Skip to main content

Uddybende beskrivelse af programmets parallelsessioner

Første runde kl. 9.45 – 10.45

 

Bæredygtighedens historie v. Casper Sylvest (SDU), Mogens Rüdiger (AAU) og Nina Toudal Jessen (KU)

 

Forholdet mellem menneske og natur er helt centralt i aktuelle debatter om bæredygtighed og væredygtighed. Men det er også et forhold, der har undergået historisk forandring særligt siden anden verdenskrig. Den menneskelig omgang med naturen er historisk afspejlet i infrastrukturer, energiregimer og ressourceforbrug men også i viden, verdenssyn og værdier. I denne session undersøger vi bæredygtighedens historie og spørger hvad den fortæller os om nutidens og fremtidens udfordringer. Kort sagt: Hvor kom bæredygtighedsbegrebet fra, hvor kan det lede os hen og hvilke krav stiller det til vores væren og forestillingsevne?

 

Hvorfor er vi egentligt så sure på selvudviklende mennesker? v. Erik Mygind du Plessis (SDU)

 

Det har længe være comme il faut inden for kritisk akademia at associere selvudviklingspraksisser, som fx mindfulness meditation, med status-quo bevarende narcissisme. Kritikken fremhæver typisk hvordan det evige ræs for at være i konstant udvikling, optimere os selv, håndtere stress og være mindful fører til en patologisk individualisering, hvor alle har for travlt med at pille i deres egen navle til at bekymre sig om verden omkring dem. Strukturelle forhold gøres til individuelle problemer og senkapitalismen griner hele vejen ned i banken. Men er det virkelig rigtigt, at hvis man kigger indad, så udelukker det samtidig, at man også kigger udad? Det diskuterer vi i dette oplæg, der opstiller en række alternativer til denne gængse læsning af selvudvikling. Med udgangspunkt i brugen af mindfulness meditation i bl.a. øko-aktivistiske miljøer og Occupy Wall Street, undersøges muligheden for progressive selvudviklingspraksisser, der kan bidrage til kultiveringen af nye typer af (væredygtig) subjektivitet.

 

Drømmen om vildmarken - vildmarksmytologier fra oldtid til samtid v. Laura Feldt (SDU)

 

”Jeg flyttede ud i skovene, fordi jeg gerne ville leve bevidst,” som Henry David Thoreau – den kendte amerikanske vildmarksdigter – skrev i et berømt essay fra 1854, hvor han fortsætter: »Mit liv skulle gå i dybden, jeg ville suge al dets marv.« Den vildmarksforståelse har en lang religionshistorie, og vildmarksfascination og vildmarksåndelighed påvirker stadig vores handlemønstre og følelser i forhold til vores ikke-menneskelige omgivelser. Forståelser af at den vilde natur er hellig er voksende i samtiden, men hvad betyder kulturelle og religiøse traditioner for menneskers natursyn og for miljørigtig adfærd? Foredraget vil give nogle glimt af vildmarkens religionshistorie som viser, at enhver forståelse af vildmarken og vild ”natur” er viklet sammen med menneskers kulturelle og sociale liv – fra mellemøstlig heltedigtning, jødiske og kristne myter til religion og populærkultur fra vores samtid – og diskutere forståelser af sådanne sammenviklinger af mennesker, dyr og omverden.

 

Dannelse i det antropocæne – om behovet for en ny måde at være til stede på v. Michael Paulsen (SDU)

 

Vi lever i dag i en antropocæn tidsalder, det vil sige en epoke, hvor menneskehedens aktiviteter megapåvirker jordens livsbetingelser mere end noget andet. Det har medført en menneskeudløst global miljøkrise, der kalder på en gentænkning af den måde vi især i vesten hidtil har forstået os selv og forholdt os til jordens øvrige liv.

Samtidens løsninger går - indtil videre - altovervejende ud på at optimere og kontrollere ressourceforbrug, men herved fastholdes en selv- og verdensforståelse, som sætter mennesket i centrum, mens alt andet – ”naturen” – opfattes som blot baggrund og scene for menneskelig udfoldelse. Omvendt udråber økokritiske stemmer inden for bl.a. kunst, litteratur, filosofi, forskning og dybdeøkologiske bevægelser en alternativ livscentreret verdensforståelse - en anden måde at være tilstede på - der lægger op til at vi møder jordens liv ikke blot som ressource, men som levende væsner, der har en værdi i sig selv og som vi muligvis kan lære at udvikle dialog og interaktion med, på tværs af arter og miljøer. Oplægget giver bud på, hvad det vil kræve af ændringer af vores samfundsinstitutioner, herunder ikke mindst uddannelses- og dannelsesinstitutioner, hvis de skal kunne fremme ankomsten af denne nye gryende selv- og verdensforståelse.

 

Samfundspoesi # 1 Natur, krop og mytologi v. v. Anders Hougaard (SDU), Andrea Hejlskov og Mathilde Grafstrøm

 

Denne session fokuserer på oplevelser, opfattelser og fremstillinger af krop og natur og på de fortællinger, store som små, litterære som hverdagslige, der omhandler relationer mellem og i natur, krop, menneske og verden.

