelse i en bæredygtig verden – hvad skal der til? v. Nikolaj Elf (SDU) og Sebastian Mernild (SDU)

 

Hvad vil viden og dannelse sige i en fremtidig bæredygtig verden? Er der noget vi skal aflære – og noget nyt vi skal lære? Hvad ku’ være konsekvenserne for uddannelse på langs og tværs af uddannelsessystemet? Afsættet for denne session er en præmis om at der må være en slags basic indiskutabel viden om natur og mere specifikt klimaforandringer som ethvert barn må kende til inden de forlader grundskolen. Skolen skal ikke være rum for fordrejende fupfakta fra sociale ekkokamre!En anden præmis er, at fakta ikke er nok, for at kunne begå sig og ’være i’ en klimaudfordret verden. En afgørende udfordring for uddannelsessystemet vil være at gøre børn og unge – og voksne og ældre, når de vender tilbage til skolebænken – i stand til at bidrage indsigtsfuldt og handlekraftigt til en mere bæredygtig verden. Bæredygtig dannelse og handlekompetence kræver at vi tænker undervisning, læring og uddannelse på en ny måde, hvor man i højere grad indtænker etiske, følelsesmæssige og æstetiske dimensioner i undervisningen – både i et lokalt og globalt perspektiv. Nikolaj Elf og Sebastian Mernild giver bud på dette og inviterer til dialog med salen om erfaringer med uddannelse til en bæredygtig verden.

 

Samfundspoesi # 2 – Natur, krop og mytologi (fortsat) v. Anders Hougaard (SDU), Thomas Wiben Jensen (SDU) og Carl Michael Richardt 
  
Vores fælles hverdagssprog er i sig selv samfundspoetisk i den måde hvorpå, det rummer elementer med indbyggede perspektiver på vores relationer til hinanden og naturen. I anden halvdel af sessionen om “Natur, krop og mytologi” holder Thomas Wiben Jensen først oplæg om den sproglige metaforiske sammenfletning af og grænsedragning mellem det ’kulturlige’ og ’naturlige’. Derefter lægger Anders Hougaard op til kunstnerisk inspireret reflektion over samfundspoetiske disharmonier med inddragelse af værker af performancekunstneren Carl Michael Richardt.  

 

Efter oplæggene vil der være afsat tid til spørgsmål og diskussion. 

 

 

Tredje runde kl. 13.10 – 14.20

 

Skaber digitale teknologier sammenhængskraft? v. Anette Grønning (SDU)

 

Danmark er et af verdens mest digitale lande med en seniorbefolkning, der er Europas mest digitale mennesker. Vi anvender i udpræget grad digitale teknologier via computer, tablet og mobiltelefon. Men hvad betyder det for vores indre og ydre sammenhængskraft? Og hvordan kan vi på arbejdspladser og i privatliv medtænke det dilemma, der ligger i at de digitale teknologier fylder mere og mere, og det fysiske samvær mindre og mindre. Kan det tænkes, at det hele ikke er så entydigt, som det ofte præsenteres i samfundsdebatten? I oplægget vil vi forsøge en superpositionel tænkning og lade forskellige holdninger indgå i mulighedsfeltet om de digitale teknologier og sammenhængskraften.

 

 

Det samarbejdende Universitet v. Birgitte Sloth, Jan Vang, Steen Rasmussen, Janne Liburd og Lykke Margot Ricard (SDU)

Hvordan sikrer vi initiativer til samarbejde på tværs af fagligheder? Og hvordan sikrer vi en sammenhæng mellem forskning og uddannelse, som er afgørende for næste generation, og vigtige for at undgå en videnskløft mellem forskning og samfund mod en bæredygtig omstilling. Mød SDU-forskere og uddannelsesledere i en debat om fremtidens vidensbroer og lyt til deres eksempler på, hvordan universitetet kan spille en rolle i den bæredygtige omstilling.

Væredygtighed og Verdensmål v. Christian Dietrichsen (Center for Væredygtighed)


Center for Væredygtighed præsenterer ikke “det perfekte menneske” som mål med vores arbejde. Ej heller har vi en 100% færdig definition af væredygtighed. Vi mener ikke, at væredygtigheden kan indkapsles i én form, men måske mere er en organisk størrelse, som alle mennesker skal forholde sig til på deres egen måde. I denne session kommer du derfor til at arbejde med din forståelse af væredygtighed. Det kommer bl.a. til at foregå gennem dialog- og innovationspillet VÆREDYGTIGHED & VERDENSMÅL, der kobler FN’s 17 verdensmål med 117 personlige, eksistentielle, filosofiske og etiske spørgsmål. OBS! Bevidsthedsudvidelse vil kunne forekomme.

 

 

Se, hør og oplev - hvordan naturen kan styrke menneskers mentale overskud v. Britta Vestermark Husfeldt (Kolding Kommune)

Mange kommuner er i dag i fuld gang med at indtænke grønne områder i deres sundhedsstrategi, herunder hvordan naturen kan komme til at spille en større rolle i forskellige sundhedsindsatser.

