Menu

Q & A: Hvad drengene siger


Q: Hvordan ser I forskellen mellem undervisningen på universitetet og så den i gymnasiet?


Oliver Lippert, 22. Studie: Statskundskab

O: Man oplever ret hurtigt, at der er meget lidt interaktion mellem underviser og studerende. Man kan meget hurtigt drifte lidt væk i en forelæsning, hvis man ikke holder ørerne stive og følger med. Det kræver lidt at stille spørgsmål. Altså, vi sidder ofte i en forelæsningssal, hvor vi måske er over 100 mennesker, og der kræver det lidt at række hånden op. Man vil jo ikke se dum ud.

Frederik Neegaard, 22. Studie: BMB

 

F: Det går meget hurtigere, og du stopper ikke lige underviseren for at spørge, fordi du ikke lige har hørt efter. Altså, man kan selvfølgelig sagtens spørge, hvis der noget, man ikke forstår. Vi sad 400 elever til forelæsning det første år i et stort auditorium. Den første uge var der ingen, der sagde noget.

Mikkel Olesen, 19, Studie: Mechatronics

 

M: Man kan sagtens stille spørgsmål hos os. Vi er kun måske 30 i et lokale, max 60. Så det minder meget om gymnasiet. Forskellen er nok især, at det går lidt hurtigere med at gå igennem stoffet. Underviseren kender os, fordi vi er så få.

F: Men det gør så også, at man kan komme ned og stille dumme spørgsmål efter forelæsningen, for der er alligevel ikke nogen, der kan huske, hvem du er til eksamen.

O: Den åbne dør-politik, vi har på SDU er en stor fordel. Underviserne er så glade for, når vi kommer og spørger dem på deres kontor og vil gerne hjælpe.

F: Ja, det er virkelig fedt, man altid bare kan komme forbi og snakke.

M: Ja, de er rimelig åbne. Det er rigtig rart.

F: Vi har også øvelsestimer, hvor vi kan få fyret alle vores spørgsmål af. Der er instruktorer, og det er der, du lærer stoffet.

O: Det er der, vi har den mere gymnasieagtige undervisning, hvor vi sidder i klassen og arbejder med tingene i mindre grupper.


Q: Hvordan griber man læsningen an?


F: Jeg tror, det er forskelligt. Hos os er det meget forståelsen bag tingene, der er vigtigst. Det at kunne bruge nogle værktøjer og kunne bruge dem i nye sammenhænge. Jeg får ikke noget ud af bare at læse. Jeg løser opgaver og så åbner jeg bogen for at få den vigtige teori med.

O: Man når ikke at læse det hele. Vi har virkelig et stort pensum.

M: Det tror jeg godt, man kunne nå på mit studie.

F: Ja, det kan man også hos os. Det længste pensum, vi har, er måske omkring 4-800 sider til et kursus, der varer et halvt semester.

O: Vi er lidt hårdere ramt. Vi har omkring 150 sider hver dag.

F: Det er virkelig meget. Jeg læser vel en to-tre tider max om dagen.

O: Vores undervisere er heldigvis søde til at prioritere og lave en indholdsoversigt, så det vigtigste står øverst. Og som oftest er der også study questions, der er en stor hjælp. Hvad er hovedspørgsmålene, du skal have styr på, når du har læst teksten. Og meget af læsningen er ofte gentagelse, altså det er forskellige professorers tilgang til det samme emne.

M: Hos os handler det meget om at møde op til timerne og følge med. Så klarer man den som oftest. Sådan kører jeg det, og det er da gået godt ind til videre. Så læser man lidt ekstra op til eksamen.

O: Jeg bruger meget de øvelseshold, vi har. Der kan man få lov til at sidde og arbejde med tingene.

F:  De ting, der bliver gennemgået til øvelsestimerne og ofte også den type spørgsmål, der kommer til eksamen. Så når du har forstået princippet, forstår du også eksamen. Og du kan jo altid kigge på tidligere eksamenssæt, så kan du gennemskue, hvordan eksamensspørgsmålene vil se ud.


