Af: Frederikke Malling Hansen
"Jeg tror virkelig, at det gjorde en forskel. Førhen forstod jeg ikke, hvordan vi rent faktisk kan arbejde med de 17 FN-mål og integrere dem, men nu ser jeg dem i et andet lys og forstår dem virkelig. Jeg tror bare aldrig, jeg rigtig forstod, hvordan de skulle indgå i vores arbejde, selvom jeg havde haft om dem i skolen før, men nu giver det mening," fortæller studerende Camilla Dahl om efterårets kursus.
En central del af kurset er nemlig, at de studerende lærer FN’s 17 Verdensmål bedre at kende. De lærer både, hvad målene indebærer, hvordan man kan bruge dem, men også hvordan man kan holde en kritisk distance til dem.
"Jeg kan godt lide den del, der omsætter dem i praksis – og at vi faktisk kan bruge kurset til noget fremover og lære at bruge Verdensmålene," fortæller studerende Louise Marie Isaksen, og hendes medstuderende Julius Drejer Mosgaard er enig.
“Det har været fantastisk at arbejde med de 17 Verdensmål som ramme for at designe et bæredygtigt campus, og jeg glæder mig bare til at implementere det på et senere tidspunkt, når man – forhåbentlig – er blevet langt klogere end på første semester," fortæller han.
De tre studerende oplever også, at det er et kursus, de kan tage med sig i deres fremtidige studier, men også fremadrettet i deres karriere.
Ifølge deres underviser Nicola Tollin, der er professor ved Institut for Teknologi og Innovation og har særlige ansvarsområder inden for Urban Resilience ved SDU, er det et vigtigt kursus på flere paramenter.
”For mig er det afgørende, at alle studerende får en indføring i princippet om bæredygtighed som noget, der som minimum er muligt i begyndelsen af deres karriere, og at de ikke bare er i stand til at forstå teorien bag bæredygtighed, men også forsøge at anvende konceptet på noget, de har tæt inde på livet – og intet er så tæt på som det sted, hvor de bruger det meste af deres tid lige nu,” fortæller Nicola Tollin.
En nær case
Kurset Sustainable Development for the Built Environment er et nyt bachelorprogram i Civil and Architectural Engineering på Det Tekniske Fakultet og Institut for Teknologi og Innovation. Det er et kursus for bachelorstuderende på deres første semester.
”Formålet er at give en grundlæggende forståelse af princippet om bæredygtig udvikling specifikt anvendt på byggede miljøer, samt en forståelse af, hvordan begrebet »bæredygtig udvikling« har udviklet sig gennem tiden, og hvordan man kan arbejde med målene for bæredygtig udvikling,” fortæller Nicola Tollin.
Programmets fokus på bæredygtighed er også i tråd med SDU´s overordnede indsats om at arbejde med Verdensmålene, som skal bidrage til målet om et bæredygtigt campus inden 2030.
Og netop SDU´s campus i Odense spiller en stor rolle i kurset.
“Vi fokuserer specifikt på at bruge campus som et levende laboratorium. De studerende opfordres til at arbejde i grupper for at finde konkrete løsninger, som kan øge bæredygtigheden på campus og ved at bidrage overordnet til SDU’s strategi for bæredygtighed,” fortæller Nicola Tollin.
Af netop den grund samarbejder bachelorprogrammet også med SDG HUB’en, hvor
de studerende til slut i forløbet leverer deres løsninger til både HUB’en
såvel som SDU´s Bestyrelse, forklarer han yderligere.
Et semester, talrige løsninger
I kurset har de studerende netop skulle arbejde med SDU som deres case, og her har de skulle komme op med forskellige løsningsforslag til at gøre de byggede miljøer mere bæredygtige. Med Verdensmålene i sigte, er de studerende i grupper kommet frem til forskellige forbedringsløsninger til Campus Odense.
“Vi ønskede, at SDU skulle være et biodiversitetscampus i 2050, så vi ville lave grønne, uopdyrkede områder og øge antallet af disse samt øge biodiversiteten til gavn for mennesker. Derved ville naturen rent faktisk styrke de studerendes mentale sundhed og samtidigt være et godt sted for insekter og alle de små ting, som vi måske ikke rigtigt tænker på,” fortæller Camilla Dahl, der var i gruppe med Louise Marie Isaksen, som tilføjer:
“Vi har lavet en masse analyser af SDU’s campus, og hvad SDU selv gør i øjeblikket. Så overfører vi disse ting til biodiversitet og kigger på, hvor den kan forbedres. Vi fremstillede et kort over, hvor der kunne opstilles drivhuse, og hvor det kunne anlægges damme og uopdyrkede områder, fordi vores hovedfokus også er, at hvis vores vision skal blive til virkelighed, skal biodiversiteten og de mennesker, der bruger universitetet, kunne eksistere sammen. Derfor skal der ikke være en konsekvens for studerende og ansatte ved, at biodiversiteten stiger”.
Interessen for biodiversiteten var også en del af deres medstuderende Julius Drejer Mosgaard og hans gruppes handlingsplan:
”Vi har udviklet en slags handlingsplaner for, hvordan vi vil forbedre SDU, og for mig er det kursets egentlige kerne. I vore handlingsplaner kigger vi eksempelvis på at fremme offentlig transport og cykler, og vi prøver at reducere privat transport og at fremme biodiversiteten. Vi flytter parkeringspladserne og anlægger haver i stedet, men en vigtig faktor er også, at det ikke bare er grønne græsplæner, men egentlige skove, buske, planter - steder, hvor insekter kan leve,” forklarer han yderligere.
En bæredygtig fremtid
Nicola Tollin pointerer, at der er stort behov for et kursus som dette og den viden, som de studerende kan tage med derfra. Han fortæller, at selvom der gennem lang tid er kommet mere forskning, praksis og politik på området, så er vi stadig langt fra at kunne levere andre gode løsninger til byggede miljøer på bæredygtig vis med omtanke for klima og miljø.
“Det er også meget vigtigt at tænke over, at inddragelsen af byggede miljøer som en nøglesektor i den bæredygtige omstilling bliver meget vanskelig og hård. Det kræver nemlig, at vi gentænker den måde, vi forvalter, designer og planlægger bygget miljø i vores byer på,” siger Nicola Tollin.
Under kurset tilegner de studerende sig egenskaber og viden, som altså i høj grad er relevant for de udfordringer, de kan møde fremadrettet på studiet og i deres efterfølgende karriere.
”De kommer til at udvikle færdigheder, som giver dem en systemisk tilgang til bæredygtighed og ikke kun tænke på effektivitet – energieffektivitet, materialeeffektivitet – men tænke på bæredygtighed på en mere holistisk og tværfaglig måde og derved også være i stand til at samarbejde med andre gavnlige fagområder, der også er meget nødvendige i samarbejdet om at muliggøre bæredygtig omstilling,” fortæller Nicola Tollin.
Også de studerende ser muligheder og brugbarhed i kurset med blik på deres fremtidige professionelle liv.
“Jeg tror bestemt, at vi kan bruge dette kursus i fremtiden. For mig tror jeg, at det i dén grad gav mig en grundlæggende forståelse af Verdensmålene, og hvordan man tænker på en mere bæredygtig måde,“ fortæller Camilla Dahl, og de andre studerende er enige.
”Jeg synes, det ville være meget forkert ikke at lade sig inspirere eller arbejde direkte med dette kursus. Det er selvfølgelig vigtigt,” afslutter Julius Drejer Mosgaard.