Fra 2019 til 2022 havde SDU et Indkøbsprogram. Vi har talt med Bill Andersen, der er Indkøbs- og Udbudschef i Økonomiservice på SDU om, hvordan denne har været med til at skabe rammerne om det nye Forbrugsprogram.
”Her lagde vi de første byggesten, der trak SDU i en bæredygtighed retning. Indkøbsprogrammet handlede om flere bundlinjer, men først og fremmest om, at vi skulle spare penge. Vi valgte dog ikke den nemme vej ved blot at skære ned på omsætningen. Vi besluttede os for, at hele systemlandskabet, skulle bygges på ny.”
I dag står SDU´s indkøbsorganisation og systemlandskab på et fundament, som skaber endnu bedre vilkår for bæredygtige tiltag og indkøbsaftaler. I dag er det fx muligt sikre, at indkøbsaftalerne ikke blot fokuserer på, hvad det vil koste både økonomisk og i CO2-udledning, når SDU køber og benytter nye produkter. Der er derfor også øje for materialevalg, produktion, arbejdsforhold, leveringsomkostninger, etc.
”Tag nu vores kaffe fx. Her kigger vi selvfølgelig på kvaliteten af kaffen, men også, at kaffen er produceret under ordentlige forhold og hvordan den bliver leveret,” forklarer Bill Andersen.
Undersøgelser viser ligeledes, at vi drikker mindre kaffe, hvis vi drikker bedre kaffe. Derfor er kvaliteten også en væsentlig faktor, eftersom vi kan købe mindre kaffe ind, hvis blot vi drikker bedre – og dermed mindre – kaffe.
”Det er lidt ligesom med mørk chokolade,” griner han. Kvaliteten af kaffen og medhørende smagsoplevelse er der et særligt fokus på i det kommende udbud af kaffe her i 2023, fortæller han.
Nyt forbrugsprogram på SDU
Bæredygtighedsagendagen har stor opbakning fra SDU’s ledelse. Universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind, sekretariatschefer samt udvalgte områdechefer sidder alle i styregruppe for indkøb, hvor der er et fokus på at SDU’s forbrug og bæredygtighed går hånd i hånd.
”Bæredygtighed bliver forankret på et højere ledelsesniveau for at sikre tværgående samarbejde og implementering,” pointerer Bill Andersen og fortæller, at det nye forbrugsprogram har erstattet det tidligere indkøbsprogram.
Forbrugsprogrammet løber fra 2023 til 2026 og indeholder mere end 50 konkrete indsatser.
”Meget af det handler faktisk om at minimere vores forbrug,” siger han og fortæller, at hvis vi endelig skal forbruge, så skal det være bæredygtigt og cirkulært. Det er altså vigtigt, at vi genanvender i videst muligt omfang.
”Det er faktisk ret simpelt. Forbruger vi mindre, så er det også det mest bæredygtige,” argumenterer han.
Nogle af indsatsområderne indebærer fx Shared Facilities, hvor enheder på SDU deler faciliteter på tværs af områder med fx kontorartikler i stedet for at købe ind til hver enkelt medarbejder eller afdeling. Derudover handler det også om at have modet til at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan vi tidligere har gjort det.
Hvorfor har hver område egne kaffemaskiner? Vanddispenser? Makulatorer? Multifunktionsmaskiner? I stedet bør vi deles om mange af disse, hvilket ikke blot bidrager til et mindre materielt forbrug og optimerer maskinernes brug, men det mindsker også vores strømforbrug.
”Ved at bevæge os lidt mere, så gør det måske ikke så meget, at der ikke længere står en multifunktionsmaskine i hvert område” argumenterer Bill Andersen.
Effektuering af indkøbsprocesser
Der er ikke kun øje for at mindske SDU’s forbrug hos Indkøb og Udbud i Økonomiservice.
”Tankegangen er faktisk også, at det nye forbrugsprogram kan medvirke til at gøre nogle interne processer mere effektive,” forklarer Bill Andersen.
En af de indsatser, der fremadrettet arbejdes på er om det er værdiskabende for SDU som hele, at der er færre der står for at bestille varer hjem til de enkelte lagere, og der er endda tale om, at det på et tidspunkt blot skal være en central enhed, som kører rundt og fylder lagerne op efter behov uden forudgående lokale bestillinger og anvisninger.
”Så slipper vi også for interne bestillinger, hvor der bliver bestilt 10 kuglepenne her, fire viskelædere der, etc. I stedet bliver der bestilt større ordre hjem, hvilket også mindsker behovet for antallet af leveringer, som også koster i både CO2 og penge,” pointerer han.
Indkøb og Udbud har altså øje for flere bundlinjer. Det handler ikke blot om økonomi og klima, men også om trivsel. Hver eneste indsats i forbrugsprogrammet vil således blive holdt op imod de førnævnte bundlinjer og den konkrete indsats’ påvirkning herpå vil indgå i beslutningsgrundlaget.
Her ses også, hvordan Verdensmålene går på tværs af hinanden. Verdensmål #12 bliver i dette eksempel kædet sammen med ikke blot Verdensmål #8, Anstændigt arbejde og økonomisk vækst, men også Verdensmål #2, Sundhed og trivsel.
