Menu

Levendegørelse som formidlings- og oplevelsesform på kulturhistoriske museer gennem 100 år

Samarbejdspartnere: Ph.d.-studerende, cand.mag. Tilde Strandbygaard Gabriel Jessen og professor, ph.d. Anette Elisabeth Warring, Roskilde Universitet 
Projektperiode: 1. august 2016 - 31. juli 2019

Levendegørelse af fortid er vokset eksplosivt i løbet af de sidste årtier, og i dag er forskellige former for levendegørende formidling en integreret del af mange kulturhistoriske museers praksis. Ansatte, frivillige og besøgende iscenesætter på museerne en række forskellige historiske teknologier, aktiviteter og sociale roller, der blandt andet skal gøre forskellige fortider mere levende for publikum. Dette delprojekt har til formål at bidrage til en nuanceret forståelse af museers interaktion med det omgivende samfund. Det formål opfyldes ved at undersøge fænomenet levendegørelses over 100-årige forhistorie. Hermed etableres et vigtigt fundament for at undersøge, analysere og kvalificere museernes levendegørende praksis i dag - ikke mindst i forhold til de dilemmaer mellem oplysning og oplevelse, der er blevet diskuteret flittigt, siden direktøren for Nationalmuseet Sophus Müller angreb den nye folkemuseumsform i 1897. Med en særlig opmærksomhed på, hvordan museerne har håndteret disse dilemmaer undersøger dette delprojekt hvor, hvornår, hvordan, hvorfor, til og for hvem danske museer har levendegjort fortid gennem de sidste ca. 100 år. Det primære empiriske grundlag er museale arkiver, mens delprojektet teoretisk trækker på traditioner inden for både kulturhistorie, etnologi, arkæologi og performance studies. Delprojektet berører både institutions-, repræsentations- og brugerdimensioner i Vores museums samlede program og udgør et vigtigt fundament for det samtidige spors analyser af museernes position i spændingsfeltet mellem folkelighed og faglighed, oplevelse og oplysning.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies