”Det, vi er sat i verden for, er at bidrage til, at de studerende kan få den bedst mulige læring. Og i virkeligheden er det jo også det, underviserne er sat i verden for
Sammenhæng og relevans
”Vi plejer at sige, at det, der er kvalitet i undervisningen, er, at den er sammenhængende” fortæller Rie Troelsen, der er leder af SDU Universitetspædagogik (SDUUP).
Hun forklarer, at kvalitet i undervisningen er en form for tredeling, der består af læringsmålet, træningen og til sidst eksamen.
”Den gode undervisning er altså noget, hvor man egentlig gør det, man har intentioner om, og så måler man også på det” siger hun.
Hun understreger, at det i høj grad er sammenhængen i uddannelsen, der er med til at skabe kvalitet, men at relevansen, hvor meningen med undervisningen er tydelig for den studerende, også har en betydning.
”Det, vi er sat i verden for, er at bidrage til, at de studerende kan få den bedst mulige læring. Og i virkeligheden er det jo også det, underviserne er sat i verden for” pointerer Rie Troelsen og tilføjer:
”Hvis vi har kvalitet i uddannelserne, så betyder det også, at vi får nogle rigtig gode kandidater ud, der kan virke, og der kan bruges, og der kan udvikle samfundet også”.
Kvaliteten i undervisningen og uddannelserne er dermed ikke kun vigtig her og nu, men også på et højere samfundsplan.
En hyldest til frustrationerne
Ifølge Rie Troelsen spiller kvalitetsundervisning en rolle, når det kommer til de studerendes trivsel og ikke mindst deres motivation for uddannelsen i sidste ende.
”Jeg tror, der er noget trivsel i det der med, at der er et tydeligt formål og en tydelig relevans”.
Hun pointerer, at sammenhængen i undervisningen spiller en vigtig rolle, når det kommer til de frustrationer, der for de fleste opstår i løbet af et semester. Sammenhængen i undervisningen gør nemlig, at den studerende kan finde en tryghed ved at have tiltro til undervisningen og underviseren. Og Rie Troelsen mener, at det er vigtigt med frustrationerne:
”Vi skal kunne rumme, at der er noget, vi ikke ved” pointerer hun og tilføjer:
”Hvis man aldrig var frustreret over, at man ikke kunne finde ud af noget, så kom man ikke nogen vegne, hvis man aldrig lavede nogle fejl, så kom man heller ikke nogen vegne, for så kørte man bare på det samme niveau hele tiden”.
Samtidigt mener hun også, at der ligger en bold hos de studerende, når det kommer til trivsel og aktiv læring.
”Det giver også trivsel, at man faktisk er engageret, at man faktisk også oplever noget undervisning, hvor man bliver aktivt inddraget” siger hun.
Det er derfor også vigtigt, at den studerende selv stiller sig til rådighed for aktiv læring og er klar til at flytte sig, hvis man spørger Rie Troelsen.
Undervisning i opbrud
D. 11. marts 2020 stiller Mette Frederiksen sig op til talerstolen, og pressemødet får afgørende betydning for undervisningen det næste lange stykke tid.
”Formålet ændrede sig måske ikke, men aktiviteten ændrede sig, fordi rammerne for det ændrede sig”. Sådan forklarer Rie Troelsen det, der skete for undervisningen, tilbage i 2020.
Hun forklarer, at problemet for både underviserne og de studerende dengang var, at det hele skulle ske så hurtigt:
”Der var tale om nødundervisning” pointerer hun.
Her to år senere oplever Rie Troelsen dog, at corona har haft mere positive efterspor. Ifølge hende har underviserne i højere grad lært, hvad de forskellige medier kan bruges til, og hvad de ikke kan. Samtidigt har underviserne fundet ud af, hvad det egentlig er, at den fysiske tilstedeværelse kan, men samtidigt også fået fjernet noget af frygten for det digitale i undervisningen.
”Så i den positive udlægning har corona jo udvidet vores horisont for, hvad de forskellige undervisningsformer kan – og ikke kan” pointerer hun.
Dog er det ikke kun positive efterskælv, vi oplever efter coronatiden. Den nyeste studiemiljøundersøgelse fra 2021 viser nemlig, at corona har haft sin indflydelse på de studerendes trivsel. I undersøgelsen når den generelle vurdering af studiemiljøet det hidtil laveste niveau i 2021, siden man begyndte at måle på studiemiljøet i 2004.
Selvom der kan være adskillige grunde til den forværrede trivsel blandt de studerende, hvoraf manglen på det sociale kan forklare noget, så mener Rie Troelsen også, at det manglen på det faglige tilhørsforhold har haft betydning:
”Øget trivsel er også, at man faktisk mødes med nogle, at man bliver sat i nogle situationer, hvor man faktisk skal være aktiv med sine medstuderende, og at underviseren også tilrettelægger noget, hvor man bliver forpligtet sammen med sine medstuderende til at lære hinanden”.
Hun mener, at det kan have betydning for trivslen, at man ikke føler, man er alene i båden, men at man er et hold sammen med sine medstuderende:
”Der er i høj grad det der faglige tilhørsforhold, faglig og social integration – at man faktisk også er fælles om at lære det her”.
En følelse af sammenhold, som under corona har været på lang afstand.
En klar kobling
Det lader til, at der på flere parametre kan tales om en kobling med Verdensmål tre og fire – i hvert fald når man befinder sig på et universitet som SDU Kvaliteten i vores undervisning og uddannelser betyder måske mere for trivslen, end vi aner, og det blev tydeliggjort efter en coronatid, hvor de studerendes vurdering af studiemiljøet er på det laveste niveau. Ifølge Rie Troelsen har corona dog også gjort os mere bevidste om det, vi savnede, og hvordan vi kan bruge de forskellige medier i en uddannelsessituation fremadrettet.