Skip to main content

Forhold vedr. COVID-19

Onsdag den 8. december præsenterede regeringen nye restriktioner i håndteringen af covid-19.  Overordnet set rammer restriktionerne ikke universiteterne direkte, da restriktionerne er rettet mod andre dele af samfundet, hvor myndighederne ser en risiko for stor smittespredning. 

SDU og resten af universiteterne er åbne, så universiteternes opgaver inden for forskning, uddannelse og vidensamarbejde kan fortsætte fysisk på universiteterne. 

Adgang til SDU’s lokaler kræver et gyldigt coronapas hos studerende, ansatte og besøgende. Et coronapas opnås ved vaccination, en negativ test eller hvis man har været smittet inden for de seneste 6 måneder. På den måde kan man trygt møde op på campus i vished om, at alle andre også er vaccineret og/eller nyligt testet. 

Der gennemføres fortsat stikprøvevis kontrol af, at studerende, ansatte og besøgende har et gyldigt coronapas. Stikprøvekontrollerne bliver gennemført af coronavagter med tydelig markering på tøjet.

SDU følger de til enhver tid gældende retningslinjer fra myndighederne. Skulle retningslinjerne medføre, at det ikke er muligt at gennemføre konferencen 21. januar 2022, vil konferencen blive udskudt til et senere tidspunkt i 2022.
 

Sidst opdateret: 22.12.2021