Bæredygtige løsninger er tværvidenskabelige løsninger

Gamle som unge, forskere som studerende samledes på SDU’s campustorv fredag morgen til årets Væredygtighedskonference. Alle med det formål at gå på weekend endnu klogere på de kriser, som vi lige nu befinder os i, samt os selv som medaktører og mennesker i en verden under stor forandring. De videbegærlige fremmødte samlede sig om en omgang yoga eller chiagrød og kaffe, inden dagen for alvor blev skudt i gang.

Professor emeritus ved Center for Amerikanske Studier og Institut for Historie David Nye var en af de første til at byde gæsterne velkommen med et oplæg om Environmental Humanities, som er et forskningsområde, hvor tværfagligheden spiller hovedrollen.

En ny tilgang

Ifølge David Nye har vi i dag en fast tradition for at specialisere os inden for forskellige fagområder, men ifølge ham kræver den bæredygtige udvikling en helt anden tilgang:

”Miljøproblemer er ikke så nemme at håndtere. Vi skal bruge en masse forskellige værktøjer” siger han.

Det er her tværfagligheden kommer i spil. Vigtigheden af samarbejde og tværfaglighed i vores arbejde med bæredygtighed og væredygtighed var også en af professor i astronomi og astrofysik Anja C. Andersens pointer, da hun efter David Nyes oplæg tog hul på Videnskabsår22:

”Den eneste måde, vi når frem, er måske i virkeligheden ved tværfagligt samarbejde” siger hun.

Anja C. Andersen pointerer, at universiteter og forskere i høj grad er fastlåst i deres specialområder i dag:

”Der er måske en tendens til, at vi er i nogle fagsiloer – det er meget, meget vigtigt, at vi taler på tværs af siloerne” siger hun.

Forståelsen af mennesket

David Nye forklarer, at Environmental Humanities fokuserer på menneskelige fortolkninger af problemer. Man må derfor først forstå de menneskelige aktører, før man kan komme med en løsning, fortæller han.

”Det hele er et bevis på, at vores problem ikke er natur, vores problem er os. Vi er problemet” siger han yderligere.

Det er derfor ikke nok at finde en teknisk løsning på et problem, så vi kan fortsætte med at leve vores liv, som vi altid har gjort:

”Det er ikke en bæredygtig løsning” pointerer han.

Han fortæller, at når man eksempelvis finder teknologiske løsninger, som kan få biler til at køre længere eller opfinder et fjernsyn, der bruger mindre strøm, så vil vi mennesker bare køre endnu længere eller have et endnu større fjernsyn: ”Man taber, hvad man har vundet” siger han.

”Jo mere man udvikler teknologi, jo mere vil mennesket have. Mere og mere” påpeger han.

Løsningen er altså ikke at udvikle flere teknologier eller lappeløsninger, men snarere at arbejde med menneskets fortolkning af, hvad der er problemer, og hvad der ikke er, og derfra arbejde med vores vaner og begrænsningens kunst, hvis man spørger David Nye.

”Det er den menneskelige side, man skal fokusere mere på” fortæller han.

Teknik er ikke løsningen 

”Jeg er ikke imod teknologi, men man skal forstå de naturlige processer og så arbejde med dem” siger David Nye og understreger, at vi i stedet bør arbejde med en kombination af forskellige fagligheder:

”Det giver et mere nuanceret perspektiv” siger han.

På samme måde mener Anja C. Andersen, at man bør mødes i det tværfaglige:

”Det kan godt være, der er faglige grunde til, at man har bygget tingene op, som man har, fordi der er så meget viden nu, at ingen kan vide det hele” og tilføjer:

”Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal snakke sammen”.

Hun forklarer, at en grund til, man ikke gør det, kan være besværligheden ved det at skulle samarbejde på tværs af videnskaber og sammen finde en fælles dagsorden. Men ifølge hende er det det hele værd:

”Det er velinvesteret tid” siger hun og tilføjer:

”Nu er vi på en brændende platform, og nu har vi skubbet problemet foran os i små hundrede år, så vi bliver nødt til at stoppe lidt op”.

Hun forklarer yderligere, at det netop er det, FN vil med deres International Year of Basic Sciences for Sustainable Development, hvor vi i stedet skal fokusere på, hvilke redskaber vi har, og hvilke vi mangler på vejen til et bæredygtigt samfund.

Med samarbejde når vi længst 

Både David Nye og Anja C. Andersen understreger derfor, at hvis vi skal rykke os og nå i mål med en bæredygtig og væredygtig verden, så må vi bryde ud af vores specialer og mødes på tværs af traditioner, så humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab sammen finder løsninger.

Med Videnskabsår22 håber Anja C. Andersen også, at der bliver skabt nogle nye partnerskaber, som forhåbentligt består, og at året forbliver i folks bevidsthed.

Hun mener, at Væredygtighedskonferencen kan bruges som et godt eksempel. Det er nemlig ikke første gang, der afholdes Væredygtighedskonference, men hun håber, at når de nu i år spiller den ind i et videnskabsår, at de så forhåbentligt bliver mere højlydte og klare omkring, hvad den kan, og hvad vi skal bruge den til. Derfor håber hun, at begrebet væredygtighed har sat sig fast i folks bevidsthed, når konferencen kommer igen næste år.

Videnskabsår22 bliver altså et år med verdensmålene i fokus. Ifølge Anja C. Andersen er verdensmålene også en måde at pille ved folks forforståelse. Ifølge hende er folk traditionelle og frygter, at livet vil blive skrækkeligt med en bæredygtig udvikling, men hun håber, at et videnskabsår som dette også kan være med til at åbne folks øjne for, at det måske ikke er så farligt, som man går og tror og måske endda også mere spændende, end man forestiller sig.