Skip to main content

Bæredygtighedsfremmende projekter på SDU

Vidste du, at du kan bruge SDU til at udvikle og afprøve bæredygtige løsninger? Det kan du, hvad end du er studerende, underviser eller forsker ved universitetet. 

SDU stiller bygninger, faciliteter, udstyr og (forbrugs)data til rådighed for studerende, undervisere og forskere, der vil udvikle og afprøve bæredygtige løsninger i forbindelse forsknings- og/eller formelle eller uformelle læringsaktiviteter.

Idéer til løsninger kan komme fra studerende i forbindelse med opgaver på studiet eller fra forhold, som undrer de studerende i deres daglige gang på campus. Idéer kan også komme fra ansatte i forbindelse med deres daglige arbejdsopgaver eller fra forskere i forbindelse med deres forskning.

Hvis du som forsker eller underviser ønsker at anvende SDU’s bygninger, udearealer, faciliteter, udstyr og (forbrugs)data til at udvikle og afprøve bæredygtige løsninger i forbindelse med forsknings- eller undervisningsaktiviteter, skal du henvende dig til Teknisk Service.

Hvis du som studerende ønsker at anvende SDU’s bygninger, udearealer, faciliteter, udstyr og (forbrugs)data til at udvikle og afprøve bæredygtige løsninger, så kan du kontakte os hos SDG HUB'en.

For studerende gælder, at arbejdet som udgangspunkt skal være en del af en læringsaktivitet (opgave eller projekt) aftalt med en underviser.

De Studerendes Verdensmålspulje

Som studerende har du også mulighed for at sætte dit præg på universitetets arbejde med bæredygtighed og FN's Verdensmål gennem De Studerendes Verdensmålspulje. Puljen er afsat af SDU's direktion og kan søges af alle studerende og studenterforeninger på SDU. Du kan læse mere om puljen her.


Er du blevet nysgerrig? Nedenfor kan du finde inspiration i nogle af de projekter, der allerede er ført ud i livet. 

Vinderprojekter fra De Studerendes Verdensmålspulje

Nedenstående projekter er vinderprojekter fra De Studerendes Verdensmålspulje og derfor skabt af studerende ved SDU.

Sidst opdateret: 25.03.2022