På workshoppen får du en kort indføring i teorier og forskning om, hvordan særlige naturmiljøer kan styrke menneskers sundhed og trivsel. Du bliver præsenteret for konkrete eksempler på, hvordan man i Terapihaven Møllebæk i Kolding Kommune arbejder med bl.a. gruppeforløb for mennesker med stresssymptomer. Workshoppen vil indeholde teoretisk oplæg, praktiske øvelser og mulighed for dialog. 

 

Samfundspoesi # 3 - Teknologi og strukturer v. Anders Hougaard (SDU) og Michael Paulsen (SDU)

 

Det moderne menneskelige liv er karakteriseret ved, at vi lever i en selvkonstrueret økologi af teknologiske, arkitektoniske og institutionelle strukturer. Det omfatter alt fra det digitaliserede arbejdsliv, over håndteringen af pandemier til entreprenøriske projekter i by og natur. Denne teknoøkologi griber ind alle former for relationer mellem mennesker, objekter og omverden. Der tales også om, at vi lever i en tidsalder, hvor vi ikke bare afgørende har formet vores egen verden men livet på jorden som sådan og at vores teknoøkologi har “overhalet os” med posthumane tilstande.

 

I denne session holder Michael Paulsen først oplæg om (TBA).

Derefter holder Anders Hougaard oplæg om “naturdomesticering”, der kan betragtes som en form for samfundspoesi manifesteret i livsstil, formidling og entreprenøriske projekter.

 

Efter oplæggene vil der være afsat tid til spørgsmål og diskussion.

 

 

Fjerde runde kl. 14.50 – 16.00

 

Videnskaben og FN’s mål for bæredygtig udvikling v. Anja C. Andersen

UNESCO har erklæret 2022 for Year of Basic Sciences for Sustainable Development og Niels Bohr Instituttet har med professor Anja C. Andersen i spidsen taget initiativ til at gøre 2022 til et nationalt videnskabsår med fokus på videnskabens betydning for den bæredygtige udvikling. Formålet med Videnskabsår22 er gennem formidlings-, kultur-, og erhvervsprojekter at styrke en bevægelse hen imod den fælles samtale, og at engagere den enkelte dansker i det fælles projekt at nå i mål sammen OG sætte fokus på videnskabens rolle i det inspireret af Niels Bohrs idealer.

 

Vi er selv natur v. Hans Fink (AU)

 

Spørgsmål om bæredygtighed og væredygtighed stilles ofte op som spørgsmål om menneskers forhold til naturen. Det er imidlertid altid problematisk, fordi spørgsmålet forudsætter, at vi på en eller anden måde står uden for eller over naturen. Men vi er selv natur, og naturen er også os og alt vores. Kultur er måder at være natur på, ikke måder ikke at være natur på. Væredygtighed er at lære at ændre på vores måder at være natur på, når vi kan se, at de er selvdestruktive på bare lidt længere sigt. At tænke sådan, kræver både ny erkendelse og aflæring af nogle ret fast etablerede tankemønstre i den almindelige naturforståelse.

 

Væredygtig organisering v. Henry Larsen (SDU)

 

Hvordan kan vi forstå og arbejde med værdier og normer i vores organisering? Hvordan kan vi meningsfuldt tale om det etiske ansvar, vi har hver især, for skabelsen af samvær i organisationen? Her er det for snævert at fokusere på den enkelte – fordi det, vi gør med hinanden, skaber os og vores verden. Måske er det mere meningsfuldt at arbejde aktivt med vores daglige interaktioner, hvor vi løbende inkluderer og ekskluderer hinanden, hvor vores normer og værdier forhandles, og hvor vores etiske ansvar bliver en del af den dynamiske interaktion. Denne session vil undersøge og udfordre dette gennem improviseret teater. Vi skaber fiktive situationer på scenen med udgangspunkt i deltagernes forslag. Efter en kort indledning med et planlagt, fiktivt spil følger et improviseret samspil, hvor alle deltagere i fællesskab undersøger og reflekterer over mulige betydninger af konkrete handlinger.

 

Rejsen ind i fremtiden v. Jeppe D. Graugaard (Ry Højskole)

 

Hvis vi vil forstå den fremtid der kommer rullende ind fra klimaforandringernes horisont, bliver vi nødt til samtidig at forstå hvordan vi er blevet højforbrugsmennesker som har brug for fire jordkloder til at understøtte vores livsstil. Hvad er det for en blindhed der har ledt os ind i klimaforandringernes virkelighed? Og hvordan bliver vi mennesker som efterlader kloden og naturen et bedre sted at være? Igennem lege, øvelser og samtaler vil vi i denne workshop stille skarpt på de fortællinger og det verdenssyn der gør os til dem vi er – og spørge hinanden om og hvordan vi kan handle og tænke anderledes. Denne session er ikke kun et oplæg og en workshop, det er en fælles undersøgelse af hvad vi gør når vi stopper med at lade som at verden som vi kender den vil eller kan fortsætte meget længere.

 

Samfundspoesi # 4 - Samfundspoetisk perspektiv på cases v. Anders Hougaard (SDU) 
  
Denne session vil bestå af plenumdiskussioner af konkrete cases, som panel og deltagere bidrager med. Det fælles opdrag vil bestå i at diskutere disse cases fra et samfundspoetisk perspektiv. 
 
Ordstyrer: Anders Hougaard

 

 

Sidst opdateret: 24.11.2021