Skip to main content

Studerende får en tværvidenskabelig dimension med øje for FN’s Verdensmål

 

Af: Frederikke Malling Hansen

’Experts in team innovation’ er et kursus, hvor vi prøver at lade de studerende opleve, hvordan tværfaglighed kan understøtte innovation. Det gør vi i nogle erfaringsbaserede forløb” fortæller Steffen Kjær Johansen, der er koordinator for ’Experts in team innovation’, som hører under Det Tekniske Fakultetet.

’Experts in team innovation’ er et større kursus med omkring 400 studerende og 14 undervisere. Kurset ligger på femte semester for TEK-studerende og har til formål at bringe tværfaglighed i spil.

”Det er ikke kun én ingeniørretning, der lige har dét som speciale og kan løse den her udfordring. Der skal noget mere til, der skal det tværfaglige element ind for at udvikle en god løsning til den udfordring, der bliver stillet” fortæller Steffen Kjær Johansen yderligere.

De mange studerende bliver inddelt i forskellige klasser, som de på kurset kalder temaer. For hvert tema bliver de studerende sat over for en udfordring, som har en karakter af det, der kaldes et ’wicked problem’, som betegner et problem, der er mere komplekst og udfordrende at løse.

Klimaplanen som tema

Udfordringerne kan komme mange steder fra – både fra forskergrupper såvel som virksomheder. Dette efterår var SDU en af opgavestillerne med SDU’s Klimaplan som en udfordring til de studerende.

”De studerende skal komme med forskellige mulige løsninger og forslag til, hvordan SDU kommer i mål med Klimaplanen” forklarer Steffen Kjær Johansen.

Selvom denne klasse har Klimaplanen som tema, må de studerende også diskutere de øvrige Verdensmål og ikke kun dem, der drejer sig om klimaet og den grønne omstilling. Samtidigt er det ikke kun klasserne med fokus på klima og bæredygtighed, der skal indtænke Verdensmålene, det skal alle de studerende på kurset, forklarer han og påpeger:

”Alle de studerende kommer til at tage Verdensmålene med ind i deres betragtning. Det gør de ud fra den præmis, at der er ingen virksomheder i dagens Danmark, der kan undlade at tage stilling til Verdensmålene på den ene eller anden måde”.

FN’s 17 Verdensmål har en rolle

Uanset om FN’s Verdensmål, klima eller bæredygtighed har en eksplicit rolle hos opgavestilleren, i udfordringen og i det wicked problem, så skal alle studerende gøre sig overvejelser og betragtninger i deres arbejde i henhold til Verdensmålene, og derfor har netop de 17 Verdensmål en vigtig rolle på TEK-kurset.

”De undersøger selvfølgelig også, hvilket forhold virksomheden har til Verdensmålene, og hvordan virksomheden i forvejen arbejder med dem. I sidste ende, når vores studerende har produceret en løsning til virksomheden, skal de se på, hvordan virksomhedens relation til Verdensmålene er nu, hvor virksomheden har den her nye løsning” forklarer Steffen Kjær Johansen.

Når de studerende er færdige med dette kursus, tager de altså ikke kun brugbar viden med sig om den specifikke opgavestiller. De tager også viden med sig om FN’s Verdensmål, og hvordan man arbejder med dem.

”Uanset hvad, er det den verden, som virksomhederne er indlejret i nu, og derfor skal de have en forståelse for Verdensmålene og arbejde med Verdensmålene. Og det er det, vi underviser vores studerende i, hvordan man gør det” siger Steffen Kjær Johansen.

Tanken bag kurset

Tankerne bag kurset opstod allerede omkring årtusindeskiftet i Trondheim, Norge. Her indså man, at de studerende, der kom fra universitetet, manglede noget i deres arbejdsliv. Man kunne se, at de ikke følte sig særlig godt tilpas ude i arbejdslivet.

”Det, man analyserede sig frem til, var, at der manglede mere interdisciplinær kontakt. Det var meget siloagtigt, så de fik ikke snakket med hinanden på kryds og tværs i virksomhederne. De fik ikke dannet de netværk, der skal til” forklarer Steffen Kjær Johansen.

For at man ude på arbejdspladserne kunne skabe de gode løsninger, måtte man altså bruge ingeniører, der kunne tale sammen på tværs af faggrænser.

Tanken bag kurset har man videretænkt, og det er blevet til kurset ’Experts in team innovation’, som det er i dag, hvor man har valgt at lade innovation spille en langt større rolle.

”Det er, fordi vores studerende bliver skolet i gruppearbejde fra day one, når de kommer på TEK. Det gruppedynamiske har de derfor på plads i løbet af de første fire semestre” forklarer Steffen Kjær Johansen.

Efter fire semestre, når de studerende har samarbejdsevnerne på plads, bliver de derfor introduceret til det interdisciplinære arbejde.

”De studerende skal være kreative sammen. Det tværfaglige booster simpelthen deres muligheder og det kreative potentiale, der er i gruppen” siger Steffen Kjær Johansen og uddyber, at hvis man nu havde samme type ingeniører i én gruppe, så ville de tænke på samme måde og i samme paradigme. Det ville altså være de samme løsninger og idéer, som de kom frem med.

”I det øjeblik, at du har forskellige ingeniørretninger og forskellige ingeniørstuderende sammen, så begynder der at ske noget, og der kommer måske en anden type løsninger på bordet” forklarer han.

Værdiskabelse har betydning

”Vores studerende skal undersøge, hvor de er med til at skabe værdi i en udviklingsproces eller innovationsproces. De får også blik for, hvad det vil sige at skabe værdi” fortæller Steffen Kjær Johansen om deres fokus på de studerendes læring om værdiskabelse gennem kurset.

I løbet af kurset i ’Experts in team innovation’ får de ikke ny læring om deres kernefagligheder, men de får derimod noget helt andet og vigtigt med i bagagen.

”De lærer at udnytte deres kernefagligheder i innovationsprocesser og værdiskabelsesprocesser i det hele taget. Så det der med at have blik for værdiskabelse, det er det, vi prøver at bringe til bordet” siger Steffen Kjær Johansen.

På femte semester får TEK-studerende derfor et unikt indblik i det tværdisciplinære, så de er rustet til deres kommende arbejdsliv, men de får også et unikt indblik i betydningen af FN’s Verdensmål for nutidens virksomheder og arbejdspladser.

Sidst opdateret: 13.09.2023