Foruden at gøre indkøbsprocesser mere effektive, arbejder Indkøb og Udbud også tæt sammen med andre enheder på universitetet, der har en mere faglig viden inden for specifikke felter.
”Vi samarbejder også med brugergrupper, som bidrager med viden og erfaringer. Brugergrupperne er blandt andet ansvarlige for det faglige indhold, der bestemmer hvad produkter skal indeholde og kunne,” forklarer Bill Andersen.
Disse brugergrupper kan også inkludere SDU’s egne forskere. Det ses fx ved indkøb til universitets laboratorier, hvor forskere bidrager med deres viden for at sikre, at der ikke bliver gået på kompromis med at kunne udføre kvalitetsforskning- og undervisning. Ved det kommende udbud af kaffe er der nedsat en bredt repræsenteret brugergruppe på tværs af SDU, der bestemmer krav og ønsker til kaffen, herunder foretager blindsmagning af kaffen, og herved finder frem til den bedste kaffe til gavn for SDU’s øvrige brugere.
Krav til både leverandør og forbruger
Bæredygtigt forbrug handler ikke blot om at mindske forbrug, men også at genanvende det vi har og reparere i stedet for at købe nyt.
”Hvordan sikrer vi os, at der er øje for bæredygtighed i de kontrakter, vi indgår i?” spørger Bill Andersen og forklarer, at de heri også har indarbejdet spørgsmål og krav til levetidsforlængelse: ”Det er vigtigt med en handleplan for, hvordan vi sørger for dette, og om det er muligt at reparere i stedet for at købe nyt.”
Der er derfor også et stort fokus på overholdelse af disse aftaler.
Bill Anderson er alligevel opmærksom på, at aftaler med de rigtige intentioner er lige gyldige, hvis der ikke er nogen, der benytter sig af dem. Derfor har de i Indkøb og Udbud også fokus på overholdelse af aftaler.
”Bruger man de aftaler SDU har indgået med samarbejdspartnere, så sikrer man faktisk, at der fx er bæredygtighed involveret,” fortæller han og forklarer, at det blandt andet er en af årsagerne til, at det er vigtigt at udenlandsrejser bestilles igennem SDU’s Rejsebureau, idet rejsens CO2 udledning er tilgængelig i indkøbsøjeblikket..
”Det handler ikke kun om priserne. Ved at benytte sig af vores samarbejdsaftaler, bidrager man blandt andet også til den grønne omstilling og kan herved tage et klimavenligere valg,” pointerer han.
Det bæredygtige valg er typisk dyrere
Der er flere overvejelser man bør have in mente, når man ønsker at tage det bæredygtige valg. Også for Indkøb og Udbud i Økonomiservice.
Det bæredygtige valg kan være dyrere økonomisk.
”Det gode er, at vi har et tæt samarbejde mellem vores brugergrupper og ledelsen. Forslag til ændringer og tiltag kommer derfor ikke altid direkte fra Økonomiservice selv, men af brugerne af universitets faciliteter,” forklarer Bill Andersen.
Han er alligevel bevidst om, at man ikke kan gøre alle tilfredse. Der vil altid være nogen, som spørger ind til, hvorfor man har gjort som man har eller ikke gør mere.
”Vi er et stort universitet,” pointerer han.
Derfor handler en stor del af forbrugsvanerne på SDU også om adfærdsændring blandt studerende og ansatte på universitet.
”Der er jo ingen tvivl om, at det giver bedre mening både økonomisk og i forhold til CO2-udledning, at vi kun får levering én gang om ugen. Men for nogle vil det føles som en forringelse, fordi man kan risikere at skulle vente eller planlægge længere forud,” forklarer Bill Andersen.
Forskere og ansatte på SDU har ikke desto mindre vist, at de er klar på opgaven og at ændre deres adfærd. En del multifunktionsmaskiner samt skraldespande er blevet fjernet fra campus’ gange og kontorer, hvilket betyder, at ansatte nu skal gå endnu længere, når papiret skal hentes i printeren.
Dette bevirker også til, at der er sket et stort dyk i antallet af print, hvilket udelukkende er positivt på forbrugskontoen.
I SDU’s indkøbssystem, TrueTrade, arbejdes der også på at gøre det bæredygtige og klimavenligere indkøb lettere. Dette sker fx ved, at produkterne afmærkes i forhold til om de er FairTrade, FSC-mærket, Svanemærket eller andet, så forbrugerne har en klar idé om, hvilke forhold der ligger bag produktet.
Dette er noget Indkøb og Udbud fortsat arbejder videre på, så de kan være sikre på, at brugerne på SDU handler ind på det mest oplyste grundlag.
Vi kan ikke komme uden om at forbruge, men vi kan komme til at forbruge mindre. Der er ingen tvivl om, at forbrug har en stor plads i vores klimaregnskab og generelt er en af de større syndere, når det kommer til drivhusgasudledninger.
Bill Andersen og Indkøb og Udbuds ærinde er derfor snarere at sikre, at vi dels forbruger mindre og forbruger på et oplyst grundlag. Vi har fortsat en lang vej, før vi på SDU er i mål med dette, men med forbrugsprogrammets fulde implementering i 2026 er SDU godt på vej.