Q: Er I i en studiegruppe med andre?


O: På statskundskab starter vi ud med at blive sat i nogle studiegrupper på 1. semester, og så vælger man så senere selv sin egen studiegruppe.

M: I Sønderborg har vi ikke rigtig studiegrupper. Det er mere gruppearbejde i klassen. Så finder man selv sammen med dem, man arbejder bedst sammen med. Men vi har et semesterprojekt hvert år, hvor vi er sat sammen i grupper.

F: Ud af dem, jeg arbejder sammen med nu, er det faktisk kun en, jeg startede at arbejde sammen med i min første studiegruppe.

"Der er plads til alle, og hvis du vil være med, kommer du med."

 


Q: Hvordan har det været at flytte til en ny by for at læse?


M: Det har været lidt af en omvæltning at flytte til en ny by. Bare det at flytte hjemmefra og skulle til at lave mad om aftenen. Jeg har stadig min kæreste i Vejle, hvor jeg kommer fra, så tager også en del frem og tilbage. Men jeg valgte Sønderborg, fordi det er det eneste sted, man kan læse Mechatronics.

O: Jeg synes, Odense er en fed studieby. Det er en ung by, og der er rigtig mange tilbud til unge. Lige nu er det en by under opbygning og udvikling, men det bliver mega fedt, når det hele er færdigt.

M: Sønderborg er hyggelig. Der er caféer, og den ligger ud til vandet. Men man kan jo slet ikke sammenligne den med de større byer, men den er større, end man tror.

O: Og det er forholdsvis nemt at finde bolig i Odense. Det er godt nok noget andet end i Kbh., må man sige. Jeg er flyttet et par gange, og nu bor jeg i et kollektiv med tre piger.

M:  Jeg søgte bolig i god tid i Sønderborg, men det var der ikke rigtig nogen grund til, fandt jeg ud af. Der er boliger nok, og det er fine steder, der er til at betale. Jeg bor på kollegie, men vi har eget køkken og bad.

F:  Jeg bor i en lejlighed med en kammerat. Det er en fordel at bo sammen med andre, synes jeg. Man falder ikke helt væk, for man har nogen at snakke med.


Q: Er det let at få nye venner?


O: Det kommer an på, hvordan man er som person. Man skal selv gøre noget for det.

F: Ja, du skal selv opsøge det, men det er heller ikke svært at være opsøgende. Der er plads til alle, og hvis du vil være med, kommer du med..

M: Der er det jo lidt nemmere hos os, hvor det kommer mere naturligt, fordi vi jo er i en klasse. Nede ved os er vi ikke så mange, så alle kender nærmest alle, også på tværs af studier. Det er ret fedt.

F: Der er masser af foreninger, man kan melde sig ind i, hvis det er, og man kan hurtigt lære nogen at kende. Og der er masser af studie- startsarrangementer, hvor man lærer masser af mennesker at kende.

F: Der kommer ikke nogen og tjekker, hvordan det står til. Så du skal være åben, når du starter og finde ud af, hvem du fungerer godt sammen med.

M: Du kan komme rigtig langt på gode venner og gode relationer.

F: Ja, så kan man trække hinanden op, når det bliver svært.
Vær åben fra start. Det er en udfordring, for der er mange ny mennesker. Men de andre er jo også nye, og der er helt sikkert en på holdet, der står i præcis samme situation som dig.

O: Det handler også om dine prioriteringer. Lad være med at melde fra til et internt arrangement på studiet, fordi du skal have genlæst pensum til i morgen. Det er ikke en god idé at prioritere studiet over det sociale.

 

"Selvom man ikke er vanvittig dygtig i gymnasiet, kan man sagtens blive dygtig på universitetet. Du beskæftiger dig jo med det, du godt kan lide."

 


Q: Er der tid til at have et liv ved siden af studiet?


O: Ja, man kan sagtens nå at have fritidsarbejde, dyrke sport og se sine venner. Det handler igen om prioritering. Du er nødt til at have dine prioriteter i orden.