 

 

Anden runde kl. 11.00 – 12.10

 

Økologisk økonomi v. Inge Røpke (AAU)

 

Beskrivelse kommer senere.

 

Bæredygtig designkultur v. Tau Ulv Lenskjold (SDU)

 

En ny antologi med titlen ”Grønne Designkulturanalyser” er undervejs. I denne session får vi et indblik i maskinrummet med oplæg fra to af antologiens forfattere, efterfulgt af en workshop. Design gennemsyrer vores liv på et utal af måder, og et stigende fokus på og krav til grøn omstilling i både produktion, mediering og forbrug af design er i disse år med til at skabe gennemgribende kulturelle forandringer i vores syn på og (for)brug af design og mode. Fokus er således rettet mod de kulturelle strømninger i dansk design, som enten er betinget af den grønne omstilling eller gennem (af)læring og kulturel innovation bidrager til udviklingen af mere bæredygtige erkendelses- og praksisformer. De ni såkaldte væredygtighedsmål bruges som en prisme, hvorigennem workshopdeltageren kan bringe både personlige erfaringer og moralske dilemmaer i relation til design i spil, med udgangspunkt i oplæggene fra forfatterne.

 

 

Regenerativ ledelse v. Laura Storm (regenerator.co)

 

Beskrivelse kommer senere.

 

Viden og dannelse i en bæredygtig verden – hvad skal der til? v. Nikolaj Elf (SDU) og Sebastian Mernild (SDU)

 

Hvad vil viden og dannelse sige i en fremtidig bæredygtig verden? Er der noget vi skal aflære – og noget nyt vi skal lære? Hvad ku’ være konsekvenserne for uddannelse på langs og tværs af uddannelsessystemet? Afsættet for denne session er en præmis om at der må være en slags basic indiskutabel viden om natur og mere specifikt klimaforandringer som ethvert barn må kende til inden de forlader grundskolen. Skolen skal ikke være rum for fordrejende fupfakta fra sociale ekkokamre!En anden præmis er, at fakta ikke er nok, for at kunne begå sig og ’være i’ en klimaudfordret verden. En afgørende udfordring for uddannelsessystemet vil være at gøre børn og unge – og voksne og ældre, når de vender tilbage til skolebænken – i stand til at bidrage indsigtsfuldt og handlekraftigt til en mere bæredygtig verden. Bæredygtig dannelse og handlekompetence kræver at vi tænker undervisning, læring og uddannelse på en ny måde, hvor man i højere grad indtænker etiske, følelsesmæssige og æstetiske dimensioner i undervisningen – både i et lokalt og globalt perspektiv. Nikolaj Elf og Sebastian Mernild giver bud på dette og inviterer til dialog med salen om erfaringer med uddannelse til en bæredygtig verden.

 

Samfundspoesi # 2 – Natur, krop og mytologi (forsat) v. Anders Hougaard (SDU), Thomas Wiben Jensen (SDU) og Carl Michael Richardt

 

Denne session fokuserer på oplevelser, opfattelser og fremstillinger af krop og natur og på de fortællinger, store som små, litterære som hverdagslige, der omhandler relationer mellem og i natur, krop, menneske og verden.

 

 

Tredje runde kl. 13.10 – 14.20

 

Skaber digitale teknologier sammenhængskraft? v. Anette Grønning (SDU)

 

Danmark er et af verdens mest digitale lande med en seniorbefolkning, der er Europas mest digitale mennesker. Vi anvender i udpræget grad digitale teknologier via computer, tablet og mobiltelefon. Men hvad betyder det for vores indre og ydre sammenhængskraft? Og hvordan kan vi på arbejdspladser og i privatliv medtænke det dilemma, der ligger i at de digitale teknologier fylder mere og mere, og det fysiske samvær mindre og mindre. Kan det tænkes, at det hele ikke er så entydigt, som det ofte præsenteres i samfundsdebatten? I oplægget vil vi forsøge en superpositionel tænkning og lade forskellige holdninger indgå i mulighedsfeltet om de digitale teknologier og sammenhængskraften.

 

 

Væredygtighed og verdensmålene v. Christian Dietrichsen (Center for Væredygtighed)

 

FN’s 17 verdensmål er intet mindre end fantastiske. De er et fælles globalt "sprog" i arbejdet med nogle af menneskehedens og klodens største udfordringer. Men det er også værd at undersøge om verdensmålene måske ikke er nået hele vejen rundt om - og ned under - problemstillingerne. I denne workshop vil vi arbejde med de 9 Væredygtighedsmål, som Center for Væredygtighed har udviklet som et supplement til FN17. Du får også en mini-uddannelse i at bruge CfV´s refleksions- og dialogspil som innovationsværktøj. Det handler om at kombinere de noget kvantitative FN17 med noget mere fundamentalt kvalitativt - det bliver filosofisk, eksistentielt, etisk og lidt personligt.

