Fødevarer og klima

Spis bare flæskesvær - det gavner klimaet

En alt for stor del af vores kød ender med at blive brændt i stedet for spist. For eksempel ender kun en fjerdedel af koen som kød på tallerkenen. Ny forskning viser, at der er en stor klimagevinst i at åbne vores gastronomiske horisonter - og ikke mindst spise mere sylte og flæskesvær her i juletiden.

Af Birgitte Dalgaard, , 20-12-2019

Vi skal til at kombinere kødfrie dage med dage, hvor gryderne simrer med lever eller hjerte. Vi er nemlig alt for dårlige til at udnytte kødet fra dyrene, og det skader klimaet, slår ny forskning fast.

Kun omkring en fjerdedel af koen ender på tallerkenen, mens en stor del ender i forbrændingen. Men hvis vi bare spiste 50 procent af det slagteaffald, vi smider væk, vil udledningen af drivhusgasser fra hele forsyningskæden vedrørende husdyr falde med 14 procent.

I følge FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) står husdyrproduktion globalt for 14,5 procent af den samlede udledning af drivhusgasser.

Flæskesvær er måske ikke det sundeste, men det indeholder meget næring og proteiner

Gang Liu, professor

- Flæskesvær er et godt eksempel på en spise, hvor man udnytter en del af grisen, nemlig huden, som ellers kasseres. Flæskesvær er måske ikke det sundeste, men det indeholder meget næring og proteiner, og det er en god udnyttelse af dyret, påpeger professor Gang Liu fra SDU Livscykluscenter.

Mindre madspild

I et stort EU-projekt har Gang Liu undersøgt Tysklands produktion af kød fra køer, grise og kyllinger.

Tyskland er EU’s største kødproducen,t og forskerne har undersøgt, hvordan kødproduktionens andel i den globale opvarmning kan reduceres. Blandt andet ved ændringer i kosten, eliminering af madaffald og gennem mere effektivt dyreopdræt.

- Klimamæssigt batter det selvfølgelig mest ikke at spise kød - især oksekød. Men det er urealistisk, at vi stopper med at spise kød. Til gengæld kan vi sikre en stor miljøgevinst ved at reducere madspild i husholdninger og detailhandel samtidig med, at vi sikrer bedre udnyttelse af biprodukter fra kødet, pointerer Gang Liu.

I Kina er kyllingefødder en delikatesse og dyrere per kilo end kyllingebryst

Gang Liu, professor

FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) regner heller ikke med, at vi holder op med at spise kød. I fremskrivninger estimerer FAO, at verdens kødproduktion fordobles i 2050.

Fra næse til hale-bølge

I England er ”nose to tail eating” begyndt at brede sig på anerkendte restauranter. Også i Kødbyen i København har restauranten Nose2Tail slået sig op på et bæredygtighedsprincip om at udnytte dyrets kød fra næse til hale.

- I Kina er kyllingefødder en delikatesse og dyrere per kilo end kyllingebryst, og det er almindeligt med barbecue, hvor man tilbereder indmad. Det handler om madkultur og madtraditioner.

-Jeg tror markedet er stort, hvis for eksempel Danish Crown red med på ”næse til hale”- bølgen og udviklede nye produkter, siger Gang Liu og peger på, at danskerne måske ikke er helt så indmads-forskrækkede som tyskerne.

Retter med indmad

- Jeg mener, jeg har set fersk lever og hjerte i Bilka. Det er ikke så almindeligt i andre europæiske lande.

-Men også i Danmark ser vi et skred i madtraditionen, hvor mange ikke spiser lever, og det vil være ønskeligt, hvis retter med indmad eller andre dele af dyret kom på mode igen, siger Gang Liu.

Forskningen er støttet af EU-programmet Horizon 2020, REFRESH.

Mød forskeren

Gang Liu er professor mso hos SDU Livscykluscenter og betegner sig selv som entusiastisk industriel økolog. Industriel økologi dækker over ideen om, at affald og genbrugsmateriale bliver brugt i ny produktion i kontrollerede kredsløb, der principielt efterlader et uskadeligt økologisk fodaftryk.

Kontakt