Af: Frederikke Malling
Syddansk Universitet vil bidrage til bæredygtig udvikling, og bl.a. ligestilling er en af de områder, som universitetet underviser i og vil gøre nye opdagelser indenfor. Det skriver vi selv på vores side ”Verdensmålene” på både SDU.dk og MitSDU, men alligevel lader det til, at der er revner i porcelænet.
I henholdsvis februar og april udgav SDU´s studentermedie MERIT nemlig to artikler, hvor de afslører, at det står skidt til, når det kommer til kvindernes plads på universitetets ekspertlister og pressemeddelelser.
Vi har taget en snak med Kasper Vegeberg Enstrøm, der er skribent på artiklerne, og som i denne måned tiltrådte som MERITs nye chefredaktør.
Ikke en kontroversiel idé
”Fordi debatten kom op igen igen, så ville jeg lige se, hvordan det så ud hos SDU.”
Sådan fortæller Kasper Vegeberg Enstrøm om, hvordan idéen til artiklerne opstod. Ifølge ham kom det ikke ud af det blå, da man i mange år har snakket om kønsfordelingen i medierne, og fordi man før har kigget på ekspertlisterne. Alligevel opstod der en nysgerrighed og interesse hos den nytiltrådte chefredaktør, som måtte undersøge SDU nærmere.
Han fortæller, at han satte sig ned, smækkede et excelark op, og så begyndte han ellers at skrive alle navne ned fra ekspertlisterne. Og det viste sig, at der var langt flere mænd end kvinder, og det blev starten på hans første artikel.
Han stoppede dog ikke her og valgte i stedet at grave videre for at se, om det var et generelt problem. Her anden gang dykkede han dybere i SDU´s pressemeddelelser og artikler fra universitets videnskabelige magasin ”Ny Viden”.
”Over hele linjen, af de produkter, jeg har læst, er det kun en fjerdedel af kilderne, der er kvinder,” fortæller han.
Ingen overraskelse – og så alligevel
At der var færre kvinder end mænd på ekspertlisterne og i pressemeddelelserne kom ikke som den store overraskelse for Kasper Vegeberg Enstrøm:
”Jeg var overbevist om, at der var færre kvinder. Det er jo ligesom det billede, der er overalt i mediebilledet og generelt” og tilføjede:
”Det overraskede mig lidt, men at det hældte til mændenes fordel så at sige, det var ikke en overraskelse.”
Han havde altså regnet med, at fordelingen nok ville hælde til mændenes fordel, da det er det billede, der viser sig i medierne den dag i dag.
En anden overraskelse ventede
Til gengæld blev Kasper Vegeberg Enstrøm mødt af en anden overraskelse:
”Det overrasker mig, at man så gerne vil fortælle og bruge så mange ressourcer på at fortælle, at man tager ansvar, men man vil ikke stå til ansvar.”
I ingen af de to artikler kunne han få en kommentar fra SDU, og dét kom som en stor overraskelse for Kasper Vegeberg Enstrøm, som mener, at universitetet burde stå til ansvar for sine handlinger – også når det ser skidt ud.
”Det undrer mig, at man ikke også vil tale om, når der er problemer,” pointerer han og tilføjer efterfølgende:
”Man kan godt få indtrykket af, at man meget nødigt vil tale om, når det ikke ser alt for godt ud for en selv, og det er jo en skam.”
Han påpeger derudover, at han jo ikke ringer til dem for at grille dem, men at han ønsker et nuanceret billede af problematikken.
Er de mandlige eksperter bedre?
Men hvorfor er det, at det er mændene, der får lov til at få en større rolle på universitetets ekspertlister og i pressemeddelelser? Er det fordi, de måske bare er bedre? Det tvivler Kasper Vegeberg Enstrøm stærkt på.
Han fortæller, at han i forbindelse med artiklerne har snakket med en masse kloge mennesker, som fortæller, at det desværre er en ”mørk spiral”, som han kalder det.
De eksperter, der står på listerne, er nemlig også dem, der oftest vil blive kontaktet af medierne, og dermed vil det blive de samme eksperter, der bliver brugt igen og igen i medierne.
”Det er et meget komplekst problem” pointerer han, men indskyder herefter:
”Men så komplekst er det jo ikke med de her ekspertlister”.
Kasper Vegeberg Enstrøm forklarer, at det er omkring tyve forskere, som kommer på ekspertlisterne, og at man ved det i så god tid i forvejen, at man måske kunne få en studentermedhjælper eller lignende til at holde øje med listerne noget tid i forvejen for at sikre sig, at der var en ligelig fordeling i kønnene.
På SDU har man i stedet sat et længere projekt i gang, fortæller han:
”Man bruger ti måneder på at lave nogle principper, som, hvis man skal være helt ærlig, en 8. klasses elev også kunne have fundet på.”
Gør SDU det sværere for sig selv?
Dét mener, Kasper Vegeberg Enstrøm, at de i hvert fald skal passe på med:
”Man skal passe på, man ikke gør det alt for kompliceret. Det er i hvert fald det indtryk, man kan får udefra,” fortæller han.
Derudover mener han, at der eksisterer nogle modsætningsforhold mellem SDU´s ambitioner om Verdensmålene og så deres praksis inden for dette område:
”Man skal passe på, tror jeg, på SDU, at det ikke kommer til at buldre hult, når man snakker så meget om Verdensmål, hvis man ikke vil stå til ansvar for det, når det så ikke flasker sig.”
Selv fortæller han, at hans egne artikler det seneste år har haft omkring 60% kvindelige eksperter, men det har ikke være nogen strategi, pointerer han. Han har blot oplevet som skribent og journaliststuderende, at det er de kvindelige eksperter, der rent faktisk er nemmest at få fat på.
Men han mener klart, at det er et problem, som man bør give mere opmærksomhed:
”Jeg synes, det er værd at holde øje med, det er værd at være opmærksom på,” pointerer han afslutningsvis.