F: Men det kræver også, at man lynhurtigt finder ud af, hvordan man lærer. Det finder du først ud af, når du er i gang.

M: Jeg har meget fritid i forhold til mange af dem fra klassen, men det er, fordi jeg lærer bedst ved at være til timerne, og så koncentrerer jeg min læsning op til eksamen. Der har jeg så til gengæld ingen fritid overhovedet.

O: Det kræver planlægning. Men det kommer også meget an på studiet. På nogle studier har du et meget lille læsepensum, men skal være mange timer fysisk på campus, og på andre studier er det modsat. Sådan er det på vores. Når man har rigtig meget læsestof, er man nødt til at planlægge meget.


Q: Hvad ville I gerne have vidst om at være studerende, før I startede?


F: En god studerende er ikke en, der får 10 eller 12 til hver eksamen. Der skal være en god balance mellem det sociale liv og den faglige forståelse.

O: Årh ja, det var måske et råd, jeg godt kunne have brugt. Sæt forventningerne lidt ned. Gymnasierne giver aaalt for høje karakterer. Når du så har været til første eksamen og har fået 4 og løber op til underviseren i panik, finder du ud af, at det er en fin middelkarakter i hans forståelse. Og de høje karakterer skal nok komme. Du skal lige finde ud af, hvordan det er at gå på universitetet og lære at skrive akademiske opgaver.

M: Ja, du skal vide, hvordan det hele foregår. Men hvis man finder noget, man godt kan lide, bliver man også dygtig til det.

F: Selvom man ikke er vanvittig dygtig i gymnasiet, kan man sagtens blive dygtig på universitetet. Du beskæftiger dig jo med det, du godt kan lide.

O: Og du behøver ikke at kunne lide alle fag og være dygtig til det hele. Du finder din retning undervejs.


Mikkel:

Q: Hvor er du vokset op?

- Jeg er vokset op i Vejle.

Q: Dit bedste råd til kommende studerende?

- Vælg noget du interesserer dig for, så skal du nok blive god til det.

Q: Hvornår er det sjovt på studiet?

- Den sjove studietid er når vi kommer til slutningen af semesteret og skal fremstille vores semesterprojekt.

Q: Den sætning, du siger mest for tiden?

- Den gik ikke - vi må prøve igen.

Q: Andet, du har lyst til at fortælle?

- Man skal ikke være bange for hvis uddannelsen er på engelsk. Det vænner man sig til allerede efter 2 uger.


Frederik:

Q: Hvor er du vokset op?

- Odense.

Q: Hvornår er noget sjovt på studiet?

- Når man bliver opslugt af opgaver og samtidig pjatter lidt med sin studiegruppe. Konkurrencemennesket kan godt blive opslugt, når man ”kæmper" om hvem der løser næste step i opgaven. Når man får snakket med en lektor/professor og de - og man selv - bliver helt opslugt af deres emne.

Q: Den sætning du siger mest for tiden?

- Du kan godt læse det op senere, tag med til festen på lørdag.

Q: Andet, du har lyst til at fortælle?

- Man er ikke alene om at være ny, og der er helt sikkert også andre med samme spørgsmål som en selv: Så stil spørgsmål, gør brug af de forskellige foreninger og sociale liv, som er på campus, og vær åben over for nye mennesker.


Oliver:

Q: Hvor er du vokset op?

- Nordsjælland - Hillerød.

Q: Dit bedste råd til kommende studerende?

- Gymnasiet og universitet er ikke det samme. Universitetet kræver en anden form for selvdisciplin. Sæt ikke dine ambitioner for højt til at starte med, selvom du kommer fra en fortid med rene 12-taller. Hvis du synes noget er svært, er der med garanti 20 andre, der har det på præcis samme måde.

Q: Hvornår er det sjovt at være på studiet?

- Når man føler det hele spiller og man virkelig forstår pensum, og kan se relationerne til det virkelige liv.


Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies