Af: Mai Poulsen og Flemming Bridal Rasmussen, 1. september 2022
Et klimaregnskab viser udledningen af drivhusgasser over en afgrænset periode og er et vigtigt redskab i arbejdet med reduktion af udledningen af drivhusgasser. SDU stadig er i den tidlige start i forhold til udvikling og anvendelse af klimaregnskaber, hvorfor vi har spurgt KU til deres erfaringer, da de har arbejdet med klimaregnskaber i mere end 10 år.
- Med den klimadagsorden og de udfordringer vi har, som vores forskere peger på, så er det helt afgørende, at man arbejder med at måle og følge udviklingen af ens klimaaftryk. Også så vi kan prioritere de rigtige steder, vi skal sætte ind for at gøre den største forskel, siger Tomas Refslund Poulsen, teamleder for bæredygtig institution under Københavns Universitet.
Udledningen af drivhusgasser opgøres i CO 2-ækvivalenter. I 2018 udledte SDU i alt 11.373 tons CO 2 -ækvivalenter. I 2021 var udledningen 6.092 tons CO 2-ækvivalenter. Før man glædes for meget over dette markante fald, er det vigtigt at huske, at både 2020 og 2021 var præget af nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19. Især restriktionerne i forhold til flyrejser har været stærkt medvirkende den lavere udledning i både 2020 og 2021. Det samme billede ses på øvrige danske universiteter.
Forstå regnskabet
Der er vigtigt at være opmærksom på, at vi endnu ikke har kortlagt al udledningen på SDU. Udledningen fra organisationer opgøres i overordnede kilder og tager udgangspunkt i GHG-protokollen.
Den første kilde, der kaldes scope 1, er den direkte udledning fra virksomheden. Den anden kilde, scope 2, er udledningen fra den energi (fx fjernvarme og elektricitet), som virksomheden køber og bruger. På SDU har vi kortlagt den totale udledning fra både scope 1 og 2.
”Der er langt større usikkerheder og kompleksitet, når man skal opgøre scope 3 emissionerne.
Den sidste og tredje kilde, scope 3, er udledningen fra de varer og tjenesteydelser, som virksomheden køber og bruger i sin produktion. For et universitet handler det bl.a. om, hvordan vi bruger og vedligeholder bygningerne, laboratorier o.l., tjenesterejser, vores indkøb af alt fra computere til kaffe osv. Fra andre universiteter ved vi, at scope 3 udgør op til 85% af et universitets udledning.
- Der er langt større usikkerheder og kompleksitet, når man skal opgøre scope 3 emissionerne. Men det er i scope 3, at det store klimaaftryk ligger. Dette kan man ikke kun se på KU, men også i andre store organisationer. Scope 3 emissionerne er en hovedårsag til, at Danmark har så stort et klimaaftryk pr. Person, selvom vi er gode på omstillingen af vores energiforsyning til vedvarende energi, siger Tomas Reflund Poulsen.
Jagten på udledningen
På SDU har vi indtil videre opgjort udledningen fra tjenesterejser (taxi, tog og fly) under scope 3. Sammenligner vi os med andre danske universiteter, der har kortlagt en større del af deres udledning i scope 3, må vi forvente, at SDU’s samlede udledning er fire til fem gange større end det tal, som vi kender i dag.
SDU arbejder derfor sammen med de øvrige danske universiteter på at udvikle fælles tilgange og opgørelsesmetoder for klimaregnskaber for universiteterne. Som en del af det arbejde forventer vi, at regnskabet for 2022, der kommer til foråret næste år, vil rumme tal for en større del af scope 3.
Læs mere: SDU's klimaregnskaber for perioden 2017-2021 og udledningen opgjort for scope 1, 2 og 3