 

Bæredygtig dannelse – fremtidens skole på usikker grund v. Mathilda Witt Brückner (SDU)

 

Klimaforandringernes tilstedeværelse gør, at nutidens børn og unge går en fremtid i møde præget af usikkerhed og ustabilitet. Derfor spørger jeg: hvordan bygger vi skole på usikker grund?I min forskning undersøger jeg, hvordan viden om elever og læreres sansninger, følelser, tanker og erfaringer kan kvalificere bud på hvordan vi kan skabe god undervisning i relation til forskellige bæredygtighedsproblematikker. Samtidigt ønsker jeg at blive klogere på, hvordan man kan skabe god undervisning og langvarige forandringsprocesser, i spændingsfeltet mellem at vække angst og håb. Fokus er både på hvilke potentialer og muligheder der er, men også de barrierer og frustrationer, som ofte opstår når ambitioner skal følges med handling. Her tages ikke udgangspunkt i en færdig opskrift og analyse, men jeg vil introducere til et arbejdsrum, hvor forskellige erfaringer, retninger og perspektiver viser, hvordan bæredygtig dannelse kan gøres.Oplægget tager udgangspunkt i erfaringer fra tre forskellige case-skoler, men er også for dig, som er mere generelt interesseret i læring og dannelse i skyggen af klimaforandringerne.

 

Samfundspoesi # 3 - Teknologi og strukturer v. Anders Hougaard (SDU) og Michael Paulsen (SDU)

 

Det moderne menneskelige liv er karakteriseret ved, at vi lever i en “selvkonstruktureret” økologi af teknologiske, arkitektoniske og institutionelle strukturer. Det omfatter alt fra det digitaliserede arbejdsliv, over håndteringen af pandemier til entreprenøriske projekter i by og natur. Denne tekno-økologi griber ind alle former for relationer mellem mennesker, objekter og omverden. Der tales også om, at vi lever i en tidsalder, hvor vi ikke bare afgørende har formet vores egen verden men livet på jorden som sådan og at vores tekno-økologi har “overhalet os” med post-humane tilstande.

 

 

Fjerde runde kl. 14.50 – 16.00

 

Vi er selv natur v. Hans Fink (AU)

 

Spørgsmål om bæredygtighed og væredygtighed stilles ofte op som spørgsmål om menneskers forhold til naturen. Det er imidlertid altid problematisk, fordi spørgsmålet forudsætter, at vi på en eller anden måde står uden for eller over naturen. Men vi er selv natur, og naturen er også os og alt vores. Kultur er måder at være natur på, ikke måder ikke at være natur på. Væredygtighed er at lære at ændre på vores måder at være natur på, når vi kan se, at de er selvdestruktive på bare lidt længere sigt. At tænke sådan, kræver både ny erkendelse og aflæring af nogle ret fast etablerede tankemønstre i den almindelige naturforståelse.

 

Væredygtig organisering v. Henry Larsen (SDU)

 

Hvordan kan vi forstå og arbejde med værdier og normer i vores organisering? Hvordan kan vi meningsfuldt tale om det etiske ansvar, vi har hver især, for skabelsen af samvær i organisationen? Her er det for snævert at fokusere på den enkelte – fordi det, vi gør med hinanden, skaber os og vores verden. Måske er det mere meningsfuldt at arbejde aktivt med vores daglige interaktioner, hvor vi løbende inkluderer og ekskluderer hinanden, hvor vores normer og værdier forhandles, og hvor vores etiske ansvar bliver en del af den dynamiske interaktion. Denne session vil undersøge og udfordre dette gennem improviseret teater. Vi skaber fiktive situationer på scenen med udgangspunkt i deltagernes forslag. Efter en kort indledning med et planlagt, fiktivt spil følger et improviseret samspil, hvor alle deltagere i fællesskab undersøger og reflekterer over mulige betydninger af konkrete handlinger.

 

Rejsen ind i fremtiden v. Jeppe D. Graugaard (Ry Højskole)

 

Hvis vi vil forstå den fremtid der kommer rullende ind fra klimaforandringernes horisont, bliver vi nødt til samtidig at forstå hvordan vi er blevet højforbrugsmennesker som har brug for fire jordkloder til at understøtte vores livsstil. Hvad er det for en blindhed der har ledt os ind i klimaforandringernes virkelighed? Og hvordan bliver vi mennesker som efterlader kloden og naturen et bedre sted at være? Igennem lege, øvelser og samtaler vil vi i denne workshop stille skarpt på de fortællinger og det verdenssyn der gør os til dem vi er – og spørge hinanden om og hvordan vi kan handle og tænke anderledes. Denne session er ikke kun et oplæg og en workshop, det er en fælles undersøgelse af hvad vi gør når vi stopper med at lade som at verden som vi kender den vil eller kan fortsætte meget længere.

 

Samfundspoesi # 4 - Samfundspoetisk perspektiv på cases v. Anders Hougaard (SDU)

 

Denne session vil bestå af plenumdiskussioner af konkrete cases, som panel og deltagere bidrager med. Det fælles opdrag vil bestå i at diskutere disse cases fra et samfundspoetisk perspektiv.

 

 

Sidst opdateret: 24.11.2021