Studieliv

Sidefag i Tysk sigter mod at give dig kompetence til at undervise i gymnasiet. Derfor er det tilrettelagt, så du fortsætter på sidefaget efter, du har afsluttet din BA.

Sidefaget indeholder traditionelle sproglige emner som mundtlig og skriftlig sprogfærdighed samt lingvistisk teori og metode med henblik på moderne tysk grammatik.

Men du vil også skulle beskæftige dig med litteratur- og kulturhistorie,  metode- og analysefag inden for tysk litteratur og litteraturhistorie. Samt naturligvis tysk historie fra ca. 1848 og til i dag.